Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 67: Revurdering af baseline

Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.B., Olesen, J.E., Thomsen, I.K., Kristensen, T., Sørensen, P. & Vinther, F.P. 2016. Revurdering af baseline. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 60 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 67. dce2.au.dk/pub/TR67.pdf

Sammenfatning

Naturstyrelsen (NST) har den 6. oktober 2015 fremsendt de endelige forudsætninger til Aarhus Universitet v. DCE og DCA for en revurdering af baseline fra 2014 (Jensen 2014) ud fra forventede ændringer i afgrødernes kvælstofnormer, virkemidler samt øvrige forventede politiske beslutninger. Den reviderede baseline dækker stadig perioden 2013-21 inkl. Som i den første baseline er effekterne fordelt på 23 vandområder. I Jensen et al 2014 er baseline defineret som: ”Med baseline i denne sammenhæng menes effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øvrig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet. Et væsentligt element i baseline vil være de virkemidler m.m., der er indlejret i 1. generation vandplaner.”

Der er i denne revurdering af baseline også taget hensyn til forventede ændringer, som vil kunne påvirke baseline. Her kan nævnes ophævelse af de ekstra efterafgrøder, normreduktion m.m.

Opgaven er bestilt løst ved to scenarier for kvælstofnormen, hvor kvælstofnormen i begge tilfælde øges til det økonomisk optimale i 2017:

A: En årlig tilpasning af den økonomisk optimale norm i årene efter 2017 (årlig tilpasset norm).

B: En fastlåst kvælstofnorm på økonomisk optimalt niveau, men fastlåst på niveau 2017 (fastlåst norm)

Udgangspunktet for bestemmelse af en fremtidig kvælstofnorm er 2011 N kvoten. Da der også tages udgangspunkt i arealanvendelsen i 2011 er der sammenhæng mellem arealanvendelse og N kvoten, der danner grundlag for fremskrivningen af N gødskningen frem til 2021. 

I revurderingen af baseline er der endvidere indgået en række nye politiske beslutninger/tilkendegivelser:

  1. Forventet ophævelse af randzoneloven
  2. Forventet ophævelse af 2020 målet for økologisk produktion (en fordobling i forhold til 2007 niveauet)
  3. Forslag til nyt NEC direktiv (emissionslofter)
  4. Forventet ophævelse af de ekstra 60.000 ha efterafgrøder.
  5. Ændring af normsystemet – enten med en årlig justering i forhold til det økonomisk optimale 2017 eller til en fastlåst mængde på niveau 2017.

Effekterne i tabel 1. og 2 er beregnet som udvaskning fra rodzonen ved anvendelse af NLES4 modellen eller på grundlag af information fra eksperimentelle forsøg eller overvågningsdata.

Det skal understreges, at de anførte effekter er beregnet ved en slutligevægt. Det betyder, at den fulde effekt for visse virkemidler som f. eks. biogas, energiafgrøder eller slæt først indtræder efter 2021.

De indlagte forventede ændringer har i væsentlig grad ændret baseline. Af Baselinerapporten (Jensen et al. 2014) fremgår, at den samlede effekt af baselineelementerne er estimeret til en reduktion i rodzoneudvaskningen på mellem 14.000 og 18.000 ton N i 2021. I denne revurdering vil baseline stort set være negativ for begge scenarier mellem 350 og -4.300 ton N for situationen med en årlig tilpasset kvote, og med værdier mellem 1.800 og -3.000 ton N for en situation med en fastlåst kvote

Effekterne af gennemførte vådområder (i alt ca. 1.000 ton N i 2021 for alle ordningerne, oplyst af naturstyrelsen) i perioden 2013-21er på baggrund af oplysninger fra Naturstyrelsen ændret ift. Jernsen et al, 2014. Effekten er ikke medtaget i tabel 1og 2, idet effekten af vådområder primært er direkte til overfladevand og ikke på rodzoneudvaskning.

SEGES har haft lejlighed til at kommentere på et udkast til den revurderede baseline.