Illerup, J.B., Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Fauser, P. & Nielsen, M. 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 604. 717 s.
Sammenfatning
Årlig rapport
Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) i maj 2006. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2004.
Gasserne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOX, NMVOC, CO, NH3, As, Cd, Cr, Cu, HG, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, PAH, TSP, PM2,5 og PM10.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i det format (NFR) som angivet i retningslinierne for rapportering. Det fuldkomne sæt af NFR-filer er inkluderet i rapporten.
Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten er, så vidt muligt, den samme som den nationale emissionsopgørelsesrapport sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC).
Denne rapport og NFR-tabellerne er tilgængelige for offentligheden på DMU’s hjemmeside http://www.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-tilstand/3_luft/4_adaei/default_en.asp
Ansvarligt institut
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Miljøministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR-format i overensstemmelse med retningslinierne samt rapportering til UNECE-LRTAP-konventionen. DMU deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinier og metoder for emissionsopgørelserne.
Forsurende gasser
Figur S.1 viser emissionen af danske forsurende gasser opgjort i syreækvivalenter. I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2004 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOX og NH3 var på henholdsvis 7 %, 38 % og 55 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOX, der er de største kilder.
Figur S.1. Emissioner af NH3, NOX og SO2 i syreækvivalenter.
SO2
Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2004 er det totale udslip reduceret med 95 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 42 % af det samlede udslip. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med omkring 11 % af den totale SO2 -emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.
NOX
Den største kilder til emissioner af NOX er andre mobile kilder efterfulgt af vejtransport og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor, der bidrager mest til udledningen af NOX og i 2004 stammede 39 % af de danske NOX-emissioner fra vejtransport, national sejlads, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOX-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 57 % fra 1985 til 2004. I sammen periode er den totale emission faldet med 38 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOX-brændere og de-NOX -anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.
NH3
Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport. Denne del er dog stigende pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (78 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra afgrøder (15 %), brug af kunstgødning (6 %), slam fra rensningsanlæg brugt som gødning og ammoniak brugt til behandling af halm (mindre end 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 32 % fra 1985-2004. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.
Anden luftforurening
NMVOC
Emissionen af NMVOC stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændig forbrændingsprocesser er vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 90’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 35 % fra 1985 til 2004, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.
CO
Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner set i 1990 var en konsekvens af loven, der forbyder markafbrænding. Emissionen faldt med 23% fra 1990 til 2004 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.
PAH’er
Den nuværende emissionsopgørelse for PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) inkluderer de fire PAH’er der rapporteres til LRTAP-konventionen: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluoranthene, benzo(k)fluoranthene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. De vigtigste kilder til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne samt vejtransport. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i husholdningerne.
Partikler
Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for årene 2000-2004. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler TSP (Total Suspended Particles), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).
De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (55 %), vejtrafik (18 %) og andre mobile kilder (13 %). For den sidstes vedkommende er off-road køretøjer samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (58 %). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (85 %).
De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrela-terede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstød-ningsrelaterede emissioner udgør 26 % af TSP-emissionen fra transport.
Tungmetaller
Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 18 % til 96 % for henholdsvis Cu og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator.
Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CO-RINAIR-retningslinjerne for emissionsopgørelser nøje med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne. Andre vigtige kilder er IPCCs retningslinier (IPCC Guidelines og IPCC Good Practice Guidance).
Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på, at opdateringer omfatter hele tidsserier for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører rekalkulation af tidligere indberettede opgørelser. Rekalkulationerne har kun medført små ændringer i de nationaltotale emissioner. De vigtigste rekalkulationer for de forskellige sektorer er nævnt i nedenstående.
Stationære forbrændingsanlæg
Rekalkulationer skyldes hovedsageligt opdatering af brændselsforbrug i henhold til den seneste udgave af Energistatistikken. Opdateringen gælder årene 1980-2003. Enkelte emissionsfaktorer for SO2 og NOx er blevet ændret, se anneks 2a, appendiks 4. N2 O emissionsfaktoren for kulfyrede kraftværker er blevet opdateret for hele tidsserien baseret på forskning udført af Elsam. Se afsnit 3.2.5 for yderligere forbedringer.
Transport
For vejtransport er emissionerne ændret i en tidsserie fra 1985-2003 pga. ændrede trafik- og bestandsdata fra Vejdirektoratet og et revideret forbrugsestimat for benzin. Den sidste revision er gjort på basis af de nye forbrugsberegninger for arbejdsredskaber og maskiner. Derudover beregnes vejtrafikkens emissioner nu i en intern DMU-model der bygger på COPERT III modellens struktur. Formålet er at opnå mere fleksibilitet i output resultaterne og at spare tid ved fremtidige modelopdateringer. For fritidsfartøjer, landbrug, skovbrug og have-hushold er energiforbrug og emissioner blevet opdateret i en tidsserie fra 1985-2003 på basis af ny dansk forskningsviden (Winther et al., 2006). Disse ændringer påvirker også energiforbruget og emissionerne fra fiskeri.
Flere detaljer er beskrevet i sektion 3.3.
Industri
NMVOC emissioner fra tag- og vejbelægning med asfalt og asfaltprodukter er nu inkluderet i opgørelsen.
Opløsningsmidler
En ny metode til beregning af NMVOC-emissioner fra industri og husholdninger er anvendt. Metoden tager udgangspunkt i enkelte kemikalier og ikke som tidligere i aktiviteter. Fremgangsmåden er en kvantificering af brugen af kemikalier og en estimering af fraktionen af kemikalierne, der emitteres som følge af forbrug i industri og husholdninger. Forbedringer og tilføjelser implementeres løbende i den nye metode på grund af den meget omfattende mængde kemikalier og kompleksitet af anvendelser og emissioner. Forbedringer i forhold til 2003 opgørelsen omfatter følgende hovedpunkter: 1) Anvendelse af propan og butan, 2) Forbedring af fordeling af stoffer i de forskellige industrielle brancher, 3) Forbedring af emissionsfaktorer for forbrug og produktion.
Landbrug
Der er kun fortaget få opdateringer i beregningen af NH3 -emissionen. Ændringen i den beregnede emission er under 1 % (se afsnit 6.7). Der ingen ændringer i beregning af partikelemissionerne.
Hele rapporten i pdf-format (9.427 kB).
