Aarhus Universitets segl

Nr. 259: Danmarks ynglebestand af skarver i 2022

Sterup, J. & Bregnballe, T. 2022. Danmarks ynglebestand af skarver i 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 259. http://dce2.au.dk/pub/TR259.pdf

Sammenfatning

Denne rapport præsenterer resultaterne af optællingen af de danske skarvkolonier i 2022 og beskriver udviklingen i forhold til tidligere år, både på landsplan, regionalt og i de enkelte kolonier. Desuden beskrives omfanget af forvaltende tiltag i kolonierne.

Den danske ynglebestand af skarv blev i 2022 opgjort til 30.266 par. Dette svarer til en tilbagegang på 2,9 % i forhold til året før og en samlet tilbagegang på 7,2 % over de sidste to år. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på 30.000-33.000 par. Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til ca. 80 % af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.

Der var store regionale forskelle i udviklingen i antallet af ynglende skarver fra 2021 til 2022. Omkring det nordlige Kattegat var der en fremgang på 1.365 reder, svarende til 42 %, mens der var tilbagegang i Vestjylland (937 reder eller 29 %) og omkring Smålandsfarvandet (939 reder eller 12 %). I de øvrige regioner var ændringerne på højst nogle få hundrede reder.

Samlet set blev der i 2022 fundet ynglende skarver på 83 lokaliteter mod 84 året før. Der var 10 nye ynglelokaliteter i forhold til 2021, mens skarverne var forsvundet fra 11 lokaliteter. Som noget nyt blev der fundet ynglende skarver på to fyrtårne, begge i Kattegat.

Landets største koloni var fortsat Stavns Fjord på Samsø (2.687 reder), mens den næststørste var Ormø ved Sydsjælland (1.697 reder). Der var i alt syv kolonier med over 1.000 reder i 2022.

I 2022 blev der for første gang konstateret udbrud af fugleinfluenza i danske skarvkolonier. Dette berørte særligt tre kolonier ved Møn, hvor der blev fundet mere end 700 døde, adulte skarver. Havørne konstateres eller formodes at påvirke de ynglende skarver i mange kolonier. Det gør de bl.a. ved at tage unger og ved at skræmme de ynglende skarver væk fra rederne, så krager og måger kan tage æg og små unger. En del steder formodes det, at forekomst af havørne er hovedforklaringen bag reduceret ynglesucces og forsinkelse af ynglesæsonen.

Forvaltende tiltag (regulering) i skarvkolonier omfattede i 2022 i alt 4.213 skarvreder, svarende til ca. 13,9 % af bestanden. Der blev foretaget regulering i 11 kolonier. Der er her ikke medregnet kolonier, hvor der er foretaget beskydning af skarver ved kolonien. I otte af kolonierne foretog Naturstyrelsen selv reguleringen, mens den blev udført af private lodsejere eller andre i tre kolonier. Omfanget af regulering steg efter 2010-2015, men har ligget på nogenlunde samme niveau i perioden 2016-2022. I 2022 bestod reguleringstil-tagene udelukkende i oliering af æg.