Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 167.  http://dce2.au.dk/pub/SR167.pdf

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2014 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Klimatiske forhold

• Året 2014 var meget varmt både i forhold til normalperioden 1961-1990 (2,3 ºC varmere) og perioden 2001-2010 (1,2 ºC varmere). Maj, juni og august var de eneste måneder, hvor temperaturen ikke var markant over normalen.
• Vindhastigheden var under normalen igennem hele året med undtagelse af januar. Vind fra sydøst i årets første måneder og september-november resulterede i udstrømning af Østersøvand i starten af året og i efteråret. Svag vind i sommerperioden har formentlig styrket lagdelingen af vandsøjlen.
• Året 2014 var både mere regnfuldt og mere solrigt end normalt. Antallet af solskinstimer var 16 % over normalen og mængden af nedbør 15 % over normalen. En del af nedbøren faldt som skybrud i sommer- og efterårsmånederne.
• Vandtemperaturerne i 2014 var rekordhøje, og i fjordene, ved kysterne og i overfladevandet i de åbne indre farvande var vandet 2,3 ºC varmere end normalen og 0,5-1 ºC varmere end det hidtil varmeste år i 2008. Bundvandet var 1,8 ºC varmere end normalen.
• Havtemperaturen er generelt steget 1-1½ ºC i løbet af de sidste 30-40 år, men i 2014 tog temperaturkurven et ekstra trin opad.
• Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH lavere i de åbne indre farvande og ca. 0,1 pH lavere i fjorde og kystnære områder).

Koncentrationer af næringssalte

• Kvælstofkoncentrationerne i 2014 var generelt lave for fjorde, kyster og åbne indre farvande, med undtagelse af januar-februar og november-december, hvor stor afstrømning fra land gav højere koncentrationer.
• Fosforkoncentrationerne i 2014 var derimod på niveau med de senere år, dog med lave fosfatkoncentrationer i foråret som følge af et større optag grundet de højere vinterkvælstofniveauer.
• Den potentielle næringssaltbegrænsning i overfladevandet i den produktive periode var stor i 2014, hvilket skyldes de vindsvage forhold, som har reduceret tilførslerne af næringssalte fra bundvand og sediment.
• Koncentrationerne af organisk P i de åbne indre farvande var usædvanlig høje i anden halvdel af 2014, hvilket formentlig skyldes en akkumulering af opløst organisk stof over sensommeren og efteråret som følge af reduceret opblanding af vandsøjlen.
• Kvælstof- og fosforkoncentrationerne udviser klare faldende tendenser siden 1989, især når der tages højde for år til år variationerne i ferskvandsafstrømningen, dog med en tendens til stagnation for fosfor siden 1998 og et mindre fald for kvælstof siden 2003.
• De aftagende næringssaltkoncentrationer tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor og en reduktion i landbrugets kvælstofoverskud. Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande.
• Siliciumkoncentrationerne i 2014 var på niveau med de seneste 10-15 år. Et kraftigt fald fra februar til marts måned indikerer, at forårsopblomstringen var domineret af kiselalger.

 Planteplankton, dyreplankton og sigtdybde

• Forholdene i de frie vandmasser var sammenlignet med 2013 lidt dårligere i 2014 med mere uklart vand, højere klorofylkoncentrationer, mens væksten af planteplankton var på niveau med 2013. De lidt dårligere forhold skyldtes en stor afstrømning/næringssalttilførsel i januar og februar samt varmt og stille vejr i juli, som gav udbredt iltsvind i fjorde og kystnære områder.
• I 2014 var der lige som i 2012 og 2013 en relativ høj sigtdybde (klart vand) både i fjorde og kystnære områder og i de åbne indre farvande. Sigtdybden er steget signifikant siden 1989 både i fjorde og kystnære områder (dog kun for de afstrømningskorrigere værdier) og i de åbne indre farvande.
• I 2014 var der lige som i 2012 og 2013 en relativ lav koncentration af klorofyl både i fjorde og kystnære områder og i de åbne indre farvande. Klorofyl er faldet signifikant siden 1989 i fjorde og kystnære områder, mens der ikke har været nogen signifikant udvikling i de åbne indre farvande.
• Algevæksten i 2014 var omtrent på niveau med 2013 og bekræfter således den generelt positive udvikling med en aftagende algevækst siden ca. 2004. I fjordene var væksten størst i sensommeren pga. næringssaltfrigivelse forårsaget af iltsvind, og i de åbne farvande var væksten forøget i forårsmånederne pga. en stor vinterafstrømning af ferskvand fra land.
• Der var et signifikant fald i algevæksten over tid for alle områder med 1-2 % pr. år stigende til 4-5 % over de seneste 10 år. Desuden var der en signifikant sammenhæng mellem algevækst og kvælstoftilførsler, således at algevæksten faldt 0,2-0,4 % pr. procent fald i kvælstoftilførslen.
• Biomassen af planteplankton er steget svagt men signifikant i perioden 1989-2014 i fjorde og kystnære områder, mens biomassen har varieret omkring et konstant niveau i de åbne indre farvande.
• Kiselalgernes andel af den samlede kulstofbiomasse af planteplankton har været stigende i fjorde og kystnære områder i perioden 1989-2014, hvorimod der ikke har været nogen trend for kiselalgernes andel i de åbne indre farvande.
• Slægten Alexandrium, der i visse tilfælde kan have skadelige økofysiologiske effekter, spiller en minimal rolle i det pelagiske stofkredsløb. Derimod blev der observeret meget høje koncentrationer af Dinophysis acuminata (> 20.000 celler l^-1) i Limfjordsområdet i sommeren 2014. Desuden blev der målt koncentrationer over de anbefalede niveauer for skaldyrsfiskeri i Aarhus Bugt, nordlige Kattegat ud for Frederikshavn, samt ved Bornholm i forsommeren og sommeren 2014.
• Årsmiddel biomasserne af mikro-dyreplankton var fortsat lave i 2014.

Iltsvind

• Iltsvindet udviklede sig markant i 2014 i en række kystvande (inkl. fjorde) grundet en varm sommer med forholdsvis svage vinde. Iltsvindet i 2014 var desuden kendetegnet ved at starte meget tidligt og slutte sent.
• De tidligst registrerede iltsvind var sidst i maj (Limfjorden, Aabenraa Fjord, Lillebælt, Flensborg Fjord). Der var fortsat iltsvind en del steder ved iltsvindsrapporteringens afslutning midt i november, og der blev målt iltsvind i Lillebælt og Det Sydfynske Øhav i december.
• Det totale iltsvindsareal i september 2014 var på niveau med 2013, større end de tre forudgående år, men mindre end i årene op til 2010 (om end på niveau med 2007). Knap en tredjedel af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt iltsvind.
• Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde samt Det Sydfynske Øhav. I alle disse områder blev der registreret frigivelse af svovlbrinte fra havbunden.
• Iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystnære områder var i 2014 det lavest registrerede siden starten af 1980’erne (dog på niveau med 1995 og 2002).
• Iltindholdet i bundvandet i de åbne indre farvande har overordnet været faldende siden midten af 1960’erne, men der har dog været en svag tendens til en positiv udvikling siden 2003.

 Bundplanter

• I perioden 1989-2014 har der ikke været en signifikant udvikling i ålegræssets maksimale dybdeudbredelse i nogen af farvandstyperne, mens hovedudbredelsen af ålegræs i inder- og yderfjorde samt Limfjorden er gået signifikant tilbage.
• I de seneste år (2008-2014) er der dog sket en positiv udvikling i hovedudbredelsen for ålegræs i samtlige farvandstyper, og for Limfjorden, yderfjorde og de åbne kyster har der også været en signifikant positiv udvikling i ålegræssets maksimale dybdeudbredelse. I Limfjorden er den maksimale dybdeudbredelse således forøget med 36 % og dybdegrænsen for hovedudbredelsen med 27 % siden 2008.
• For perioden 1989-2014 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. Siden 2008 har der dog været en signifikant fremgang på 1-2 og 2-4 m’s dybde i Limfjorden, samt på 2-4 m’s dybde ved de åbne kyster.
• Den reducerede tilførsel af næringssalte ser ud til at have en begyndende positiv effekt på ålegræssets udbredelse. Det kan bl.a. hænge sammen med, at vandet i flere områder er blevet væsentligt klarere gennem de seneste år. Dog er ålegræsbestandene i mange områder reduceret så markant, at den positive udvikling i ålegræssets udbredelse er forsinket i forhold til reduktionen i næringssaltbelastningen.
• Udviklingen i ålegræssets udbredelse og dækningsgrader udviser svingninger gennem hele overvågningsperioden (1989-2014). Derfor bør de positive tendenser i de seneste år (2008-2014) stadig tolkes med varsomhed.
• Set over hele overvågningsperioden (1990-2014) har der været en signifikant positiv udviklingstendens i makroalgernes gennemsnitlige totale dækningsgrad i inderfjorde, yderfjorde, kystområder og på stenrev, mens udviklingen i Limfjorden har været signifikant negativ. Tilsvarende har der været en signifikant positiv udvikling i de kumulerede dækningsgrader i fjorde og åbne kystområder bortset fra i Limfjorden, hvor udviklingen også for denne indikator har været negativ.
• Den totale algedækning på de undersøgte stenrev i Kattegat var generelt god i 2014, hvilket er i overensstemmelse med den forøgede sigtdybde i de åbne indre danske farvande i forårshalvåret 2014.

Bunddyr

• De fleste områder, der blev undersøgt i 2014 (overvejende habitatområder), har ikke tidligere været undersøgt, og det er derfor ikke muligt at beskrive den tidslige udvikling i disse områder.
• Der var ikke nogen tydelig korrelation mellem artsrigdom og saltholdighed mellem prøvetagningsområderne.
•  På Store Middelgrund (område 169) i det centrale Kattegat var der en stærk lineær korrelation mellem artsrigdom og dybde/saltholdighed, og der blev observeret den hidtil højeste biodiversitet i et bundfaunasamfund i dansk farvand inden for de seneste 30 års overvågning.

 Sæler og marsvin

• Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2014 hovedsageligt som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
• Spættet sæl er opdelt i fire populationer: Vadehavet, Kattegat, den vestlige Østersø og Limfjorden med vækstrater siden epidemien i 2002 for de første tre på henholdsvis 10 %, 7 % og 13 %. I Limfjorden er der store fluktuationer, der tyder på ind- og udvandring til og fra området, eller at området har nået sin bæreevne.
• Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2014 blev der registreret op til 38 individer i Kattegat, op til 79 i Vadehavet og 263 i den danske del af Østersøen.
• Omkring fem gråsæler fødes nu hvert år i Danmark efter ca. hundrede års pause.
• I den sydlige Nordsø observeredes i alt 132 marsvin heraf 10 kalve. Den gennemsnitlige tæthed for hele området var 0,16 marsvin/km, hvilket er sammenligneligt med niveauerne fra 2011 og 2012 og noget højere end 2013. Der observeredes ingen marsvin i N2000-området ’Vadehavet’.
• Overvågning i Storebælt, Kalundborg Fjord, Lillebælt, Flensborg Fjord, Femern Bælt og nordlige Øresund viste, at marsvin var til stede i alle områder, men at tætheden varierede over året.

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

• Kviksølv (Hg) og andre tungmetaller, organotin (TBT), tjærestoffer (PAH), bromerede flammehæmmere (for PBDE, men ikke for HCBDD) og PCB (se nedenfor) blev i 2014 målt i koncentrationer over EU’s miljøkvalitetskrav (dvs. EQS-værdier) eller andre sammenlignelige internationale miljøvurderingskriterier (dvs. OSPARs EAC- eller ERL-værdier). For disse stoffer er der en risiko for, at de kan have uønskede effekter i vandmiljøet og dermed have betydning for, om lokale danske vandområder kan opnå god økologisk tilstand. For andre stofgrupper som dioxiner, PFAS og klorerede pesticider blev der ikke fundet overskridelser af de anvendte miljøvurderingskriterier, selvom der lokalt var forhøjede niveauer.
• Hg: I 20 % af muslingerne og for alle fisk var niveauet over EQS-værdien.
• Andre tungmetaller: I sediment var indholdet af tungmetallerne Cd, Pb, Cu, Zn, Cr og Zn højere end OSPARs ERL-værdier i 8-36 % af de analyserede prøver.
• TBT: Trods forbuddet mod TBT i skibsmaling måltes der stadig koncentrationer over detektionsgrænsen både i prøver fra sediment (25 %), muslinger (75 %) og fisk (70 %). For sediment var 25 % af prøverne over det svenske miljøkvalitetskrav svarende til EQS for sediment, mens for muslinger var 65 % af prøverne over EAC.
• PAH: Muslinger var over EU’s EQS-værdi for benzo(b,k)fluoranthen i 6 % af prøverne, men ikke for andre PAH’er. For sediment, forekom der over­skridelser af OSPARs ERL-værdier for antracen (3 % af prøverne), indeno­(1,2,3-cd)pyren (3 %) og benzo(ghi)perylen (32 %).
• PCB: Indholdet af PCB-congeneren CB118 i fisk lå over OSPARs EAC-værdi i næsten alle prøver, hvilket indikerer, at PCB stadigvæk er et problem i de danske farvande, selv mange år efter at brugen af stoffet er stoppet.
• PBDE: Indholdet af PBDE i fisk overskred med 3-17 gange EU’s EQS-værdi i samtlige undersøgte prøver.
• Biologiske effekter: Ålekvabbe udviste betydelige forskelle i påvirkningsgrad mellem forskellige områder, både mht. forekomst af fejludviklede unger, CYP1A-enzymaktiviter og PAH-metabolitter i galde. Der blev fundet en sammenhæng mellem CYP1A-aktivitet og belastningen med PAH og PCB, men ikke mellem fejludviklede unger og de målte miljøfarlige stoffer (måske på nær Hg).