Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 386: Miljøovervågning af Nalunaq Guldmine, Sydgrønland 2004-2019

Bach, L. 2020. Environmental monitoring at the Nalunaq Gold Mine, South Greenland, 2004-2020. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 76 pp. Scientific Report No. 386. http://dce2.au.dk/pub/SR386.pdf

Sammenfatning

Guldminen Nalunaq ligger i Kirkespirdalen 40 km nordøst for byen, Nanortalik, på den sydligste spids af Grønland. Guldaflejringen i Nalunaq blev opdaget i 1992, og i 2004 åbnede Nalunaq guldminen. Malmen blev brudt og sendt først til Europa og senere til Canada for oparbejdning. Stigende oliepriser og fragtomkostninger gjorde økonomien vanskelig, og minen lukkedes med den sidste forsendelse af malm i marts 2009. I medio 2009 åbnede minen nu igen med fuld produktion af doré[1] i Nalunaq. Et oparbejdningsanlæg blev konstrueret inde i bjerget og involverede carbon-in-pulp-teknologien, der omfattede brugen af aktivt kul og cyanid. Grundet cyanidanvendelsen til udtrækning af guld fra malmen, blev der ført streng kontrol med, at udsivninger af cyanid fra minen ud i dalen holdt sig under de fastsatte grænseværdier. I november 2013 lukkede mineselskabet Angel Mining Gold A/S guldproduktionen i Nalunaq, hvorefter området blev reetableret med en oprydnings- og restaureringsperiode, der varede indtil august 2014.

I tilknytning til mineaktiviteterne var der især to miljørisici: I) Risikoen for spredning af frigivne metaller som følge af knusning, malmforarbejdning, lagring af malm før udskibning, deponering af gråbjerg samt kørsel på grusvejen. Miljørisikoen ved disse aktiviteter var forbundet med udvaskning af metaller fra malm depoter og gråbjerg, udledning af spildevand fra processen og spredning af metaller som støvpartikler. II) I mineperioden 2009-2013 var der risiko for udledning af cyanid i giftige koncentrationer til miljøet. Risikoen var forbundet med udledning af spildevand i mineprocessen eller utilsigtet spild af cyanid, f.eks. fra transportuheld eller forkert pumpning af cyanidopløsninger. Som et resultat af disse risici blev der udviklet et miljøovervågningsprogram for at opdage og undgå uønskede miljøpåvirkninger.

Der blev næsten årligt udført miljøovervågning i Nalunaq fra 2004 til 2019 for at overvåge miljøpåvirkninger fra minedrift. Denne rapport giver et overblik over overvågningsresultaterne og de vigtigste konklusioner. Prøveudtagningsprogrammet i miljøovervågningen omfattede lav, ørred, ulk, tang og blåmuslinger, der fungerer som indikatorarter i det terrestriske miljø, ferskvand og det marine miljø.

Det terrestriske miljø blev påvirket af en moderat forurening af elementerne arsen (As), kobolt (Co), krom (Cr) og kobber (Cu) som et resultat af støvspredning fra knusning af malm, gråbjergsdeponi og malmlagre, men også som et resultat af kørsel på grusvej. Som et resultat blev der givet anbefalinger til at minimere støvforureningen. Efter omstruktureringen af mineproduktionen i 2009 mindskedes forureningen. Dette var et resultat af, at forarbejdning af malm, inklusiv knusning, blev placeret inde i bjerget og lagre af malm og knust gråbjerg blev fjernet fra det terrestrisk miljø. Derefter var støvspredning primært relateret til trafik på grusvejen. Efter nedlukning af minen i 2013 faldt støvforureningen yderligere, og i 2017, fire år efter lukning af minen, var niveauerne af elementer målt i lav på niveau eller tæt på baggrundsniveauet. På baggrund af den observerede støvforurening anbefales det fremadrettet at opstille miljøkrav ved nye mineprojekter til at mindske en sådan effekt i fremtiden.

I ferskvandssystemet blev der kun dokumenteret små påvirkninger i Kirkespirelven. Elven blev påvirket af udvaskning fra malm og gråbjerg, og fra 2009-2013 af fortyndet spildevand fra minen, som potentielt kunne indeholde cyanidrester og forhøjede niveauer af elementer. Mens vandprøver, taget i Kirkespirelv ved vandfaldet, ikke viste nogen forhøjede koncentrationer af elementer, var der tegn på akkumulering af enkelte metaller i ørred og især blev cadmium (Cd) målt i konstant let forhøjede koncentrationer. Det blev vurderet, at de let forhøjede koncentrationer ikke var til skade for fisken eller ferskvandssystemet. Fire år efter minedrift, i 2017, viste det sig, at alle målte koncentrationer i lever i ulk var på samme niveau som baggrundskoncentrationer. Angående cyanid, har ingen vandprøver indsamlet i Kirkespirelven haft cyanidkoncentrationer over detektionsgrænsen. Cyanid er ikke på noget tidspunkt blevet vurderet at udgøre nogen risiko for biota, herunder ørred, eller for miljøet.

Det marine miljø blev overvåget ved at analysere muslinger, tang og lever fra ulk. Mens muslinger ikke viste nogen forhøjede elementkoncentrationer, havde lever fra ulk og især tangprøver let forhøjede eller forhøjede elementkoncentrationer. Især blev der fundet forhøjede Cu-koncentrationer i tang. Da det primært var stationerne omkring Kirkespirelvens munding, der blev påvirket, vurderes det, at påvirkningen af det marine miljø var relateret til akkumulering af elementer fra spildevandet, der blev vasket ud i det marine miljø fra floden. Fire år efter lukningen af minen, i 2017, var elementkoncentrationerne i tang stadig lettere forhøjet, men koncentrationerne vurderes ikke at udgøre nogen risiko for biota, og det er sandsynligt, at koncentrationerne vil falde yderligere med tiden.

Overflyvningen, der blev udført i 2019, identificerede gamle kørespor i terrænet samt diverse affaldselementer af forskellig oprindelse. Generelt blev relativt få stykker affald/skrot lokaliseret i terrænet, og det vurderes, at affaldet/skrottet ikke udgør nogen risiko for miljøet, men at påvirkningen udelukkende er af æstetisk karakter.

Samlet vurderer DCE, at den aktuelle miljøpåvirkning fra de tidligere mineaktiviteter til miljøet i Nalunaq er ubetydelig, og at der ikke er behov for yderligere handlinger for at reducere miljøpåvirkningen. De VVM’er, der blev udarbejdet inden minedriften startede, viste sig at være tilfredsstillende på en sådan måde, at de identificerede de potentielle virkninger af mineprojektet. På baggrund af VVM’er samt baggrundsundersøgelser var det muligt at opstille miljøkrav i licensen til minedrift, samt udvikle og implementere et passende og detaljeret miljøovervågningsprogram. Miljøovervågningen anses for at være afsluttet med miljøundersøgelserne i 2019. Dermed betragter DCE Nalunaq guldminen som et eksempel på, hvordan tilstrækkelige miljøkrav sammen med detaljeret miljøovervågning og -regulering kan resultere i en minedrift i Grønland med begrænset miljøpåvirkning.



[1] En doré-bar er en semi-ren legering af guld og sølv. Det produceres sædvanligvis on site i mine området og transporteres derefter til et raffinaderi for yderligere rensning.