Aarhus Universitets segl

Nr. 88: Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater

Laursen, K., Tougaard, J., Nielsen, R.D. & Therkildsen, O.R. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88.  http://dce2.au.dk/pub/TR88.pdf

Sammenfatning

Rapporten omfatter en vurdering af konsekvenserne ved at udvide muligheden for at sejle med vandscootere, jetski og lignende fartøjer i Natura 2000-områder og vildtreservater. Det vurderes, hvilke konsekvenser en eventuel lempelse vil have på fugle og havpattedyr, med særlig fokus på Natura 2000-områdernes udpegningsarter. Rapporten gennemgår den biologiske baggrund for forstyrrelser af vandfugle og havpattedyr ved fritidssejlads samt konsekvensen heraf. Desuden gives en oversigt over de forhold, som må tages i betragtning ved en eventuel vurdering af muligheden for, at der kan drives sejlads med vandscooter og lignende fratøjer i Natura 2000-områder. Det konkluderes, at det er vanskeligt at vurdere, hvilket forstyrrelsesniveau denne form for sejlads vil afstedkomme i danske Natura 2000-områder. Det vurderes dog, at det på baggrund af specifikke undersøgelser kan være muligt at lempe reglerne for sejlads med vandscooter og lignende fartøjer i visse Natura 2000-områder uden, at det påvirker forekomster af fugle og havpattedyr negativt.