Aarhus Universitets segl

Nr. 201: GAP-analyse: Fremskrivning af menneskelige aktiviteter og presfaktorer

Jakobsen, H.H., Riemann, B., Blicher-Mathiesen, G., Carstensen, J., Dahl, K., Eigaard, O.R., Feld, L., Frederiksen, M., Galatius, A., Glemarec, G.., Larsen, M.M., Markager, S., Pedersen, I.K., Petersen, J.K., Rindorf, A., Stæhr, P., Strand, J., Tairova, Z., Tougaard, J. & Vinther, M. 2021. GAP-analyse: Fremskrivning af menneskelige aktiviteter og presfaktorer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Teknisk rapport nr. 201. http://dce2.au.dk/pub/TR201.pdf

Sammenfatning

Fremskrivning af menneskelige aktiviteter og presfaktorer er et notat beståen af tre trin, der iterativt fremskriver EU's havstrategiindikatorer frem mod 2030. Det betyder, at rapporten er opbygget over tre trin, som inkluderer kobling af menneskelige aktiviteter og presfaktorer, derefter fremskrivning af menneskelige aktiviteter frem mod 2030 og slutteligt en fremskrivning af indikatorer frem mod 2030. Fremskrivningerne i notatet er så vidt muligt en kort kvantitativ fremskrivning. Hvor det ikke er muligt at fremskrive kvantitativt, er fremskrivningen kvalitativ. Når det er muligt, inddrages betydningen af klimaforandringer. Miljøministeriet har ikke ønsket, at effekten af planlagte nationale og internationale indsatser til forbedring af havmiljøet er inddraget, da Miljøministeriet selv ønsker at stå for denne del. Hvis det alligevel ikke kan undgås at tage højde for visse indsatser, fx indsatser, som allerede er implementeret (men ikke har haft effekt endnu), skal dette noteres for hver deskriptor.