Aarhus Universitets segl

Biodiversitet: Naturens tilbagegang fortsætter trods enkelte tegn på forbedringer

Intet tyder på at Danmark vil kunne opfylde EU’s mål om at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, inden 2010. Naturen går fortsat tilbage i skovene, i den lysåbne natur og i landbrugslandet. Noget tilsvarende gør sig gældende i vores havområder. Derimod ses fremgang i vandløb og søer, hvor der er blevet flere rentvandsarter og klarere vand. Det fremgår af Natur og Miljø 2009, den femte danske miljøtilstandsrapport, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet netop har offentliggjort.

Svamp på træ. Foto: DMU/Bo Normander

Dødt ved giver bl.a. grobund for svampe. Foto: DMU/Bo Normander

 

Af Jens C. Pedersen

Intet tyder på at Danmark vil kunne opfylde EU’s mål om at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, inden 2010. Naturen går fortsat tilbage i skovene, i den lysåbne natur og i landbrugslandet. Noget tilsvarende gør sig gældende i vores havområder. Derimod ses fremgang i vandløb og søer, hvor der er blevet flere rentvandsarter og klarere vand. Det fremgår af Natur og Miljø 2009, den femte danske miljøtilstandsrapport, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet netop har offentliggjort.

FN har udråbt 2010 som internationalt biodiversitetsår. Det er nemlig året, hvor alle lande skal gøre status for, hvordan det går i forhold til at reducere tabet af biodiversitet - det såkaldte 2010-mål. Det sker på FN’s 10. biodiversitetskonference, som holdes til oktober i Japan. I EU har man strammet målet således, at medlemsstaterne har forpligtet sig til ikke bare at reducere, men helt at standse tilbagegangen i biodiversiteten inden 2010. Natur og Miljø 2009 giver en foreløbig status for, hvordan det går med Danmarks opfyldelse af 2010-målet.

Vi har fortsat unikke naturområder

I forhold til vores nabolande er Danmark et tæt befolket land med en stor andel af landbrug og bebyggelse og relativt små andele med lysåben natur og skov. Selv om skovarealet er øget fra ca. 10 til 12 % af Danmarks areal, er det stadig lidt i forhold til de 32 og 54 %, der er i henholdsvis Tyskland og Sverige. Til gengæld har Danmark en lang kystlinje med store lavvandede områder og mange kystlandskaber, der giver plads til en unik natur.

Selv om naturen er presset af mennesket, er der en række vigtige naturområder tilbage i Danmark.

Skovene rummer den største artsrigdom, formentlig over halvdelen af de 30.000 danske arter – og også de fleste truede arter. På europæisk plan er det imidlertid vores kyst- og havområder, der er vigtigst, idet Danmark har en stor andel af områder med klitter, marsk og lavvandede områder. Disse områder er vigtige for højt specialiserede planter, svampe og hvirvelløse dyr såvel som vandfugle, hvor Danmark lægger spisekamre til en globalt vigtig del af mange bestande, såsom den østatlantiske bestand af lysbuget knortegås, Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås (begge 100 %) og Østersø-Vadehavs bestanden af ederfugl (86 %)

Tilbagegang for den tørre natur

Der er blevet plantet mere skov gennem de sidste 20 år. Det er sket efter, at Folketinget i 1989 vedtog, at det danske skovareal skal fordobles over 80-100 år. Skovrejsningen ændrer dog ikke på, at de danske skove er præget af relativt ung produktionsskov med få gamle træer og meget lidt dødt ved. Omkring 7 % af de danske skove fremtræder i dag som urørt skov, men kun 1,6 % er direkte udlagt eller fredet som urørt skov.

 

Grafik: Mængden af dødt ved i de danske skove

Mængden af dødt ved i danske skove i 2006, målt som m3 død træmasse pr. hektar skov.

Til sammenligning indeholder en naturskov over 70 m3 dødt ved pr. hektar. Dødt ved i skovbunden giver liv til sit eget univers af svampe og insekter som udgør fødegrundlaget for mange fugle.

 

Arealet af enge, overdrev, hede, moser, klitter og anden lysåben natur er faldet med en fjerdedel fra 1965 til 2000, hvor den seneste opgørelse stammer fra. Samtidig trues de tilbageværende arealer af nedfald af kvælstof fra luften og ophør af græsning og høslæt – begge dele leder mod en tilgroning. To tredjedele af de lysåbne naturtyper har ugunstig bevaringsstatus.

Endelig står det også skidt til med naturen i de 62 % af vores areal som dyrkes af landbruget. Den samlede bestand af 22 fugle fra agerlandet er gået tilbage med 36 % siden 1990. Af de større pattedyr er haren gået stærkt tilbage siden 1970, mens rådyret er i fremgang.

Kurven er knækket for de ferske vande

Siden 1987 har de danske vandmiljøplaner ført til et fald i belastningen med næringsstoffer fra landbrug og spildevand. Sammen med en mere skånsom pleje af vandløbene har det ført til forbedringer i vores søer og åer. Forekomsten af den mest følsomme smådyrsfauna i danske vandløb er således steget med 23 % mellem 2000 og 2007. I søerne er der sket et fald i koncentrationen af fosfor og vandets klarhed er blevet bedre. Selv om der således er en bedring at spore, har mange søer og vandløb dog stadig en dårlig tilstand.

 

Grafik: Rentvandsfauna

Udviklingen i det gennemsnitlige antal af følsomme insekter (slørvinger, døgnfluer og vårfluer) fra 133 vandløbsstationer siden 1994 og frem til 2007. Jo højere tal, jo større artsrigdom (diversitet).

 

Også i havet er der sket et fald i tilførslen af næringsstoffer. Alligevel er der fortsat iltsvindsproblemer, og mangfoldigheden af bunddyr i de danske farvande er faldet siden 1990’erne.

Både i søerne og i havet bidrager klimaforandringerne til at forværre problemerne gennem en stigende vandtemperatur (henvisning til artikel el. kronik)

i Projektleder Bo Normander, tlf. 4630 1817,

bn@dmu.dk, seniorforsker Rasmus Ejrnæs (land), tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk eller biolog Jens Skriver (ferskvand), tlf. 8920 1442, jes@dmu.dk 

Natur og Miljø 2009 – Del A: Danmarks miljø under globale udfordringer. Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. & Pedersen, A.B. (red.) 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 750. kr. 150,- (inkl. 25 % moms). Hele rapporten i pdf format (4,87 MB)

Natur og Miljø 2009 – Del B: Fakta. Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T., Larsen, L.E. & Pedersen, A.B. (red.) 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 751. kr. 200,- (inkl. 25 % moms). Hele rapporten i pdf format (7,36 MB)

Rapporterne kan bestilles via Aarhus Universitetsforlag. Ved køb af klassesæt á min. 10 stk. ydes 25 % rabat.

http://dce.au.dk/natur-og-miljoe/ (Miljøtilstandsrapporten på nettet)

Kommentér rapporten på DMU's Facebook-side 

Høringsprocessen 

Skovbund. Foto: Casper Ingerslev Henriksen

 

DMUNyt Årgang 13 nr. 21, 2. december 2009