Aarhus Universitets segl

Skovene rummer de fleste arter

Af Jens C. Pedersen

Skoven er det økosystem i Danmark med flest arter. Alligevel er den biologiske mangfoldighed fortsat i tilbagegang i skovene. Internationalt er det især de gamle naturlige løvskove på kyster med erosion eller trykvand, dvs. fremvældende grundvand der er værdifulde. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

 

Fra naturens side var stort set hele landet skovdækket. I dag levner menneskets aktiviteter blot 12 % af arealet til skovene og mere end halvdelen af vores skove er dækket af ikke-danske arter i form af nåletræsplantager. Blot 1,4 % er fredet, urørt skov. Alligevel vurderer forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet at en række levesteder knyttet til mere naturlige skove er i fremgang, men altså fra et meget lavt udgangspunkt. Derimod er arterne knyttet til naturlig skov fortsat i tilbagegang, og det er uklart om den aktuelle indsats er nok til at standse denne tilbagegang.

Andelen af løvskov og mængden af dødt ved er i fremgang. Blandt arterne er der fortsat tilbagegang for truede biller som lever i dødt ved, dagsommerfugle knyttet til skovenge og lysninger og blandt laver som vokser på træernes stammer. Alle disse arter trues af moderne skovdrift.

Det fremgår af en ny rapport, ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”, som DMU netop har offentliggjort.

Kystnær løvskov på Æbelø. Foto: Jacob Heilmann-Clausen

Kystnær løvskov på Æbelø. De kystnære løvskove med deres særlige klima, skridende skrænter og gamle løvskove er de internationalt mest værdifulde skove i Danmark. Foto: Jacob Heilmann-Clausen.

Arterne reagerer meget forsinket

Selv om der i disse år udlægges nye skove, tager det flere hundrede år at danne de specielle jordbundstyper som findes i skovene, ligesom det også varer længe før man har gamle hule træer og dødt ved – to af de største mangler i dagens danske skove. Der mangler også vand. Det kan man hurtigt få igen, men stadig tager det lang tid før man har en sumpskov. Hertil kommer at selv om naturen er genetableret, kan det være svært af få arterne igen. For mange arter er der en stor forsinkelse mellem at deres levesteder forsvinder og de finder en ny ligevægt med mængden af tilbageværende levested.

Forsinkelsen i arternes reaktion på ødelæggelsen af levesteder kan let vare i årtier og ofte endda århundreder. Et godt eksempel er sommerfuglene knyttet til skovens lysninger. Tilbagegangen for lysninger og skovenge startede med Fredskovsforordningen, men mange sommerfugle har været længe om at uddø og arter som skovperlemorsommerfugl og rødlig perlemorsommerfugl findes endnu i Danmark, men i dag som truede arter, der antageligt forsvinder hvis ikke deres levesteder kommer tilbage. Forskerne kan derfor ikke vurdere hvordan det vil gå med antallet af arter i fremtiden. Er antallet fortsat på vej tilbage, og hvornår vil det i givet fald vende, som følge af, at der nu langsomt bliver mere naturskov, løvskov og dødt ved i skovene?

Også på andre områder er der mangel på viden. Forskerne kender ikke udviklingen i arealerne med vådområder, skovlysninger og græsningsskove. De kender også meget lidt til de processer som styrer udviklingen i skovene. På artssiden mangler man kendskab til udviklingen for flagermus og springhaler. Den manglende viden skyldes til dels at biodiversitet er så omfattende et forskningsfelt, men det skyldes især at der ikke har været satset på strategisk forskning i biodiversitet i Danmark.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs ærgrer sig over de store huller i forskernes viden. Alligevel mener han godt man allerede nu kan gribe til handling:

”Hvis vi skal have vendt udviklingen for den biologiske mangfoldighed i skovene er der først og fremmest brug for mere naturlighed: Mere urørt skov – mere dødt ved, flere gamle træer der får lov at blive stående, flere lysninger med naturlig eng, hede, mose og græsland og mere vand. Det er altså ikke ny skovrejsning der kan hjælpe naturen nu, men gammel naturskov hvor vi stopper skovdriften. Og skoven skal placeres klogt – der hvor arterne ikke er forsvundet endnu. Hvornår udviklingen så vil vende er svært at sige – nogle arter vil reagere hurtigt, andre langsomt. Vi kan jo se på situationen i vandløbene i dag hvor mange rentvandskrævende arter er på vej tilbage. Det nytter altså at gøre en indsats.”

i Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk

Omslag af biodiversitsrapporten med Kejserkåbe, som er i fortsat tilbagegangDanmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011 kr. 150,-. | Sammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (5,6 MB). Rapporten kan bestilles via Aarhus Universitetsforlag. Ved køb af klassesæt á min. 10 stk. ydes 25 % rabat.

Andre artikler om rapporten i dette nummer af DMUNyt: 

 

DMUNyt Årgang 15 nr. 2, 20. januar 2011