Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 357: Identifikation af hotspots offshore

Møller EF, Juul-Pedersen T, Mohn C, Dalgaard MA, Holding J, Sejr M, Schultz M, Lemcke S, Ratcliffe N, Garbus SE, Clausen DS, Mosbech A. 2019. Identification of offshore hot spots. An integrated biological oceanographic survey focusing on biodiversity, productivity and food chain relations. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 65 pp. Scientific Report No. 357. http://dce2.au.dk/pub/SR357.pdf

Sammenfatning

Som en del af miljøforskningsprogrammet i Nordøstgrønland blev der i au-gust-september 2017 gennemført et tre ugers interdisciplinært forskningstogt med det danske forskningsskib Dana. 20 forskere deltog, og der blev taget prøver på 82 stationer mellem 2° V og 20° V og 74,5° N og 79° N primært på kontinentalsoklen, hvor vanddybden var 100-400 m, men også på dybere vand. De øverste 100 m af vandsøjlen var domineret af polarvand fra nord, mens vandet dybere i vandsøjlen i højere grad var påvirket af atlantisk vand, og der var en meget dynamisk frontzone langs kanten af kontinentalsoklen. Samtidig var vandet i overfladen meget næringsfattigt. De fysisk-kemiske karakteristika i området havde stor betydning for biologien. Den højeste produktion af planteplankton fandtes, hvor der skete en opblanding af de øverste vandlag i zonen mellem kontinentalsoklen og de dybere områder. Det samme mønster afspejlede sig også i det næste led i fødekæden: dyreplankton. Samtidig var det også tydeligt, at arktiske arter dominerer i det polare vand, mens områder tættere på de dybe områder i Grønlandshavet var mere påvirket af atlantiske arter. En stor del af det dominerende dyreplankton var stadig til stede i de øverste vandlag, hvad der har stor betydning for de større dyr, der lever af dem, som fx fugle, fisk og grønlandshval. Diversiteten og antallet af fugle og havpattedyr var generelt lavt. Søkonger var de mest talrige og blev primært observeret i områder, hvor der var høj planktonproduktion på kontinentalskrænten. Mallemukker (Fulmarus glacialis) og rider (Rissa tridactyla) blev fundet spredt i området i lavt antal. Kun ganske få polarlomvier (Uria lomvia) blev observeret, og formodentlig trækker de primært længere mod øst