Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 69: Urban Green

Ejrnæs, R., Brunbjerg, A.K., Wind, P., Brøndum, L., Hansen, M.D.D. 2015. Urban Green. En undersøgelse af vilde blomster som afsæt for en rigere natur i byerne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 30 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 69. dce2.au.dk/pub/TR69.pdf

Sammenfatning

Initiativer som Urban Green har et stort potentiale for at øge naturens mangfoldighed i byrummet ved at erstatte artsfattige græsplæner med artsrige blomsterenge. Selv i bede med begrænset udstrækning vil blomsterne tiltrække bestøvere til glæde for områdets besøgende. Det store potentiale ligger dog i at Urban Green kan inspirere byrummets beslutningstagere til at udskifte en væsentlig andel af byens mange ensformige plæner med en langt mere artsrig og blomstrende vegetation.

Byerne i Danmark rummer et stort naturpotentiale fordi jorden ikke skal forrentes gennem kultivering af afgrøder og fordi de funktioner som urbane arealer opfylder ofte kan kombineres med vidtstrakte hensyn til de vilde dyr, planter og svampe. Derfor får naturen, ofte utilsigtet, mere fred og plads i byerne, og man finder i reglen en større biodiversitet i byerne end i det dyrkede agerland.

Urban Green er et samarbejde mellem gartnere og biologer om at dyrke vilde danske planter til udplantning i blandinger som kan trives ved forskellige miljøforhold. Artsblandingerne er inspireret af de beskyttede naturtyper som er opført på bilag I i EU’s habitatdirektiv. Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum er blevet bedt om at dokumentere naturværdien af at etablere Urban Greens biotoper i byrummet.

For at kunne belyse den eksisterende variation i naturen på typiske lysåbne grønne-brune arealer i byerne og for at kunne vurdere betydningen af denne variation for den biologiske mangfoldighed udlagde vi 10 prøvefelter i Århus og 10 i Ebeltoft. Prøvefelterne var på 1 m2 og her bestemte vi i 2014 planterne, kortlagde vegetationens struktur og miljøets fysiske variation og indsamlede bier og svirrefluer hver måned gennem sæsonen til bestemmelse. For at kunne sammenligne referencedatasættet med eksempler på etablerede Urban Green biotoper gentog vi, i samarbejde med Urban Green, denne kortlægning på forsøgsparcellerne på gartneriet og i udplantede biotoper ved Blegdamsvej og i Bagsværd.

Vi fandt at typiske urbane miljøer er dominerede af plænegræsserne rød svingel, eng-rapgræs og almindelig rajgræs. Så snart man kommer udenfor den ”pæne” parklignende bynatur, kan man dog rundt omkring i byerne stadigvæk finde en hel del forskellige plantearter. Men der er ikke ret mange blomster på de åbne, grønne flader. Til gengæld er der en del forskellige bestøvere, både vilde bier og svirrefluer i byerne. I alt fandt vi 127 forskellige arter, og der var væsentlige forskelle i faunaen mellem de forskellige byer og landsdele, ligesom vi fandt en del mindre almindelige arter.

Det som især betød noget for artsrigdommen af bestøvere viste sig at være tætheden af naturarealer i oplandet, den tidslige kontinuitet af biotopen og tætheden af blomster i biotopen. Desuden var der positive korrelationer med et varmt mikroklima og en åben, ikke for tæt og artsrig vegetation. Hvis man udvidede undersøgelsen til alle andre grupper af leddyr ville artsrigdommen af plantearter antagelig have haft større betydning end når man kun kigger på bestøvere.

På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler vi at Urban Green nedtoner græsser i deres blandinger – der er græsser nok i bymiljøerne – samt måske skifter nogle af de mindre almindelige eller sjældne plantearter ud med mere almindelige arter med flere tilknyttede svampe og smådyr. Endvidere kan det have stor betydning for den langsigtede værdi af biotoperne, at de drives med et passende forstyrrelsesregime med regelmæssig og gerne rumligt varierende slåning eller græsning. Slåning eller tæt græsning i blomstringsmånederne fra medio juni til ultimo august er uønsket. I relation til værdien for bestøverfaunaen vil denne blive yderligere forøget ved at kombinere artsrig vegetation med topografisk og fysisk varierede strukturer som volde, diger, skrænter, bare flader, vandhuller og gammelt, dødt træ. Sådanne steder er nemlig levesteder og redesteder for bestøverne i larvestadiet. I dyrkningsanvisningerne for nogle af Urban Greens biotoper anføres det at de kan tilføres gødning. Hvis formålet er biodiversitet bør gødning ikke tilføres til nogle naturlige danske plantesamfund overhovedet, tværtimod vil udpining eller afskrabning af det næringsrige muldlag forud for etablering være ønskeligt de fleste steder for at nedbringe næringsindholdet i jorden.