Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 72: Beregning af naturtilstand i søer over 5 hektar

Søndergaard, M., Moeslund, B. & Lauridsen, T.L. 2016. Beregning af naturtilstand i søer over 5 hektar. Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72
dce2.au.dk/pub/TR72.pdf

Sammenfatning

EF’s Habitatdirektiv og udpegningen af Natura 2000-områderne betyder, at der skal fastsættes retningslinjer for, hvordan tilstanden i de omfattede naturtyper i Danmark skal vurderes. Formålet med denne rapport er at anvise et første forslag til, hvordan tilstanden i søer større end 5 hektar kan vurderes jf. Habitatdirektivets fem danske sønaturtyper, dvs. lobeliesøer (3110), søer med søbred med småurter (3130), kransnålalgesøer (3140), næringsrige søer (3150) og brunvandede søer (3160). Rapportens mål har været at identificere parametre, som i dag anvendes i overvågningen, samt give forslag til disse parametres vægtning og afgrænsning.

Forslagene til, hvordan tilstandsvurdering kan foretages, tager udgangspunkt i data, som indsamles i forbindelse med overvågningen af de større søer, hvor især vandkemiske og plantemæssige forhold indgår. For alle fem naturtyper er den vigtigste trussel øget næringsstofindhold, der skaber mere uklart vand og forringer vækstbetingelserne for undervandsplanter. De vigtigste strukturelle påvirkninger er således knyttet til næringsstofindhold (fosfor og kvælstof) og deraf afledte effekter (indhold af klorofyl a og sigtdybde), men også faktorer såsom kalkholdighed (alkalinitet) og brunfarvning (farvetallet) er vigtige i nogle af søtyperne. De vigtigste plantemæssige forhold knytter sig til forekomsten af typespecifikke karakterarter (primært undervandsplanter) og deres udbredelse (dækningsgrad og dybdeudbredelse).

For hver af de fem sønaturtyper er der givet specifikke forslag til, hvordan et naturtilstandsindeks kan beregnes. I alle tilfælde indgår indholdet af totalfosfor, totalkvælstof, klorofyl a og forekomsten af plantearter. I forekomsten af arter indgår både parametre, der beskriver planternes udbredelse og en middelartsscore, der er et udtryk for ved hvilket næringsstofniveau de fundne arter normalt forekommer (beskrevet i bilag 6.4). Forslagene til tilstandsvurdering og inddeling i fem tilstandsklasser på en skala fra 0 til 1 (ringe, dårlig, moderat, god, høj) kan efterfølgende danne udgangspunkt for en egentlig test og kalibrering af systemet.

Ved beregningen af naturtilstandsindekset for de enkelte sønaturtyper anvendes målte næringsstofkoncentrationer og registreret artsforekomst til at beregne en score for de enkelte indikatorer, som derefter vægtes før den endelige beregning. Strukturelle påvirkninger og artsforekomst vægtes til sidst ligeligt, og en indeksværdi mellem 0 og 1 beregnes. I rapportens appendiks er angivet, hvordan forskellige plantearter tillægges forskellige indikatorværdier på baggrund af deres observerede forekomst (databaseret indikatorværdi), og det er angivet, hvordan en artsscore udregnes. I appendikset er også gennemgået et eksempel på, hvordan et indeks beregnes.