Aarhus Universitets segl

Nr. 43: Identifikation af sårbare marine områder i den grønlandske/danske del af Arktis

Bedes citeret: Christensen, T., Falk, K., Boye, T., Ugarte, F., Boertmann, D. & Mosbech, A. (2012). Identifikation af sårbare marine områder i den grønlandske/danske del af Arktis. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 72 pp.

Sammenfatning

Det danske Miljøministerium har anmodet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet om at udarbejde nærværende rapport, som identificerer økologisk vigtige og følsomme marine områder indenfor rigets økonomiske zone omkring Grønland (Grønlands Eksklusive Økonomiske Zone – EEZ). Rapporten kan betragtes som et biologisk fagligt grundlag for en identificering af de marine områder, som vil være mest følsomme overfor den forventede stigende skibstrafik i regionen. Rapporten udgør platformen for en arbejdsgruppe, der er nedsat, med henblik på at identificere følsomme marine områder, herunder udarbejde en brutto liste over og en foreløbig prioritering af følsomme marine områder i den nationale del af Arktis.

Med de stigende globale temperaturer er der stadig større isfrie havområder i Arktis i sommerperioderne. Dette giver blandt andet nye muligheder for udnyttelse af mineralressourcer (minedrift og offshore-virksomhed), fiskeri, turisme og ikke mindst transport af passagerer og gods.

De relaterede miljøpåvirkninger i forbindelse med øget skibstrafik kan imidlertid forårsage et stadig større pres på den arktiske natur. Lave temperaturer og de meget langsomme livsprocesser, samt den langsomme omsætning af forurenende stoffer, kan i nogle sammenhænge gøre miljøpåvirkninger større i Arktis sammenlignet med områder på sydligere breddegrader.

Miljøpåvirkninger fra skibsfart kan inkludere støj, forstyrrelser af havpattedyr og fugle, introduktion af invasive arter samt udledning af olie som følge af uheld eller driftsmæssige udledninger. I den forbindelse udgør uheld med olieudledning til følge den største trussel mod de arktiske økosystemer.

Rapporten er primært baseret på det forsknings- og analysearbejde, som er foretaget i forbindelse med DCEs og Grønlands Naturinstituts (GN) strategiske miljøvurderinger og kortlægninger af følsomme områder forud for olieefterforskning i forskellige dele af Grønland. Disse oplysninger er suppleret med faglige rapporter fra de to institutioner samt nye videnskabelige artikler. Rapporten inkluderer en præsentation af den viden, der haves om en række grønlandske marine nøglehabitater, vigtige marine arters trækkorridorer, vigtige og følsomme arters populationsstørrelser og udbredelse. En række kort fra ovenstående miljøvurderinger, rapporter og videnskabelige publikationer gengives som eksempler (afsnit 8) med henblik på en overordnet identificering af vigtige og følsomme områder.

Udgangspunktet for den identificering, der er foretaget, er de økologiske kriterier, der er udviklet af den Internationale Maritime Organisation (IMO) i forbindelse med identificering af vigtige og følsomme marine områder (Particularly Sensitive Sea Areas - PSSA). Principper fra en række andre konventioner og organisationer har ligeledes været anvendt som støtte, hvor det er vurderet relevant, herunder biodiversitetskonventionens kriterier vedrørende identifikation af Ecologically and Biologically Significant Areas (EBSA´er og Super EBSA´er), som blandt andet er anvendt af IUCN.

I løbet af en årscyklus er stort set hele Grønlands kyst- og havområde af betydning for forskellige marine arter i kortere eller længere tid. I rapportens figur 4a og 4b angives grønlandske områder, som er vigtige for henholdsvis havpattedyr og havfugle. På baggrund af denne kortlægning og på baggrund af anden relevant information er der samlet identificeret 12 overordnede områder samt særligt vigtige “kerneområder” (Fig. 4c).

Den økologiske og biodiversitetsmæssige vigtighed og følsomhed er for hvert af de tolv områder vurderet og områderne er prioriteret indbyrdes ud fra ovennævnte kriterier (Tabel 1) i fire kategorier (Fig. 4c og Tabel 1). Halvdelen af de tolv områder imødekommer alle 11 PSSA kriterier. To områder – V1 Nordvandspolyniet og V5 Disko Bugt og Store Hellefiskebanke fremstår som særligt vigtige og er tildelt prioritet 1. Fire områder tildeles prioritet 2, tre områder tildeles prioritet 3 og tre områder tildeles prioritet 4.

Gennemgangangen af de identificerede marine områder viser, at områderne er følsomme overfor skibstrafik i varierende grad. Denne rapport tager imidlertid ikke stilling til hvordan de beskrevne miljøpåvirkninger kan reduceres eller reguleres.