Aarhus Universitets segl

Nr. 51: Overvågning af bæver (Castor fiber) i Nordsjælland 2009-2014

Nitschke, M., Pagh Berthelsen, J., Wind, P., Roland Therkildsen, O., Eske Holm, T. & Damm, N. 2015. Overvågning af bæver Castor fiber i Nordsjælland 2009-2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s.– Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 51, http://dce2.au.dk/pub/TR51.pdf

Sammenfatning

Naturstyrelsen (NST) udsatte over tre efterår 2009, 2010 og 2011, 23 bævere på fem forskellige lokaliteter omkring Arresø. Nu, i slutningen af 2014, vurderes det af NST at der i Arresøoplandet er syv adskilte områder med bæveraktivitet og de benævnes i det følgende i rapporten som territorier. Det vurderes at dette antal territorier svarer til cirka 27 individer. Det er en langsom bestandsvækst og væsentligt langsommere end den, der blev registreret i Vestjylland, da man satte 18 dyr ud i 1999 på Klosterheden. Til gengæld vurderes det at bævere i flere af territorierne har fået fodfæste omkring Arresø, og at der er blevet produceret unger i mindst fire territorier i 2014.

Et par steder har de udsatte bævere forladt udsætningsområdet og flyttet til andre lokaliteter De har helt forladt Nørremosen ved Kregme, men er til gengæld rykket ind i Arresøkanalen, der afvander Arresø til Roskilde Fjord gennem Frederiksværk. Ellers holder bæverne til i Arresø og i moser og vandløb omkring Arresø. De fleste i Pøleå, der løber forbi hele tre naturgenoprettede søer, men den mest publikumsvenlige familiegruppe bor i Dronningholm Mose, hvor et mægtigt bo kan iagttages og hvor en effektiv dæmning ligger lige ved offentlig vej og kan besigtiges derfra. I territoriet ved Strødam er det muligt for publikum, fra cykelstien ved Bendstrup, at se bæverne aktive i vandet især på sommeraftener. Her er også nogle synlige bo, som dog kræver et trænet øje at udpege.

Formentlig fordi søbred og rørskov er den fremherskende biotoptype, og fordi vandløbene ikke har meget fald omkring Arresø, har bæverne kun bygget få dæmninger. En i Pøleå ved Strødam som gentagne gange over en periode i september måned 2013 måtte fjernes af Naturstyrelsen Nordsjælland og den ovennævnte dæmning i Dronningholm Mose, som er den eneste kendte aktive dæmning ultimo 2014. Det betyder, at bæverne ikke har været årsag til nævneværdig ændring af vandstanden i søer og vandløb i Arresøoplandet, selvom bestanden har været stedfast på flere lokaliteter gennem flere år.

Det betyder videre, at de biologiske ændringer af naturforholdene man ville beskrive ved overvågningsprogrammet, er forholdsvis begrænsede og dermed ikke kan moniteres, eller at de ikke entydigt kan kædes sammen med bæverens aktiviteter. Undtagelsen er Dronningholm Mose, hvor vandstanden i perioder er hævet 50-60 cm over normalen og de fleste træer viser tegn på at være ved at gå ud eller at være svækkede. Der er også en betydelig tilstedeværelse af padder som ret sikkert hænger sammen med opstemningen af vandstanden i mosen, som forårsages af bæverdæmningen nær udløbet til Arresø.

Det er konstateret at bæverne i flere områder påvirker landskabet, og at de positive effekter, man ønskede ved genudsætningen er på vej, men i noget mindre målestok eller langsommere end man havde forventet efter at have set, hvordan bæverne spredtes i Flynder Å-systemet i Klosterheden og oplandet 10 år inden. De negative effekter er ligeledes beskedne og helt indenfor de rammer man havde forventet. Enkelte private lodsejere ønsker at få hegnet deres ejendom, når bæveren dukker op, men det er ganske få tilfælde om året. Naturområderne med bæveraktivitet omkring Arresø er beliggende i landets tættest befolkede landsdel og der har været særdeles stor interesse blandt naturbrugerne i Nordsjælland for bæverne, og der er ingen tvivl om, at bæverne er et berigende element for publikum, og formentlig også for biodiversiteten i Nordsjælland. Naturstyrelsen Nordsjælland ønsker, at bæverne skal sprede sig til søer og vandløb i Gribskov og her bidrage til at øge andelen af vådområder fra det nuværende beskedne niveau på 7,3% til 12-15%. Det er der god mulighed for, da de allerede er godt etablerede i Gribskovs vestkant i Pøleåens øvre løb.