Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 89: Biologiske interesseområder i Vest- og Sydøstgrønland

Christensen, T., Aastrup, P., Boye, T., Boertmann, D., Hedeholm, R., Johansen, K.L., Merkel, F., Rosing-Asvid, A., Bay, C., Blicher, M., Clausen, D.S., Ugarte, F., Arendt, K., Burmeister, A., Topp-Jørgensen, E., Retzel, A, Hammeken, N., Falk, K., Frederiksen, M., Bjerrum, M. & Mosbech, A. 2016. Biologiske interesseområder i Vest- og Sydøstgrønland. Kortlægning af vigtige biologiske områder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 210 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 89. http://dce2.au.dk/pub/TR89.pdf

Sammenfatning 

Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug under Naalakkersuisut (Grønlands regering) har anmodet DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet om at udarbejde nærværende rapport, som identificerer økologiske og biologiske interesseområder i Vest- og Sydøstgrønland (herefter ”undersøgelsesområdet”). Formålet med rapporten er at skabe overblik over det biologiske vidensgrundlag med henblik på en forstærket strategisk indsats i relation til beskyttelse af sårbar natur (økosystemer, levesteder og biodiversitet). 

Rapporten er baseret på den viden, som DCE og Grønlands Naturinstitut (GN) har samlet i forbindelse med strategiske miljøvurderinger og kortlægninger af vigtige og følsomme områder forud for mineral- og olieefterforskning i Grønland. Endvidere er Grønlands Naturinstituts data i forbindelse med den biologiske rådgivning om udnyttelsen af levende ressourcer inkluderet. Disse oplysninger er suppleret med faglige rapporter samt videnskabelige artikler. 

Rapporten præsenterer undersøgelsesområdets økosystemer og nøglehabitater samt vigtige arters udbredelse, populationsstørrelser og trækkorridorer. Rapporten identificerer tre typer af områder: 

1)    Artsspecifikke kerneområder betegnes som områder, der er kritiske for de enkelte bestandes trivsel. Typisk vil der være tale om områder, hvor der forekommer koncentrationer af de pågældende arter, men det kan også være andre typer af områder, som f.eks. trækkorridorer. Rapporten gennemgår mere end 65 arters forekomst i Grønland og præsenterer forskellige typer af vigtige områder for disse arter.  

2)    Vigtige naturtyper og andre arealbaserede økosystemkomponenter, der inkluderer områder med høj biologisk produktion, rig eller særlig flora, områder der er biologisk særprægede, områder med høj biodiversitet m.v. Rapporten præsenterer 15 af denne type områder.  

3)    Biologiske interesseområder defineres som områder, hvor de artsspecifikke kerneområder og økosystemkomponenter ligger særlig tæt. Rapporten identificerer 23 biologiske interesseområder indenfor undersøgelsesområdet.  

For alle tre områdetyper foreligger der datalag for hvert element, der indgår i en GIS (Geografisk Informations System) -analyse.  

Udgangspunktet for den identificering, der er foretaget, er primært Biodiversitetskonventionens (CBD) EBSA (Ecological and Biological Significant Marine Areas) kriterier, Ramsar-konventionens kriterier til identifikation af vigtige vådområder, Den Internationale Naturbeskyttelsesunions (IUCN) kriterier til identifikation af nøglebiotoper KBA (Key Biodiversity Areas) og IMO´s (International Maritime Organization) kriterier til identifikation af økologisk vigtige og følsomme havområder PSSA (Particular Sensitive Sea Areas). Endelig indgår nationale prioriteringer/kriterier til en vis grad.  

Identifikationen af de 23 biologiske interesseområder er foretaget af relevante eksperter, som har taget udgangspunkt i de ovenfor nævnte kriterier. En GIS-baseret analyse af den rumlige fordeling af alle komponenterne er anvendt som støtte for identifikationen. De 23 områder, der er identificeret ud fra ekspertvurderingen og resultatet af GIS-analysen, er vist på figur 49.  

Rapporten konkluderer, at de 23 områder kan betragtes som et netværk, hvor vigtige naturtyper og arter (planter og dyr), der forekommer i hele Vest- og Sydøstgrønland, er repræsenteret. Rapporten konkluderer ligeledes, at en relevant beskyttelse af arter og økosystemer indenfor de 23 områder vil kunne imødekomme Biodiversitetskonventionens Aichi 2020 målsætninger, herunder den globale målsætning om beskyttelse af 17 % af landarealet og 10 % af havarealet. Indenfor undersøgelsesområdet dækker de 23 områder tilsammen 44 % af landarealet (Indlandsisen er ikke medregnet – såfremt denne medregnes er der tale om 7%) og  13 % af havarealet. De 23 områder samt nationalparken i nord og øst dækker tilsammen 66 % af landarealet (Indlandsisen ikke medregnet – såfremt denne medregnes, er der tale om 44 %) samt 12 % af havarealet i hele Grønland.   

Rapporten anbefaler, at der i det videre strategiske arbejde med beskyttelse af sårbar natur i Grønland er særlig opmærksomhed på de 23 identificerede områder. Dette udelukker dog ikke, at der udenfor de 23 områder kan forekomme artsspecifikke kerneområder med et fremtidigt behov for beskyttelse.   

I forbindelse med klimaændringer, mulige fremtidige industrielle aktiviteter, øget skibsfart, ændrede mønstre indenfor fangst og fiskeri, udvikling indenfor landbrug etc. vurderer rapporten, at der med fordel kan anvendes økosystembaseret forvaltning (Ecosystem Based Management, EBM) af land- og havområder i Grønland. I en sådan forvaltning vil påvirkninger, sårbarhed og beskyttelsestiltag vurderes, for hver af de forskellige sektorer i en helhedsbetragtning og med inddragelse af borgere og relevante aktører.  

I den forbindelse anbefales en to-trinsanalyse. Først bør de identificerede biologiske forekomsters følsomhed over for påvirkninger som f.eks. forstyrrelser vurderes. Efterfølgende bør denne viden indgå i en analyse af det aktuelle behov for beskyttelse af de enkelte områder på baggrund af dels den aktuelle viden om aktiviteter i de på gældende områder, og dels en analyse af om området er så værdifuldt, at det på forhånd ønskes beskyttet mod mulige kommende aktiviteter. Den anvendte GIS-analyse vil kunne bidrage til grundlaget for vurderingerne og som udgangspunkt for udvikling af mulige beskyttelsestiltag.