Aarhus Universitets segl

Nr. 13: Reetablering af åbne klitnaturtyper i Østerild Klitplantage - baseline overvågning 2011

Nygaard, B., Wind, P. & Ejrnæs, R. 2011. Restoration of dune habitats in Østerild Klitplantage - baseline monitoring 2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 36 pp. - Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 13
http://www.dmu.dk/Pub/SR13.pdf

Resume

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet er at dokumentere successionen mod åbne klitnaturtyper efter rydningen af nåletræsbevoksninger i det nationale testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage. Overvågningsprogrammet omfatter en registrering af jordbundsforhold, vegetationens struktur og artssammensætning, før træerne fældes (”baseline overvågning”), og en systematisk registrering af ændringerne gennem de første 10 år af successionen mod lysåbne klit-naturtyper (”post-construction overvågning”). Denne rapport præsenterer udvælgelsen af overvågningsstationer og prøvefelter og de overordnede resultater fra baseline-overvågningen.

Overvågningsstationer og prøvefelter blev udlagt stratificeret tilfældigt med henblik på at dække variationen i udgangspunktet for vegetationsudviklingen og de behandlinger, der er skitseret i implementeringsplanen. Stratificeringen omfatter udgangspunktet (skovtype), de planlagte behandlinger af førne og hydrologi, forventet pleje og drift af den lysåbne klitnatur, afstand til egnede spredningskilder og topografi.

Skovrydningen foregår primært i nåleskove med introducerede arter af fyr og gran (særligt sitka-gran og bjerg-fyr) samt plantager med skov-fyr, der er en hjemmehørende art. Udgangspunktet antages at have en stor betydning for successionen efter skovrydningen, og overvågningsstationerne omfatter derfor bevoksninger med både sitka-gran (2), bjerg-fyr (1) og skov-fyr (3).

For at fremme udviklingen mod grå/grøn klit (habitattype 2130), klithede (habitattype 2140) og fugtig klitlavning (habitattype 2190) er en række efterbehandlinger af førnelaget og en genopretning af det hydrologiske regime inkluderet i implementeringsplanen for det nationale testcenter i Østerild. Overvågningsprogrammet omfatter en vurdering af effekten af de planlagte behandlinger på successionens hastighed og retning. Resultaterne vil så vidt muligt indgå i anbefalinger til fremtidige genopretningsprojekter, hvor formålet er at konvertere plantage til lysåbne naturtyper.

Før tilplantningen sidst i 1800-tallet var klitterne i Østerild og Hjardemål Plantage karakteriseret ved en høj og fluktuerende vandstand, og fugtige og våde plantesamfund var vidt udbredte i landskabet. En succesfuld restaurering af fugtige klitheder (2140) og fugtige klitlavninger (2190) vil derfor forudsætte genopretning af det hydrologiske regime. I Østerild indgår det derfor i implementeringsplanen, at en del af de eksisterende afvandingsgrøfter skal kastes til hvorved der udvikles en række temporære vandhuller og lavvandede søer. Overvågningsprogrammet vil følge udviklingen i tørre og fugtig naturtyper, herunder tidvis oversvømmede arealer.

I nåletræsplantager er førnen sur, og nedbrydningsraten er lav, hvilket fører til en ophobning af nåle, kogler og kviste på skovbunden. Et tykt førnelag kan begrænse mulighederne for at retablere de naturlige plantesamfund i klitterne. I samarbejde med Naturstyrelsen i Thy har vi valgt at følge udviklingen ved fire forskellige behandlinger af det ophobede organiske materiale: 1) fjernelse af førne og eksponering af bar jord i større områder, 2) pletvis fjernelse af førne og eksponering af bar jord, 3) afbrænding af førnelaget og 4) intakt førnelag (kontrol behandling).

Baseline-overvågningen blev udført i begyndelsen af juli 2011 og var afsluttet, inden skov blev ryddet. Overvågningen er udført efter de metoder, der indgår i den nationale overvågning af habitatdirektivets terrestriske naturtyper (NOVANA programmet) (Fredshavn et al. 2011). For hvert af de 100 prøvefelter har vi foretaget en registrering af artssammensætning og vegetationsstruktur i en pin point ramme (0,5 * 0,5 m) og en dokumentationscirkel med en radius på 5 m. Desuden har vi indsamlet jordprøver i prøvefelterne til analyse af pH (100 prøver) og C/N-ratio (24 prøver), og vi målte tykkelsen af det ophobede organiske materiale på skovbunden (førnelaget).

Vi fandt den største artsrigdom i skov-fyr bevoksningerne og den laveste i skovbunden under sitka-gran. De mest udbredte arter varDeschampsia flexuosa(bølget bunke),Picea sitchensis(sitka-gran),Pleurozium schreberiogHypnum jutlandicum, der alle forekom i mere end 50% af prøvefelterne. Yderligere fandt viMolinia caerulea(blåtop),Dryopteris carthusiana(smalbladet mangeløv), Vaccinium uliginosum(mose-bølle),Carex arenaria(sand-star) ogDicranum scopariumi mere end hvert tredje prøvefelt.

Vi sammenlignede artssammensætningen i klitplantagerne i Østerild med reference-prøvefelter fra NOVANA overvågningen og fandt, at vegetationen under bjerg-fyr havde den største floristiske lighed med sure grå klitter og relativt tørre klitheder, medens bundvegetationen i skov-fyr bevoksningerne primært delte arter med fugtige klitheder og relativt tørre klitlavninger. Artsammensætningen i sitka-plantagerne var tydeligt forskellig fra den lysåbne referencevegetation.

Vi fandt den højeste gennemsnitlige vegetationshøjde i skov-fyr bevoksningerne, medens et egentligt urtelag var fraværende eller meget spredt i den ene af de to sitka-gran-bevoksninger. Endvidere fandt vi en relativt høj dækning af dværgbuske i to af de tre skov-fyr-bevoksninger, hvorafVaccinium uliginosum(mosebølle) var hyppigst forekommende efterfulgt afEmpetrum nigrum(revling),Calluna vulgaris(hedelyng),Erica tetralix(klokkelyng) ogMyrica gale(mose-pors). Dværgbuske var fraværende eller yderst spredt forekommende i de to sitka-gran-plantager.

Vi undersøgte dækningsgraden og artssammensætningen af mosser og jordboende laver. Samlet fandt vi 18 arter af mosser, og der var en relativt høj dækning af mosser under skov-fyr (to ud af tre bevoksninger) og bjerg-fyr. De mest udbredte arter varPleurozium schreberiogHypnum jutlandicum, der begge er almindeligt forekommende i nåleskove i Danmark. Vi fandt endvidere 7 jordboende lavarter, men generelt en meget lav dækning af laver i skovbunden. Dækningen af laver var over 5% i blot 3 prøvefelter, der alle var i bjerg-fyr-bevoksningen.

Vi fandt en meget høj kronedækning i sitka-gran-plantagerne med meget få huller, hvor lyset kan trænge igennem. Derimod var der en relativt høj gennemtræning af lys i kronelaget i hvert fjerde prøvefelt i bjerg-fyr-bevoksningen og i prøvefelter fra den ene af de 3 skov-fyr-bevoksninger.

Vi fandt meget lave pH-værdier i skovbunden under sitka-gran (pH omkring 2,75) og den ene af skov-fyr bevoksningerne. Under bjerg-fyr og i en af de 3 skov-fyr-bevoksninger var pH lidt højere, medens 50% af prøvefelterne i en anden skov-fyr-bevoksning var over 3. Vi sammenlignede jordbundens surhedsgrad med NOVANA-prøvefelter fra grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og fugtig klitlavning (2190) og fandt, at pH i gennemsnit var en enhed højere i referenceområderne end i klitplantagerne ved Østerild (3,8 mod 2,8). De lave pH-værdier kan medføre en væsentlig begræsning i mulighederne for en vellykket restaurering af klit naturtyper, da forsuring er kendt for at føre til tab af arter på heder og overdrev.

Vi fandt de tykkeste førnelag i en af de to sitka-gran-plantager med en median-værdi på 12 cm. Under bjerg-fyr er førnelaget derimod ganske tyndt (median = 4 cm).  

Generelt fandt vi ganske lave C/N-værdier i de indsamlede jordprøver. De højeste værdier blev målt i de 4 jordprøver, der var indsamlet i bjerg-fyr-plantagen (median = 29), medens C/N-værdierne var betydeligt lavere i jordbunden under den ene af de 3 skov-fyr-bevoksninger (median =19). Vi fandt en signifikant negativ korrelation mellem pH og C/N-ratio, hvilket indikerer, at nedbrydningen af organisk materiale i skovbunden er tæt forbundet med surhedsgraden.