Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 421: Arter 2019. NOVANA.

Kjær, C., Nygaard, B., Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Bladt, J. og Mikkelsen, P. 2021. Arter 2019. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, xx s. - Teknisk rapport nr. 419.
http://dce2.au.dk/pub/TR421.pdf og på https://novana.au.dk/

Sammenfatning

I 2019 omfattede artsovervågningen i alt otte arter af dyr, planter og en mos på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Det var hasselmus, hedepletvinge og grøn mosaikguldsmed samt karplanterne mygblomst, gul stenbræk, enkelt månerude og fruesko. Endelig blev også blank seglmos over våget. For hasselmus dækker rapporten registreringer i både 2018 og 2019. Overvågnings resultaterne viste at hedepletvinge, grøn mosaikguldsmed, mygblomst og fruesko er i fremgang. Enkelt månerude og blank seglmos er meget varierende i deres forekomst, men sidstnævnte har en tendens til faldende forekomst. Endelig har den nationale bestand af både gul stenbræk og hasselmus været faldende. Tilbagegangen er koblet til habitatforringelser for de to arter. Hasselmusen er tilknyttet løv- og blandingsskov og gul stenbræk er hjemmehørende i væld og vældmoser. Nedenfor findes et mere detaljeret sammendrag. Hasselmus blev senest overvåget i 2018-2019 under NOVANA-programmet. Arten overvåges ekstensivt i og omkring udvalgte områder med tidligere forekomst. Hasselmusens udbredelse er faldet siden den første overvågning i 2000-2005 og kortlægninger siden 1980erne. Arten synes nu af være uddød i Jylland. Arten er truet af skovdrift, græsning i skov samt fragmentering af dens levesteder. I 2019 blev hedepletvinge registreret på det højeste antal lokaliteter i Danmark siden overvågningen blev indledt i 2004. Det er særligt i den kontinentale biogeografiske region, at hedepletvinge er fundet på nye lokaliteter. I 2019 blev grøn mosaikguldsmed registreret på 75 lokaliteter fordelt på 66 UTM-kvadrater. Resultaterne viser, at grøn mosaikguldsmed fortsat øger sin udbredelse i Danmark. Det er særligt i det østlige Jylland, at grøn mosaikguldsmed er fundet på nye lokaliteter. Mygblomst blev i 2019 registreret på 19 lokaliteter og der er sammenlagt registreret 1.459 blomstrende og 2.723 vegetative individer. Det er dermed det laveste antal registrerede individer siden 2013, efter der blev registreret relativt store bestande med mygblomst i perioden 2014-2017. Det lave antal individer skyldes især en markant nedgang i antallet af optalte planter i Forklædet på Orø, Kaldred i Saltbæk Vig og Urupdam, mens der er registreret et relativt stort antal individer i Even, på Helnæs og i Tved. I lighed med de foregående år er mygblomst ikke fundet på lokaliteterne Bagholdt og Flyndersø, mens arten er genfundet, om end i beskedent omfang, i Buksekær ved Saltbæk Vig og Kærsgård Strand. På baggrund af artsovervågningen i 2004-2019 vurderes det, at bestanden er stigende. Gul stenbræk blev i 2019 registreret på alle de 10 lokaliteter, hvor arten har kendte forekomster. Der er sammenlagt registreret 6.195 blomstrende skud, hvilket er det højeste antal siden 2005 og en markant forøgelse af den nationale bestand efter en lang periode med en negativ bestandsudvikling. Det høje antal blomstrende skud skyldes især en markant fremgang i den største bestand ved Rosborg sø, der næsten er femdoblet fra 2017 til 2019. Gennem overvågningsperioden har arten været eftersøgt på en række potentielle lokaliteter og antallet af positive lokaliteter med gul stenbræk er derfor øget fra fem til 10. Overvågningsdata fra perioden 2004-2019 viser, at størrelsen af de enkelte bestande af gul stenbræk og den samlede nationale bestand svinger noget fra år til år. Dette hænger til dels sammen med at blomstringen er følsom over for bl.a. temperatur og nedbørsmængde. Den nationale bestand er i en negativ udvikling, formodentlig som følge af forringet habitatkvalitet.

Enkelt månerude blev overvåget på fire lokaliteter i 2019, men kun fundet i den vestlige del af Saltbæk Vig med 28 skud. I NOVANA-perioden er der registreret det største antal skud i 2004 (149 skud i Saltbæk Vig Vest) og i 2015 (131 skud i Saltbæk Vig Øst) og bestandenes størrelse varierer betydeligt. På grund af den ringe højde, nedbidning på græssede lokaliteter og tidlig nedvisning samt artens evne til at overleve en periode under jorden uden at sætte overjordiske skud, er den meget let at overse. Enkelt månerude dukkede op på en ny lokalitet ved Eskebjerg Vesterlyng i 2017, med blot to overjordiske skud, men her er arten ikke genfundet i 2019. På Djurslands-lokaliteten ved Fjellerup er arten ikke fundet siden 2005. Fruesko blev i 2019 eftersøgt på de to lokaliteter, hvor arten findes i Danmark. Efter et dyk i bestandene i 2017 er antallet af vegetative skud øget markant i 2019 (fra 739 til 1.422), mens andelen af blomstrende skud er markant lavere end de foregående 15 år for begge bestande. Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand og der er en signifikant fremgang i antallet af såvel vegetative som blomstrende skud i perioden fra 2004 til 2019. Buderupholm-bestanden er gået signifikant tilbage hvad angår det samlede antal skud og de blomstrende skud, mens antallet af vegetative skud ikke viser nogen entydig trend i overvågningsperioden. Overordnet set har overvågningen dokumenteret en fremgang i den nationale bestand med fruesko i perioden, både hvad angår de vegetative, de blomstrende og det samlede antal skud. Blank seglmos er i 2018 og 2019 fundet på stort set alle de lokaliteter, hvor arten har været overvåget siden 2006. Overvågningen har vist, at der er meget stor forskel på bestandene med blank seglmos. Nogle lokaliteter med store levesteder for blank seglmos rummer udbredte bestande med en høj skudtæthed (fx Ansø Øst og Odderholm), mens andre rummer mere spredte bestande med en relativt lav skudtæt (fx Bredsgårde Sø, SV og Vinge Møllebæk). Ejstrup Bæk og Krogens Møllebæk ved Kur Bro er eksempler på små bestande med spredte og enkeltstående skud inden for et lille levested, mens Gudenåen ved Møllerup Midt og Ettrup Plantage ved Simested Å har små bestande med spredte og enkeltstående skud inden for et stort levested med blank seglmos. Da overvågningsmetoden for blank seglmos er ændret to gange siden den første registrering i 2006, og mange nye bestande er opdaget undervejs, er det ikke muligt at analysere udviklingstendenserne for hele overvågningsperioden. Der er dog en tendens til en faldende bestandsstørrelser I perioden fra 2012 til 2015 ses et fald i både frekvens og gennemsnitlig dækning af blank seglmos for en række bestande (fx Blæsbjerge), men der er også tegn på fremgang i bestandsstørrelsen (fx Resen Bæk og Vidkær Å).