Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 356: Vandmiljø og Natur 2018. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Boutrup, S., Jung-Madsen, S., Nielsen, V.V., Svendsen, L.M., Bang, K., Blicher-Mathiesen, G., Thodsen, H., Hansen, J.W., Høgslund, S., Johansson, L.S., Ellermann, T., Thorling, L. & Frank-Gopolos, T. 2019. Vandmiljø og Natur 2018. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 56 s. - Videnskabelig rapport nr. 356.  http://dce2.au.dk/pub/SR356.pdf

Sammenfatning

Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det betyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til fx usikkerheder på resultater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fagrapporter, såfremt resultaterne skal bruges i f.eks. en beslutningsproces.

Rapporteringen er påvirket af de fejlanalyser af total N og total P, som blev foretaget i overfladevand gennem hele 2016 og første kvartal i 2017 (Larsen et al, 2018). Det har været muligt at genoprette data for total N og total P i vandløb til anvendelse ved opgørelse af stoftransport og stoftilførsler til havet fra hele 2016 og den del af 2017, hvor der var analysefejl. For andre vandtyper som hav og sø har det ikke været muligt at rapportere total N og P. Derimod er der ikke fejl i analyserne af nitrat og fosfat, hvorfor disse indgår i årets rapport, hvor det er relevant.

Der er samme type fejl i nogle af analyserne af total N og P fra perioden 2007-14. Der er foretaget en foreløbig genopretning af data, hvor total N i vandløb korrigeres op med 1,3% og total P ikke korrigeres (fejl på kun 0,13 %) (Larsen 2018). Dette danner grundlag for beregning af stoftransporten af N og P i denne rapport. Det samlede resultat af genopretning er ikke afsluttet, så der kan ske en yderligere genopretning af data fra perioden 2007-14 i løbet af 2020.

Næringsstoffer

Der er siden 1990 generelt sket en reduktion på knap 50 % i indhold af kvælstof i overfladevandsmiljøet. Dette hænger overordnet godt sammen med reduktion i kilderne, angivet som udviklingen i gødningsanvendelsen og i udledning fra rensningsanlæggene. Kvælstofoverskuddet (tilført minus høstet) var i 2018 det højeste siden starten af 2000’erne. Der blev i 2018 høstet de laveste udbytter siden 1990 grundet langvarig tørke, meget sol og høje temperaturer fra midt april og fire måneder frem. Eventuel effekt af ændringer i kvælstofoverskuddet på udvaskningen af kvælstof vil være afhængig af en række faktorer, heriblandt efterafgrøder.

Den samlede kvælstoftilførsel fra land til havet var i 2018 ca. 53.000 ton N – mod 64.000 ton N i 2017. Såfremt der tages højde for år til år variationer i afstrømningen (normaliseret) var tilførslen i 2018 på ca. 58.000 ton N, som er overordnet set det samme som i 2017, hvor den var 60.000 ton N. Kvælstoftilførslen fra land til havet har overordnet set været på samme niveau de seneste ca. 10 år.

Det er endnu for tidligt at vurdere den samlede effekt af det øgede forbrug af kvælstof og de kompenserende efterafgrøder, der blev muliggjort med Fødevare- og landbrugspakken i 2015.

For fosfor er sammenhængene noget anderledes. Der har siden 1990 været en markant reduktion i fosforindhold i overfladevandet på 50-65 %, som alene er båret af en forbedret spildevandsrensning – primært på de store rensningsanlæg og særskilte industrielle udledere – frem til ca. år 2000. Den samlede fosfortilførsel til havet var i 2018 ca. 1.700 ton, hvilket er ca. 20 % lavere end i 2017. Afstrømning fra land var 16 % lavere i 2018 end i 2017, men herudover er mængden af fosfor i spildevand fra en person faldet fra 1,0 til 0,72 kg P/år (Miljøstyrelsen, 2019), hvilket har reduceret udledninger fra regnbetingede udløb og spredt bebyggelse tisvarende.

Metaller og organiske miljøfarlige stoffer

Overfladevand og jord tilføres væsentlig mere zink med nedbør end nogen af de andre metaller. Der var en betydelig nedgang i tilførslen fra 1989 til ca. årtusindeskiftet, om end der de seneste ca. 10 år har været en svag stigning.

Pesticider er blandt de organiske miljøfarlige stoffer i overvågningen. Ligesom de foregående år blev pesticidet prosulfocarb fundet i størst mængde blandt de stoffer, der er målt for i nedbør. Depositionen var størst om efteråret, dvs. lige efter sprøjtesæsonen. I 2017 og 2018 er der desuden foretaget måling af pesticider i luften, heriblandt prosulfocarb. Også i luften blev prosulfocarb fundet i højest koncentration og med de højeste koncentrationer om efteråret.

Luft

I 2018 viste målingerne af kvælstofdioxid og partikler ingen overskridelser af grænseværdierne. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (180 µg/m3 som timemiddelværdi) blev ikke overskredet i 2018.

For alle luftforureningskomponenter gælder det, at der er sket et markant fald i koncentrationerne i løbet af den periode, hvor målingerne har fundet sted. Årsmiddelværdierne for PM2,5, PM10 og kvælstofdioxid er til eksempel faldet med omkring 25 % over de seneste 10 år, og elementært kulstof er faldet med omkring 60% inden for de seneste ni år. Fra 2017 til 2018 er der sket en markant stigning i de langtransporterede luftforureningskomponenter (PM2,5, PM10 og ozon). Dette er ikke et udtryk for stigende udledninger, men er en følge af de naturlige meteorologiske variationer fra år til år.

Beregningerne på helbredseffekter af den samlede luftforurening i Danmark viser omkring 4.200 for tidlige dødsfald i årligt gennemsnit for perioden 2016-2018. Stigningen fra sidste år skyldes ikke øget luftforurening men omfattende ændringer i modelberegningerne. De samlede eksterne omkostninger relateret til luftforurening i Danmark er estimeret til omkring 79 milliarder kr. som årligt gennemsnit for perioden 2016-2018.

Grundvand

Vandmiljøhandlingsplanerne har haft effekt på grundvandets nitratindhold. Det afspejles i en tydelig sammenhæng mellem nitratindholdet i det iltholdige grundvand og overskuddet af kvælstof ved landbrugsproduktionen et givent år. De seneste 11 prøvetagningsår har nitratindholdet i det iltholdige grundvand i gennemsnit varieret omkring kravværdien.

Der blev i 2018 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i 62,8 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet i 26,4 % af indtagene. Andelen af undersøgte indtag, hvor der blev fundet pestcider, var i 2018 større end i de foregående år. Dette tilskrives, at der i 2018 fortrinsvis blev udtaget prøver fra indtag, hvor der tidligere er fundet pesticider, den såkaldte operationelle overvågning. Samtidig omfattede grundvandsovervågning i 2018 nogle nedbrydningsprodukter af pesticider, som der ikke hidtil havde været undersøgt for eller kun undersøgt for i få indtag. Disse stoffer blev fundet med større hyppighed end stoffer, der hidtil er undersøgt for.

Vandindvindingen i Danmark omfatter indvinding til såvel drikkevand som erhvervsformål, herunder markvanding. Indvinding til erhvervsvanding er for 2018 opgjort til at være på det højeste niveau i perioden 1989-2018. Dette afspejler det store behov for markvanding, som det meget tørre år 2018 affødte. 

Vandløb

Andelen af vandløb i mindst god tilstand (godt 60 %) målt på smådyrene har de seneste ca. 5-7 år ligget stabilt. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til for 20 år siden, hvor det lå på ca. 20 %.

Søer

Siden 1989 er der sket betydelige forbedringer i en række af de centrale parametre, der viser noget om søernes tilstand. Næringsstoftilførslen og næringsstofkoncentrationen er reduceret markant, sigtdybden er steget og for knap halvdelen af søerne er klorofyl a koncentrationen (et mål for mængden af alger) reduceret.

Generelt gælder det, at de største forbedringer er set i starten af perioden, mens udviklingen de seneste 10-15 år synes stagneret. Desuden er de største forbedringer set i de søer, som var mest forurenede ved starten af overvågningsperioden. Der er en positiv udvikling i dækningsgraden og dybdeudbredelsen af undervandsplanter i godt halvdelen af de undersøgte søer, og en generel tendens til flere rovfisk og færre karpefisk i en del af søerne.

Marine områder

Udbredelsen af iltsvind var i september 2018 lidt større end i september 2017, markant mindre end i 2016 og på niveau med udbredelsen i 2014, hvor sommeren også var meget varm. Halvdelen af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt iltsvind. Udbredelsen af iltsvind i september har varieret noget de seneste ti år med den mindste udbredelse i 2010-2012 og den største udbredelse i 2002, 2008 (Hansen, 2018) og 2016. Vind og temperatur har væsentlig indflydelse på variationen i udbredelsen af iltsvind, men tilførslen af næringsstoffer er en grundliggende faktor for, at der kan opstå udbredt iltsvind.

Mængden af planktonalger i kystvandene målt som klorofyl a var på næsten samme niveau som i 2016 og 2017 (lidt højere end 2017, men lavere end 2016) og dermed højere end de forudgående år. Niveauet svarer til niveauet i 1990’erne og i 2000’erne. Udbredelsen af planter i havet (ålegræs og tang) er generelt forøget i årene 2009-2013, men den positive udvikling er i flere områder stagneret i de seneste år.  Bundfaunaen i de åbne indre farvande har vist fremgang i antallet af arter siden et lavpunkt i 2008, mens der i 2018 fortsat var indikationer på dårlige forhold for bundfaunen i Nordsøen og Skagerrak og en del kystnære områder. Der er således lidt forskelligartede signaler i forhold til udviklingen de seneste ca. 10 år i de marine parametre.