Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 209: Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb - dataopsummering 2020

Johnsen, T.J., Larsen, S.E. & Baattrup-Pedersen, A. 2021. Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb – dataopsummering 2020. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 209. http://dce2.au.dk/pub/TR209.pdf

Sammenfatning

Hovedparten af de danske vandløb er små og beliggende i landbrugslandet, hvilket stiller store krav til vandløbene, fordi de dels skal kunne aflede overskudsvand fra markerne, samtidig med at de skal leve op til miljømålet, som er god økologisk tilstand. Disse to ting er ikke lette at forene. Selvom mange vandløb grødeskæres hyppigt, er det ikke nogen garanti for, at vandafledningen er tilstrækkelig til at sikre afledningen af overskudsvand fra markerne, men den hyppige grødeskæring kan til gengæld have store konsekvenser for vandløbenes biologiske samfund.

Formålet med dette projekt er at få viden om, hvordan nye grødeskæringsmetoder og -tidspunkter påvirker de små vandløbs evne til at lede vand bort, samtidig med at det undersøges, hvilke konsekvenser de forskellige metoder og -tidspunkter har for miljøtilstanden. Dermed kan projektet forhåbentlig skabe basis for en mere omkostningseffektiv og miljøvenlig vandløbsforvaltning i fremtiden.

I projektet indgår 65 vandløbsstrækninger beliggende i små vandløb i Assens Kommune. Der gennemføres årlige undersøgelser af vandløbenes fysiske forhold og vandføring samt af artssammensætningen af planter, fisk og smådyr gennem en fireårig periode (2019-2023) for derigennem at dokumentere effekterne af de nye grødeskæringsmetoder og -tidspunkter. To grødeskæringsmetoder afprøves. Den ene er en selektiv skæring, hvor udvalgte sumpplanter, der forventes at yde betydelig modstand mod vandets strømning, fjernes fra vandløbet. Den anden er en brinkskæring, hvor de samme sumpplanter fjernes fra vandløbet, men hvor vegetationen 2 meter op ad brinken også skæres, således at lysforholdene for plantesamfundene nede i vandløbet forbedres til gavn for planter, smådyr og fisk. Dertil kommer, at grødeskæringen på nogle strækninger udføres tidligere og på andre strækninger senere, end det er gjort hidtil.

Analyser af data indsamlet i 2019 viser, at der ikke var forskel på artssammensætningen på vandløbsstrækningerne, udover hvad der kan forventes på baggrund af vandløbenes faldforhold og profil før forsøgets begyndelse. Det betyder, at de ændringer, der opstår i artssammensætningen på strækningerne, med god sandsynlighed kan tilskrives de nye grødeskæringsmetoder og -tidspunkter.

Analyser af data indsamlet i 2020 viser, at der er mere groft substrat og større dybdevariation i vandløbene efter blot et år med ændret grødeskæringspraksis, ligesom der også er en øget forekomst af døgnfluer, slørvinger og vårfluer og en bedre økologisk tilstand vurderet med Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i vandløbene. Dog kan vi på nuværende tidspunkt ikke se effekter på plantesamfundene eller på fiskesamfundene. Det bliver interessant at se, om disse ændrer sig efter en længere tidsperiode med ændret grødeskæringspraksis, og om der er en metode og/eller et tidspunkt, der er at foretrække frem for en anden i forhold til at nå miljømålet om god økologisk tilstand i vandløbene.