Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Interaktioner mellem spættede sæler og mennesker

Andersen, S.M. 2011. Harbour seals and human interactions in Danish waters. PhD thesis. Institute of Biology, University of Southern Denmark and Department of Bioscience, Aarhus University, Denmark. 130 pp. www2.dmu.dk/pub/SIA_phd_web.pdf

DANSK RESUMÉ

Siden fredningen af spættet sæl i Danmark i 1977 er etableret. I de mellemliggende ca. 30 år er antallet af spættede sæler steget fra ca. 2.000 til omkring 16.000 individer i 2010. Sideløbende med denne populationstilvækst er der sket en stigning i den menneskelige udnyttelse af det marine miljø, både erhvervsmæssigt og rekreativt. Der må derfor forventes en tilsvarende stigning i antallet af interaktioner mellem spættede sæler og mennesker, hvilket medfører et behov for en grundig evaluering af den nuværende forvaltning og dens datagrundlag. En ordentlig forvaltning af den spættede sæl kræver, foruden detaljerede oplysninger om den aktuelle populationsstørrelse og -tilvækst, også detaljerede oplysninger om spættede sælers bevægelsesmønstre, og betydningen af samspillet mellem spættede sæler og menneskelige aktiviteter, såsom forstyrrelsesaktiviteter.

De seks artikler inkluderet i denne ph.d.-afhandling giver indledningsvis et statusoverblik for spættede sæler i Danmark (Paper I), hvorefter undersøgelser af forvaltnings-relaterede spørgsmål behandles: interaktioner mellem spættet sæl, skarv og fiskeri i Limfjorden (Paper II), konstruktionen af en havbaseret vindmølleparks effekt på antallet af spættede sæler i Rødsand sælreservat (Paper III), effektiviteten af Anholt sælreservat til beskyttelse af spættede sæler imod forstyrrelser (Paper IV og V), og den sæsonmæssige variation i spættede sælers bevægelsesmønstre i Kattegat (Paper VI).

Af de få fiskearter som spættet sæl og fiskeriet konkurrerer om i Limfjorden, tager den spættede sæl kun sild større end mindstemålet. Den direkte konkurrence mellem spættede sæler og fiskeriet er derfor ikke fremherskende i Limfjorden. Derimod er den direkte konkurrence mellem spættede sæler og skarver udtalt, undtagen om foråret hvor den spættede sæl hovedsageligt lever af sild. Større menneskeskabte konstruktioner, som havvindmølleparken ved Rødsand, synes ikke at have nogle længerevarende effekter på antallet af spættede sæler i Rødsand sælreservat, dog kan der i konstruktionsfasen forekomme en midlertidig fortrængning af de mest sensitive sæler til andre hvilepladser i yngletiden. Derimod reagerer spættede sæler kraftigt på forstyrrelser fra gående personer og fra både ved deres hvileplads i sælreservatet på Anholt. Reaktionen varierer med forstyrrelsestype og årstid. Spættede sæler udviser en stor tolerance overfor forstyrrelser i ynglesæsonen, en lignende tolerance ses dog hverken før eller efter yngleperioden, og er derfor ikke udtryk for en egentlig habituering.

Baseret på disse resultater gives en række forslag til forbedring af den nuværende forvaltning af spættede sæler i danske farvande.