Aarhus Universitets segl

Nr. 649: Årlige danske emissionsopgørelser rapporteret til UNECE's konventioner om langtransporterede luftemissioner

Illerup, J.B., Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Jensen, M.T. & Bruun, H.G. 2007: Annual Danish Emission Inventory Report to UNECE. Inventories from the base year of the protocols to year 2005. National Environmental Research Institute, <st1:place w:st="on"><st1:City w:st="on"><st1:place w:st="on"><st1:City w:st="on">University of Aarhus</st1:City></st1:place> , <st1:country-region w:st="on"><st1:country-region w:st="on">Denmark</st1:country-region></st1:country-region></st1:City></st1:place> . 184 pp

 

I BAGGRUND FOR EMISSIONSOPGØRELSER

 

Årlig rapport

 

Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) i maj 2007. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2005.

 

Gasserne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOX, NMVOC, CO, NH3, As, Cd, Cr, Cu, HG, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, PAH, TSP, PM2,5 og PM10.

 

Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i det format (NFR) som angivet i retningslinierne for rapportering. Det fuldkomne sæt af NFR-filer er inkluderet i rapporten.

 

Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten er, så vidt muligt, den samme som den nationale emissionsopgørelsesrapport sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC).

 

Denne rapport og NFR-tabellerne er tilgængelige for offentligheden på DMU’s hjemmeside.

 

(http://www.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-tilstand/3_luft/4_adaei/default_en.asp)

 

Ansvarligt institut

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet er ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR-format i overensstemmelse med retningslinierne samt rapportering til UNECE-LRTAP-konventionen. DMU deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinier og metoder for emissionsopgørelserne.

 

II UDVIKLINGEN I EMISSIONER

 

Forsurende gasser

Figur S.1 viser emissionen af danske forsurende gasser opgjort i syreækvivalenter. I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2005 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOX og NH3 var på henholdsvis 7 %, 40 % og 53 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOX, der er de største kilder.

 

 

Figur S.1    Emissioner af NH3, NOX og SO2 i syreækvivalenter.

 

SO2

Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2005 er det totale udslip reduceret med 95 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 36 % af det samlede udslip. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med omkring 12 % af den totale SO2-emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.

 

NOX

Den største kilder til emissioner af NOX er andre mobile kilder efterfulgt af vejtransport og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor, der bidrager mest til udledningen af NOX og i 2005 stammede 35 % af de danske NOX-emissioner fra vejtransport, national sejlads, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOX-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 61 % fra 1985 til 2005. I sammen periode er den totale emission faldet med 36 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOX-brændere og de-NOX-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.

 

NH3

Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport. Denne del er dog stigende pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (79 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra afgrøder (15 %), brug af kunstgødning (6 %), slam fra rensningsanlæg brugt som gødning og ammoniak brugt til behandling af halm (mindre end 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 36 % fra 1985-2004. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.

 

Anden luftforurening

 

NMVOC

Emissionen af NMVOC stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændig forbrændingsprocesser er vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 90’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 31 % fra 1985 til 2005, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.

 

CO

Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner set i 1990 var en konsekvens af loven, der forbyder markafbrænding. Emissionen faldt med 21% fra 1990 til 2005 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.

 

PAH’er

Den nuværende emissionsopgørelse for PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) inkluderer de fire PAH’er der rapporteres til LRTAP-konventionen: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluoranthene, benzo(k)fluoranthene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. De vigtigste kilder til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne samt vejtransport. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i husholdningerne.

 

Partikler

Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for årene 2000-2005. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler TSP (Total Suspended Particles), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).

 

De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (64 %), vejtrafik (15 %) og andre mobile kilder (7 %). For den sidstes vedkommende er off-road køretøjer samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (54%). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (77 %).

 

De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 45 % af TSP-emissionen fra transport.

 

Tungmetaller

Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 10 % til 95 % for henholdsvis Cu og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator.

 

III REKALKULATIONER OG FORBEDRINGER

 

Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CORINAIR-retningslinjerne for emissionsopgørelser nøje med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne. Andre vigtige kilder er IPCCs retningslinier (IPCC Guidelines og IPCC Good Practice Guidance).

 

Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på, at opdateringer omfatter hele tidsserier for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører rekalkulation af tidligere indberettede opgørelser. De vigtigste rekalkulationer for de forskellige sektorer er nævnt i nedenstående.

 

Stationære forbrændingsanlæg

Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen. Dette har især betydet en øget emission fra husholdningssektoren pga. en stigning i brændeforbruget. Derudover er der kun tale om mindre ændringer.

 

Emissionsfaktorerne for NMVOC, PM, PAH og dioxin for afbrænding af træ i husholdninger er blevet opdateret på baggrund af ny viden omkring teknologiudviklingen indenfor sektoren.

 

Transport

 

NOx

De største ændringer er udført indenfor vejtrafik, militær og national søtransport.

 

Vejtrafik: Nye emissionsfaktorer (COPERT IV) samt opdaterede tal for trafikarbejde (Periodisk bilsyn) er brugt i opgørelserne for 1985-2004. COPERT IV emissionsfaktorerne stammer fra det fælles-europæiske forskningsprojekt ARTEMIS, der har udført nye emissionsmålinger og simuleret nye emissionsfaktorer for vejtrafikkens køretøjer. Det understreges at ARTEMIS har lavet målinger på Euro I-IV motorer og derudover inkluderer den såkaldte cycle-beating effect for tunge køretøjer.

 

Militær: Visse emissionsændringer er sket fra 1985-2004 på baggrund af nye afledte emissionsfaktorer for vejtrafik.

 

National søtransport: Et nyt forskningsprojekt har givet ny viden, og følgende ændringer er udført, der påvirker de samlede emissioner:

  1. Emissionsfaktorer er opdateret fra 1985-2004, og 2) forbruget af tung olie indenfor fiskeri i Energistyrelsens energistatistik 1985-2004 er overført til national søtransport.

 

Landbrug: Energi- og emissionsændringer er gjort for 2001-2004 på basis af opdaterede bestandstal for traktorer og mejetærskere.

 

NMVOC

De største ændringer er sket for vejtrafik og landbrug.

 

Vejtrafik: Opdateringen af emissionsfaktorer og trafikarbejde har givet mindre emissionsændringer fra 1985-2004.

 

Militær: De nye afledte emissionsfaktorer fra vejtrafik har givet mindre emissionsændringer fra 1985-2004.

 

Landbrug: Energi- og emissionsændringer er gjort for 2001-2004 på basis af opdaterede bestandstal for traktorer og mejetærskere.

 

SO2 og NH3

Kun ubetydelige ændringer er sket.

 

Industri

SO2 emissioner fra et svovl behandlings anlæg i sektoren ‘Chemical Industry’ er inkluderet som procesemissioner.

 

SO2 og NOX emissioner fra cement produktion er blevet opdateret for årene 2002 til 2004.

 

Opløsningsmidler

En ny undersøgelse har resulteret i nye estimater for NMVOC emissionen. Rekalkulationen omfatter brug af pentan og styren i plastikindustrien samt brug af og emissionsfaktorer for glycolethere og tertrachloroethylene. Desuden er der sket en omgruppering af visse produkter fra affedtning til maling.

 

Landbrug

Der er fortaget få opdateringer i beregningen af NH3-emissionen 1985 - 2004. Ændringen har en effekt på den totale i ammoniak emission på mindre end ± 2 % i forhold til det som er angivet ved sidste afrapportering (se afsnit 6.7).  Ændringerne skyldes alene opdateringer af data og skyldes således ikke ændringer i beregningsmetoden.

 

På baggrund af opdatering i EMEP-CLRTAP emission Inventory Guidebook foreligger der nu retningslinier for beregning af partikelemissionen fra stalde med kvæg, svin, fjerkræ og heste (kapitel B1100). Emissionen beregnes på baggrund af den tid hvor dyrene er opstaldet. Genberegningen baseret på guidelines betyder en lavere partikelemission fra husdyrstalde end hidtil beregnet – 2 % lavere i 2000 og 11 % lavere i 2004 som følge af lavere emissionsfaktorer for kvæg og svin. Tidligere anvendtes en emissionsfaktor for alle svin, mens der i guidelines er angivet flere emissionsfaktorer for forskellige underkategorier - dvs. der skelnes mellem søer, smågrise og slagtesvin. Det samme gør sig gældende for kvæg og fjerkræ.

 

Full report  in pdf format (3,017,744 kB) | Annexes  in pdf (1,986,963)