Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 291: Analyse af mikroplastiske partikler i dansk drikkevand

Strand, J., Feld, L., Murphy, F., Mackevica, A. & Hartmann, N.B. 2018. Analysis of microplastic particles in Danish drinking water. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 34 pp. Scientific Report No. 291. http://dce2.au.dk/pub/SR291.pdf

Sammenfatning

Forurening med mikroplastik (MP) findes udbredt i sedimenter, vand samt i dyr og planter over hele verden. I hvilken grad mennesker er eksponeret for denne forurening er dog ringe undersøgt. Nyere studier har indikeret, at MP også kan findes i vand fra vandhaner og fra flasker samt i mad til menneskelig indtagelse. I dette studie undersøger vi tilstedeværelsen af MP i drikkevand fra 17 forskellige steder i Danmark. 50 L drikkevand blev ved prøvetagning udtaget direkte fra vandhanerne gennem 10 µm rustfri stålfiltre i et lukket rustfrit filtersystem for at forhindre kontaminering. Filtrene blev derefter undersøgt visuelt med stereomikroskopi og antal samt karakteristika af alle MP-lignende partikler med størrelser > 100 µm blev registreret – dvs. partikler, der blev identificeret enten som potentiel MP eller partikler af ukendt materiale, som muligvis kunne være MP. 124 (44 %) MP-lignende partikler repræsentativt udvalgt blandt de fundne partikler blev derefter overført manuelt til ZnSe discs og deres kemiske komposition identificeret ved avanceret µFT-IR vha. focal plane array (128 x 128) mapping med en ’pixel resolution’ på 5,5 µm. Derudover blev tre vandprøver filtreret direkte gennem Anodisc filtre for at detektere potentiel MP med størrelser < 100 µm. Ved denne analyse blev partikler i 10 % af Anodisc´ filterområde undersøgt (svarende til 10 % af alle partiklerne i en prøve). Den direkte overførsel til Anodisc gør, at analysen ikke er påvirket af potentiel bias, som følge af en visuel prævurdering af partiklerne.

Resultaterne af den visuelle vurdering af filtrene viste, at der i gennemsnit blev observeret 15,6 MP-lignende partikler > 100 µm per 50 L vandprøve. I 16 ud af 17 prøver var antallet under detektionsgrænsen (29 per 50 L) og i prøven med den højeste koncentration blev der observeret 30 MP-lignende partikler per 50 L. Identifikation vha. ZnSe discs viste, at 3 % af de MP-lignende partikler blev verificeret som MP, mens størstedelen bestod af cellulose-lignende materiale (76 %), og resten gav dårlige spektre (10 %), var ukendte (7 %) eller bestod af protein-lignende materiale (4 %). Typerne af MP, som blev detekteret i vandprøverne, var polyethylen terephthalat (PET), polypropylen (PP) og polystyren (PS). Ved Anodisc metoden blev der foruden PET og PP desuden også fundet acrylonitril butadien styren (ABS) og polyurethan (PU).

Da de fundne koncentrationer af MP er under detektionsgrænsen, kan det ikke konkluderes om fundene af MP stammer fra drikkevandet eller fra prøvekontaminering. I modsætning til tidligere amerikanske og danske studier af drikkevand, som fik stor presseomtale, finder dette studier ingen signifikante koncentrationer af MP i drikkevand fra danske vandhaner. Dette resultat svarer til resultaterne fra en nylig undersøgelse af norsk drikkevand fra 2018.