Aarhus Universitets segl

Nr. 221: Olieudslip respons i Grønland: Net Environmental Benefit Analysis, NEBA, og miljøovervågning

Wegeberg, S., Frit-Rasmussen, J. & Boertmann, D. 2017. Oil spill response in Greenland: Net Environmental Benefit Analysis, NEBA, and environmental monitoring. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 92 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 221 http://dce2.au.dk/pub/SR221.pdf

Sammenfatning 

Marine oliespild kan bekæmpes på tre måder: 

  • mekanisk opsamling,
  • kemisk dispergering, hvor olien fordeles ned i vandsøjlen,
  • afbrænding af olie på havoverfladen (in situ burning, ISB). 

Dette review omhandler disse metoder og deres anvendelighed i Arktis (Part I). Mulige miljøkonsekvenser ved anvendelsen af metoderne er beskrevet i Part II. 

Mekanisk indespærring og opsamling af olien er den primære bekæmpelsesmetode i de arktiske lande. Dernæst følger dispergering med forhåndsgodkendte dispergeringsmidler. I USA, Island og Grønland kræver anvendelse af kemiske dispergeringsmidler dog en særlig tilladelse. ISB må anvendes i USA, Canada, Rusland og Grønland, men kun efter særlig ansøgning. 

Oliens skæbne i forbindelse med et spild i havet afhænger af oliens fysisk/kemiske egenskaber, af omgivelserne (havets temperatur, bølger mm) og af hvordan olien er spildt. Så snart olien er ude på havoverfladen foregår der forvitringsprocesser, der ændrer oliens egenskaber og som også ændrer mulighederne og tidsvinduet for at bekæmpe olien med de forskellige teknikker. De vigtigste forvitringsprocesser er fordampning og emulgering af olien med vand. 

Der stilles andre krav til oliespildsbekæmpelse i Arktis end i andre dele af verden hovedsageligt pga. af forekomsten af is. Men andre forhold spiller også ind, herunder begrænset infrastruktur, hårde vejrforhold, vintermørke og lave temperaturer. Der er derfor behov for at tilpasse oliespildsbekæmpelsesmetoderne til disse forhold, for at opnå det mest effektive beredskab under hensyntagen til en overordnet størst mulig miljøgevinst. 

Muligheden for at kunne dispergere og/eller afbrænde et oliespild skal sikre, at en bekæmpelse overordnet set er til fordel for miljøet. Men både dispergering og afbrænding medfører utilsigtede effekter på miljøet, og disse skulle gerne være mindre end gevinsten ved at oliemængden reduceres og/eller fjernes fra havoverfladen. Det er derfor vigtigt at have indgående kendskab til de organismer, der kan trues af et oliespild og af bekæmpelsesmetoderne: I vandsøjlen, på havoverfladen, på og langs de nærliggende kyster. Hvor mange og hvornår forekommer de i de af olien truede områder, hvordan påvirkes de af olie og af de forskellige metoder, osv.  

For at sikre at de teknikker der vælges er overordnet miljømæssigt optimale udføres en Net Environmental Benefit Analysis, NEBA. Denne analyse inkluderer de miljømæssige fordele og ulemper ved kemisk dispergering af olien ned i vandsøjlen og/eller ved afbrænding af olien på havoverfladen (ISB) i den konkrete situation, som supplement til eller erstatning for mekanisk oprensning i det tilfælde, at det ikke er muligt at opsamle olien. 

Oliens skæbne og effekt i miljøet bør overvåges (Part III). Dette inkluderer overvågning af selve spildet - hvor driver det hen, hvordan opfører olien sig på havoverfladen - og af kemiske/fysiske ændringer af olien for at kunne sætte bekæmpelsen ind på de rigtige steder og tidspunkter. 

Både selve oliespildet, men også bekæmpelsesteknikkerne påvirker miljøet. I tilfælde af oliespild anbefales derfor et integreret overvågningsprogram, som inkluderer indsamling af prøver fra alle påvirkede elementer i miljøet (herunder organismer) og inkludere analyser af toksiske effekter og bioakkumulering af oliekomponenter i dyr og planter. Et integreret overvågningsprogram omfatter således en kombination af kemiske og biologiske målinger i vand, sediment og biota, og det skal belyse oliens skæbne og effekt, effektiviteten af bekæmpelsen, kort- og langsigtet indvirkning af oliespildet på miljøet og eventuelle bivirkninger af bekæmpelsesteknikkerne. 

Marine oliespild vil ofte resultere i at olieramte havfugle og havpattedyr driver i land. I svære tilfælde kan et højt antal ‒ titusinder af individer, hovedsageligt havfugle ‒ blive berørt. Hvad der kan gøres med sådanne olieramte dyr bliver omtalt i Part IV. 

I tilfælde af at der skulle drive høje antal af olieindsmurte dyr og fugle ind på en grønlandsk kyst, vurderes det, at det mest realistiske tiltag vil være at aflive så mange som muligt af de oliepåvirkede organismer. Døde og aflivede organismer bør desuden indsamles, registreres og undersøges for at få viden om bestandsforhold og dødelighed.