22. december 2022: Notat om nitratudvaskning og nitratkoncentrationer i jord og drænvand for korn efterfulgt af vinterkorn eller efterafgrøder målt i landovervågningen.  Blicher-Mathiesen, G. 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 18 s. – Fagligt notat nr. 2022|92

Feld L, Jakobsen HH, Göke C, Ellegaard-Jensen L, Hendriksen NB, Rømer JK & Jensen AN, 2022. Sanitary survey rapport 18. Lillebælt og det Sydfynske Øhav. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Teknisk rapport nr. 250. http://dce2.au.dk/pub/TR250.pdf

Sammenfatning

Det fremgår af reglerne i kontrolforordningen for animalske fødevarer (EU, 2019), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m.[1] og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på en ”sanitary survey”. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU, 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i bekendtgørelse om muslinger m.m., herefter kaldet muslingebekendtgørelsen, BEK nr. 1793 af 02/12/2020, og opsummeret i appendiks 7.

Rapporten behandler Lillebælt og det Sydfynske Øhav som et samlet område. Lillebælt består af produktionsområderne P74, P75, P76, P77, P78, P79 og P80 fra Fredericia i nord til Als og Augustenborg Fjord i syd, og det Sydfynske Øhav P84, P85, P86, P87 og P88 fra Als mod vest over til Langeland i øst. I rapportens figurmateriale er de omfattede produktionsområder samlet markeret med en fed blå streg.

Rapporten er en revision af den tidligere rapport for Lillebælt og det Sydfynske Øhav (Larsen m.fl., 2017), men med en udvidelse af området med P88 i forhold til den tidligere rapport (figur 1.1

). Erfaringen fra tidligere sanitary surveys ecos.au.dk/forskningraadgivning/muslingefiskeri) har vist, at der er forskel på, hvor stor betydning de emner, der behandles i de enkelte appendikser, har for potentiel mikrobiologisk forurening. Desuden har nogle af emnerne en karakter, som betyder, at der ikke kan forventes at være sket betydende ændringer inden for en fem-seks års periode. Dette gælder eksempelvis oceanografiske og klimatiske forhold. Derfor er der ikke foretaget gentagelse af dataindsamling og beskrivelse af disse emner i nærværende rapport. I stedet henvises der i hovedrapporten til det tilsvarende appendiks i den foregående rapport (Larsen m.fl., 2017).

Det primære fiskeri i området Lillebælt og det Sydfynske Øhav har været målrettet blåmuslinger. I nogle dele af rapportområdet har der historisk indtil omkring 2014-2016 været landet store mængder blåmuslinger fra P74 Lillebælt nord, P76 Lillebælt syd og P78 Barsø. Dette fiskeri er dog reduceret til meget begrænsede landinger siden 2017, som primært er flyttet til områderne P79 Åbenrå Fjord og P80 Als Fjord. Tætheden af blåmuslinger i området er variabelt fra år til år, og det er svært ud fra historiske landingsdata og udbredelseskort at forudsige landingspotentialet eller omfanget af muslingefiskeriet i området fremover. Der i store dele af rapportområdet indført forbud samt begrænsninger af muslingefiskeri, hvorfor det må formodes, at landinger inden for disse områder vil være af mindre størrelse. Der er ikke registreret nogen tilladelser til muslingeopdræt inden for området Lillebælt og det Sydfynske Øhav.

Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i området Lillebælt og det Sydfynske Øhav, hvor indholdet af E. coli og Salmonella[2] blev bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen. Dertil er der er anvendt information og data, som blev hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde kan rapporter, der er hentet fra internettet, efterfølgende være blevet fjernet eller flyttet ved ændringer på kommunernes eller ministeriernes hjemmesider. Samtidig kan dynamiske tabeller, der er dannet med webbaserede dataapplikationer ændres, når der kommer nye data, eller hvis der sker revision af de underliggende data. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet vil være tilgængelige på nettet.

Fra den danske muslingeovervågning findes der et sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra produktionsområderne i Lillebælt og det Sydfynske Øhav gennem de seneste ti år (2012-2021). Gennem denne periode blev der analyseret i alt 405 prøver for E. coli, som blev udtaget fra syv (P74, P76-P80 og P86) ud af de 12 produktionsområder. Således blev der for de aktive områder analyseret mellem 13 og 101 prøver per område, med flest prøver fra P77. Fra den seneste tre-årsperiode (2019-2021) er der kun indsamlet prøver for områderne P77, P79, P80 og P86 og i alle tilfælde færre end de i alt 24 prøver, der er påkrævet for at kunne opnå mikrobiologisk klassificering.

De analyserede prøver blev udelukkende udtaget af muslinger fra havbunden. Prøverne bestod alle af blåmuslinger (Mytilus edulis). Foruden prøveudtagninger til undersøgelse for E. coli blev der yderligere udtaget 71 prøver til undersøgelse for Salmonella inden for den seneste ti-årsperiode (før 2017). I ingen af disse prøver blev der påvist Salmonella.

Datasættet for de analyserede prøver viste generelt en god mikrobiologisk hygiejne, idet 97 % af prøverne udtaget i hele rapportområdet gennem den seneste ti-årsperiode viste lave niveauer ≤ 230 MPN E. coli/100 g (A-niveau). Andelen af prøver i A-niveau varierede dog mellem de syv aktive områder fra 92-95 % i P76-78, til 98-100 % i de resterende fire områder – der er ikke udtaget tilstrækkeligt mange prøver til at bestemme, om forskellene er statistisk signifikante.

Samlet set indikerer resultaterne i sanitary survey for Lillebælt og det Sydfynske Øhav, at området har en generelt god mikrobiologisk hygiejne, mens datagrundlaget fra mikrobiologiske analyser for de seneste tre år ikke er tilstrækkeligt til, at der kan foretages klassificering. Der er ikke blevet udtaget et tilstrækkeligt antal prøver til at foretage en statistisk analyse af hygiejnen i området over den seneste ti-årsperiode.

Opsummering af anbefalet prøveudtagningsplan

Ud fra en vurdering af potentielle kilder og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey), samt så vidt muligt en verificering af denne i forhold til historiske, mikrobiologiske data fra Lillebælt og det Sydfynske Øhav, blev der for hvert af produktionsområderne P74-P80 og P84-P88 anbefalet et overvågningsprogram.

 

I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår der forslag til et prøvetagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøvetagningsplan (påkrævet prøvetagningsfrekvens og -antal).

På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og indhold af E. coli i prøver udtaget i de historiske, mikrobiologiske analyser gælder det, at ingen af produktionsområderne inden for området Lillebælt og det Sydfynske Øhav vurderes egnet til permanent klassificering. Dette skyldes, at der for alle områder er udtaget et utilstrækkeligt antal prøver (< 24) igennem den seneste tre-års periode (2019-21), og at der bortset fra et lille antal prøver fra P80 desuden var et fravær af prøver udtaget fra det seneste år (2021). For at opnå permanent klassificering skal der ifølge EU’s guidelines indledningsvis indsamles data, således at der kan etableres resultater for 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste tre år.

Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 1-4 såvel som relevante karakteristika for området, som beskrevet i tidligere sanitary survey for Lillebælt og det Sydfynske Øhav (Larsen m fl., 2017). Appendiks 5 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen. Det vurderes ikke nødvendigt at foretage en ”shoreline survey”, da alle kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljøministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.