Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 299: Tilstandsvurdering af levesteder for skovfugle

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Clausen, K.K., Therkildsen, O.R., Dalby, L., ,2018. Tilstandsvurdering af levesteder for skovfugle. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Videnskabelig rapport nr. 299. http://dce2.au.dk/pub/SR299.pdf

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også at kunne anvendes på levesteder for to udvalgte skovfuglearter i Danmark. Skovfuglene er på udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder). Naturtilstandsvurderingssystemet er møntet på, at der kan træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for levesteder, der benyttes af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Beskyttelsen indbefatter opretholdelse og genskabelse af levesteder, således at forvaltningen af levestederne er i overensstemmelse med de økologiske krav, arterne stiller.  

For skovfuglene har DCE tidligere foreslået en række særlige indikatorer, der kan benyttes i vurderingen af naturtilstand (Fredshavn m.fl. 2016). Der vil være individuelle hensyn til arterne og de habitater, de opholder sig i, der gør sig gældende i den efterfølgende vurdering af indikatorernes indflydelse og betydning for levestedets naturtilstand. Indikatorerne benyttes i kortlægningen af levesteder inden for fuglebeskyttelsesområderne, og sammenholdes med faktiske observationer af fuglenes forekomst og observatørernes opfattelse af levestedernes egnethed. På grundlag heraf er der foretaget en endelig udvælgelse af indikatorer, og de relevante kategorier de skal registreres i, og de er efterfølgende indgået i en kalibreringsøvelse, hvor indikatorerne scores og vægtes i forhold til den endelige indeksberegning. Beregningsmetoden tager højde for artsspecifikke forskelle, således at den samme lokalitet kan fremstå med forskellig naturtilstand afhængigt af hvilken art, der benytter levestedet. I lighed med de øvrige naturtilstandssystemer har naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.

Forudsætningen for at opstille et relevant sæt af indikatorer, vægte dem og fastlægge scorer for hver kategori er et tilstrækkeligt kendskab til de krav skovfuglene har til deres redeområder og fødesøgningsområder. For fire af de fem arter, hvepsevåge, sortspætte, rødrygget tornskade og hedelærke har DCE tidligere foreslået relevante indikatorer, men ud fra de registrerede data har det kun vist sig muligt at fastlægge endelige scorer og vægte for to af arterne, sortspætte og rødrygget tornskade. Det har ikke været muligt at udpege relevante indikatorer for natravn, og med den aktuelle viden om levestedskravene for hvepsevåge og hedelærke har det vist sig at være for usikkert at opstille konkrete tilstandsvurderingsmetoder.

Indikatorerne er opdelt i kategorier, hvor feltobservationerne består i at afkrydse den kategori, der bedst stemmer overens med de aktuelle forhold på lokaliteten. Ved den forudgående dataindsamling var nogle indikatorer endnu ikke inddelt i de endelige kategorier, men blev registreret med en given nøjagtighed i felten, og efterfølgende er i denne rapport fastlagt de endelige kategorier for registrering og scoring. Ud fra dette datagrundlag er hver indikator tildelt en score fra 0 til 1 alt efter betydningen af kategorierne i vurderingen af levestedets naturtilstand. Naturtilstanden er efterfølgende beregnet som det vægtede gennemsnit af de indikatorer, der indgår i vurderingen. Der er således foretaget en kalibrering af systemet således, at beregningerne er sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er foretaget en tilpasning af indikatorernes vægte og kategoriernes scorer i beregningen af naturtilstandsindekset, således at de stemmer overens med arbejdsgruppens vurdering af de økologiske krav arterne stiller.

Metoden til vurdering af naturtilstand muliggør et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af områdernes levesteder. Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.

Data fra tilstandsvurderingssystemet anvendes i basisanalyserne for Natura 2000-områderne, hvorefter der kan fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand. På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode, der skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden kommer nærmere målsætningerne for det enkelte Natura 2000-område.