Aarhus Universitets segl

Nr. 122: Søer 2013. NOVANA

Bjerring. R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2015. Søer 2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 74 s. - Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 122
http://dce2.au.dk/pub/SR122.pdf

Sammenfatning

I 2013 indgik 48 søer i kontrolovervågningen. Heraf var 18 søer omfattet af kontrolovervågningen af søernes udvikling og 30 var omfattet af kontrolovervågningen af søernes tilstand. Søernes tilstand spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Der indgik 41 ferskvandssøer (heraf 16 i kontrolovervågningen af udvikling og 25 i kontrolovervågningen af tilstand) og syv brakvandssøer (to i kontrolovervågningen af udvikling og fem i kontrolovervågningen af tilstand). I alt er der i 2011-2013 undersøgt 88 søer, der er indeholdt i programmet for kontrolovervågning af tilstand.

Naturstyrelsens decentrale enheder forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2013 i 15 af de 18 søer, som er omfattet af kontrolovervågning af udvikling. For de resterende tre søer er der ikke tilstrækkelig lang tidsserie med data til at kunne indgå i en beskrivelse af udviklingen; derfor behandles disse søer enkeltvis. Derudover gives der en kortere status for miljøtilstanden og udviklingen i de 88 søer, som er omfattet af kontrolovervågning af tilstand og som er undersøgt i perioden 2011-2013. Endelig gives, efter ønske fra Naturstyrelsen, en kort status over miljøtilstanden af de 273 søer, som indgår i det operationelle program og som er undersøgt i perioden 2011-2013.

Fosforkoncentrationen i de 15 søer i kontrolovervågningen af søernes udvikling med lang tidsserie var i 2013 64 % (årsgennemsnit) lavere end niveauet for de første seks år af overvågningsperioden (1989-1994). Det mest markante fald er sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Af de 15 søer har der været et signifikant fald i totalfosforkoncentrationen i sommerperioden i 12 af søerne set over hele overvågningsperioden 1989-2013. I seks af søerne, gør dette sig også gældende for de seneste 10 år.

Ligeledes for totalkvælstofniveauet har der været et generelt fald i søerne siden 1989. Årsgennemsnittet og medianen i 2013 var hhv. 48 % og 51 % lavere end for perioden 1989-1994, mens faldet var mere begrænset (hhv. 14 og 25 %) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden (2007-2012). På enkeltsø-niveau har 13 af de 15 søer undergået en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 1989. Denne tendens har også været gældende for de seneste 10 år for 12 af de 15 søer.

Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de højeste klorofylkoncentrationer; årsgennemsnittet for søerne er reduceret fra et niveau på ca. 60 µg klorofyl a/l i begyndelsen af overvågningsperioden til 26 µg klorofyl a/l i 2013.

Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne kategori af søer (figur 1.1). Blandt de 15 intensivt overvågede søer er der ni søer, som har opnået en signifikant forbedret sigtdybde siden 1989, mens der ikke er set signifikant forbedring de seneste 10 år for nogen af søerne.

Samlet set kan miljøtilstanden, vurderet ud fra de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søens klarhed, siges at være forbedret siden 1989 i de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling i søer og som er undersøgt intensivt siden 1989. Ændringerne er hovedsageligt sket i første del af overvågningsperioden og især for de mest belastede søer. Ses på de seneste 10 år har størstedelen af søerne oplevet et signifikant fald i koncentrationen af totalkvælstof.

For 10 af de intensivt overvågede søer, med veldefinerede vandbalancer, er stofbalancer og kildeopsplitning opgjort. Generelt er både koncentrationen af kvælstof og fosfor, der løber til og fra søerne, signifikant reduceret i størstedelen af søerne, for fosfor specielt i den første del af overvågningsperioden, som et resultat af reducerede belastninger fra rensningsanlæg. Fosforkoncentrationen i vandet, der løber til og fra søerne har derfor ikke i samme grad udvist samme faldende tendens de seneste 10 år. Derimod ses for kvælstof generelt en vedvarende faldende tendens i koncentrationen i vandet, der strømmer til og fra søerne i overvågningsperioden. Således er den gennemsnitlige koncentration for fosfor og kvælstof i tilført vand hhv. faldet med 22 og 22 % mellem perioderne 1990-94 og 1995-00, mens faldet ligger på hhv. 7-10 og 13-15 % mellem perioderne 1995-00 til 2001-06 og 2001-06 til 2007-2012. Også den absolutte tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne er reduceret. Derimod viser den relative tilbageholdelse store fluktuationer og viser generelt ingen markante ændringer i overvågningsperioden. Tilbageholdelsen er dog steget i hhv. fire og fem søer set over hele overvågningsperioden for fosfor og kvælstof.

De 88 søer, der i 2011-2013 indgik i kontrolovervågning af søernes tilstand, repræsenterede syv søtyper, heraf ni brakvandssøer og ni lav-alkaline søer, hvoraf én er dyb. Størstedelen af søerne er ferske, alkaline og lavvandede (58) eller dybe (21) søer. Den overordnede tilstand for alle søerne ses af tabel 1.1. Tilstanden i de 50 lavvandede, alkaline søer er overordnet næringsrig med en sommermedian på 0,09 mg P/l, sigtdybde på 0,9 m og klorofyl a koncentration på 51 µg/l. De højeste planteplanktonbiomasser blev observeret i de mest næringsrige søer og bestod overvejende af blågrønalger. Plantedækket var relativt lavt (median 7,5 % plantedækket areal) og fiskesammensætningen generelt domineret af karpefisk (skalle, brasen og rudskalle). Sammenlignet med perioden 2004-2009 er der i perioden 2010-2013 sket et signifikant fald i total fosfor og total kvælstof koncentrationer samt en signifikant stigning i plantedækket areal og antal plantearter. Næringsstofniveauet i de dybe, alkaline søer er overordnet lidt lavere end i de lavvandede søer med en sommermedian for totalfosfor på 0,06 mg P/l, sigtdybde på 2,0 m og klorofyl a koncentration på 20 µg/l. Planteplankton bestod overvejende af blågrønalger og furealger og undervandsvegetationen var relativ sparsom (median 4,5 % plantedækket areal). Medianen for fisketætheden er lavere end i de lavvandede søer (43 %) og domineret af karpefisk, men med en større andel af rovfisk end i de lavvandede søer. Sammenlignet med perioden 2004-2009 er der som for de lavvandede, alkaline søer sket et signifikant fald i koncentrationen af totalfosfor og totalkvælstof. Andre positive tegn er en signifikant stigning i plantedækket areal og plantedybdegrænse samt i den relative andel af rovfisk større end 10 cm. Tendenserne må dog tages med forbehold pga. det begrænsede antal søer i analysen.    

Der er i år givet en kort status for tilstanden i de 273 søer, der indgår i det operationelle program, og som er undersøgt i perioden 2011-2013. Søerne repræsenterer i alt ni søtyper, hvor der for de hyppigst forekommende søtyper er givet en generel tilstand. Det er vigtigt at understrege, at søerne i det operationelle program ikke er repræsentative for de danske søer som helhed, idet søerne ikke er tilfældigt udvalgt men udvalgt på baggrund af, at de er vurderet til at være i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet i 2015 (Den Europæiske Union, 2000). Derudover er der indtil nu er undersøgt ca. 65 % af de søer, der kommer til at indgå i det operationelle program i programperioden 2011-2015. Disse søer er ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit af søerne i det operationelle program. Taget over én kam er søerne i det operationelle program næringsrige og tilstanden svarer stort set til den observeret for søer, der indgår i kontrolovervågning af tilstand (tabel 1.1). Den hyppigste søtype er de lavvandede, alkaline, ikke-brunvandede søer (108 stk.), som generelt er næringsrige, men som også spænder bredt fra næringsfattige søer til søer i meget dårlig tilstand. Næringsstofniveauet i deres brunvandede pendanter (37 søer) er mindst ligeså højt, men dog med relativt flere søer med et plantedækket areal af betydning. Dette kan skyldes, at disse søer generelt er mere lavvandede end de ikke-brunvandede søer. De 49 dybe, alkaline ikke-brunvandede søer er mere næringsfattige end de lavvandede søer, og status er tilsvarende den observeret i dybe, alkaline søer, der indgår i kontrolovervågning af tilstand. De mest næringsfattige søer er de lavalkaline, ikke-brunvandede søer (9 stk.), der bl.a. er dannet af vandfyldte, nedlagte brunkulslejer, som er meget næringsfattige. De brunvandede, lavalkaline søer (17 stk.) er mere næringsrige med højt indhold af klorofyl a og lav sigtdybde (40 cm). Brakvandssøerne (52 stk.) er generelt de mest næringsrige søer i programmet, specielt de brunvandede (16 stk.), hvis sommermedian for total fosfor er 0,42 mg/l.