Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 79: Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal 1995-2014

Nygaard, B., Juel, A. & Fredshavn, J.R. 2016. Ændringer i det § 3-beskyttede naturareal 1995-2014. Resultater fra Naturstyrelsens opdateringsprojekt. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 100 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 79. http://dce2.au.dk/pub/TR79.pdf 

 

Sammenfatning

Denne rapport beskriver resultaterne af den landsdækkende opdatering af den vejledende § 3-registrering, der er foretaget i Naturstyrelsens opdateringsprojekt i perioden 2011-2013. I projektet er der foretaget en systematisk gennemgang af luftfotos fra 1995 til 2012, feltbesigtigelser i perioden 2011-2013 samt dialog med kommunerne, kvalitetssikring og opdatering på Danmarks Miljøportal frem til udgangen af 2014.

I denne rapport er foretaget en sammenstilling af arealudviklingen af de beskyttede heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller i perioden 1995-2014 ud fra Naturstyrelsens systematiske gennemgang af luftfotos, feltregistreringer og dialog med kommunerne. Undersøgelsen bygger primært på de § 3-beskyttede naturtypers arealmæssige udbredelse i de 83 kommuner, der helt eller delvist har indgået i opdateringsprojektet. Der er eftersøgt ny og overset natur på godt 90 % og tabt natur på godt 80 % af Danmarks landareal. De resterende kommuner har selv forestået en hel eller delvis opdatering af § 3-registreringen, og de arealmæssige ændringer, dette har ført til, er ikke omfattet af opgørelserne i denne rapport, men fremgår af disse kommuners § 3-registreringer i Danmarks Miljøportals Arealinformation. De § 3-beskyttede arealer på Naturstyrelsens og Forsvarsministeriets arealer indgår ikke i opdateringsprojektet, da de tidligere er registreret i anden sammenhæng. Som en del af opdateringsprojektet er disse § 3-arealer blevet offentliggjort i Danmarks Miljøportal. Sidst i rapporten er der samlet op på den landsdækkende udvikling i arealet af de § 3-beskyttede naturtyper.

I opdateringsprojektet er foretaget en systematisk gennemgang af de landsdækkende digitale luftfotos fra hhv. 2010 og 2012 med henblik på at vurdere, om der er overensstemmelse mellem den vejledende registrering på Danmarks Miljøportal og de faktiske forhold. Hvor der forekommer afvigelser mellem luftfoto og den vejledende registrering, og hvor der har været tvivl om en uoverensstemmelses karakter, er luftfototolkningen suppleret med en feltbesigtigelse af den aktuelle naturtilstand og beskyttelsesstatus. Der er foretaget en registrering af § 3-arealer, der potentielt er gået tabt, er fejlregistreret eller unøjagtigt kortlagt samt arealer uden for de registrerede naturområder, der har været overset siden naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, og arealer, der har udviklet en beskyttet naturtilstand siden 1995.

Naturstyrelsens opdatering har ført til, at den vejledende registrering af § 3-beskyttet natur er forøget med 4,7 % i de dele af landet, der har været omfattet af opdateringsprojektet (Figur 0.1). Det er dog ikke ensbetydende med, at der reelt er kommet mere natur i Danmark, da registreringsprojektet blot har sikret, at den beskyttede natur, der allerede findes, er mere fuldstændigt registreret end tidligere. De største ændringer i den vejledende registrering af § 3-beskyttet natur er sket for naturtyperne overdrev (+ 9,3 %) og ferske enge (+ 7,7 %) (se Tabel 9.1). Arealændringerne omfatter både § 3-registrerede arealer, der potentielt er gået tabt, nyudviklet natur, overset natur, der har været til stede siden lovens ikrafttræden, samt tekniske justeringer af temaet, der ikke er udtryk for en reel udvikling i det beskyttede naturareal. Samlet giver det en tilvækst på 8,3 % (4,5 % overset natur, 1,8 % ny natur og 2 % tekniske ændringer) og en tilsvarende reduktion på 3,6 % (2,2 % tabt natur, 0,16 % tilgroet natur og 1,2 % fejlregistreringer) i forhold til den vejledende registrering på landsbasis i fht. opdateringsprojektets begyndelse.

Opdateringsprojektet har også påvist en tilbagegang i naturarealet på 0,6 % i perioden 1995-2014, da arealet med natur, der er gået tabt overstiger arealet med nyudviklet natur (Figur 0.1). Den største arealudvikling er registreret for naturtyperne fersk eng (en arealtilbagegang på 2,9 %), søer og vandhuller (en arealfremgang på 2,3 %) (se Tabel 9.1). Udviklingen i det beskyttede areal er fremkommet ved at sammenholde de naturarealer, der har udviklet en beskyttet naturtilstand siden lovens ikrafttræden (1,8 % ny natur) med de § 3-beskyttede arealer, der er registreret som tabt i perioden (2,2 % tabt natur og 0,16 % massivt tilgroet natur). Arealer med overset natur samt de fejlkortlagte og fejltilrettede naturarealer indgår ikke i beregningerne af den reelle arealudvikling, da de afspejler en enten indledende mangelfuld registrering og/eller en mangelfuld vedligeholdelse af den vejledende registrering og/eller upræcise oprindelige registreringer og de er således ikke et udtryk for en reel udvikling i det beskyttede naturareal.

Der er konstateret uoverensstemmelser med ændret arealanvendelse, som potentielt er i konflikt med naturarealernes beskyttelse på 2,2 % af de vejledende registrerede naturområder i de opdaterede kommuner, og desuden er 0,16 % groet ud af beskyttelsen ved tilgroning med vedplanter (Figur 0.1). Den primære årsag til arealtabet er opdyrkning og omlægning. Undersøgelsen af potentielt ny og overset natur uden for den vejledende registrering viste, at der findes overset natur svarende til en 4,5 % forøgelse og ny natur svarende til en 1,8 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur ved opdateringsprojektets begyndelse. Der er gennemført en række tekniske ændringer af naturarealernes udbredelse, der samlet har ført til en forøgelse af det beskyttede naturareal med ca. 2 %. Endelig er det vurderet, at 1,2 % af det oprindeligt vejledende registrerede naturareal er fejlkortlagt.

Der er sammenlagt foretaget feltbesigtigelser af godt 40.000 potentielt tabte, nye og oversete naturarealer. Feltregistreringerne peger på, at de nye og oversete naturarealer har en noget ringere biologisk værdi end de beskyttede naturarealer, der er besigtiget af kommunerne. Det hænger naturligt sammen med, at en større andel af de nyudviklede og oversete naturarealer, er marginale i forhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser end de kendte naturarealer, men kan også forklares ved forskellige metoder i opdateringsprojektet og kommunernes besigtigelser.

Tilstanden af de tabte naturarealer er markant ringere end de § 3-beskyttede arealer generelt, som det må forventes for arealer, der har undergået en markant ændret arealanvendelse eller en massiv tilgroning med vedplanter.