Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 276: Nye nøgletal på natur- og miljøområdet – et litteraturstudie over muligheder og begrænsninger

Zandersen, M., Lundhede, T., Martinsen, L., Hasler, B. & Termansen, M. 2018. Nye nøgletal på natur- og miljøområdet – et litteraturstudie over muligheder og begrænsninger. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 276. http://dce2.au.dk/pub/SR276.pdf 

Sammenfatning 

Miljøøkonomiske nøgletal anvendes i samfundsøkonomiske vurderinger og analyser på natur- og miljøområdet. Disse nøgletal er blevet udviklet for at sikre, at de omkostninger og gevinster af projekter og tiltag som ikke har en markedspris, men som enten forårsager en eksternalitet eller som bidrager med en øget velfærd for befolkningen, inddrages i de samfundsøkonomiske vurderinger.

Miljø- og Fødevareministeriets nøgletalskatalog fra 2014 og opdateret i 2016 indeholder nøgletal og beregningsforudsætninger med fokus på skadesomkostninger (vand, luft, jord og klimatilpasning) og præference-baserede værdier (natur, vand).

Formålet med denne rapport til nye nøgletal på natur- og miljøområdet er gennem et litteraturstudie at skabe et overblik over værdisætningsanalyser på natur- og miljøområdet med specifik fokus på:

  • værdien af rekreation og turisme i forhold til natur generelt og de danske kyster specifikt;
  • værdien af sundhedseffekter ved ophold og rekreation i naturen;
  • værdien af forbedret biodiversitet; og
  • værdien af forbedret vandkvalitet, både ferske vande, kystvande, åbne marine områder og grundvand. 

På baggrund heraf vurderes det, om der findes studier, der kan anvendes til at formulere egentlige nye nøgletal eller forbedre de eksisterende nøgletal på natur – og miljøområdet, og der peges på, hvor der er behov for at gennemføre nye værdisætningsstudier.

Rapporten giver først et overblik over den grundlæggende begrebsramme inden for værdi- og prissætning af natur-og miljøgoder herunder de forskellige tilgange til at værdisætte samt teknikker til at overføre værdier fra eksisterende værdisætningsstudier til en anden sammenhæng, den såkaldte benefit transfer. Dernæst præsenterer rapporten en litteraturgennemgang af danske og internationale studier inden for de enkelte delområder og vurderer anvendeligheden i forhold til at udvikle nye nøgletal på naturområdet, forbedre eller supplere eksisterende. Tilslut giver rapporten en status på hvor langt vi er nået i forhold til nøgletal på natur- og miljøområdet og forslår perspektiver for udvikling af nye eller forbedring af eksisterende nøgletal.

Rapporten finder, at for de eksisterende nøgletal på nitrat i drikkevand, rekreation i naturen og kvaliteten af kystvande er der gode muligheder for enten at opdatere, forbedre eller supplere tallene:

I forhold til nitrat i drikkevand, bør nøgletallet inkorporere ny viden om kræftfremkaldende effekter af nitrat i drikkevand og værdien af statistisk liv bør opjusteres til den seneste vejledning fra Finansministeriet. Desuden kunne nøgletallet for nitrat i drikkevand suppleres med nøgletal for de ikke-sundhedsrelaterede værdier af rent grundvand til drikkevand, af grundvandsdannelse og dens betydning for overfladevand og natur. Sidstnævnte ville dog forudsætte nye og opdaterede studier.

Nøgletallet for belastningen af kystvande kunne med fordel suppleres til, ud over at dække kystnære husejeres præferencer, også at omfatte flere typer værdier fx rekreation og ikke-brugsværdier, for hvilke der findes flere brugbare nationale og internationale studier, både af kystvande og åbne marine områder, jf. resultaterne fra BIOBASE projektet støttet af MFVM.

Nøgletalskataloget kunne endvidere suppleres med skyggepriser for reduktion af kvælstof til vandmiljøet, beregnet for de enkelte vandoplande i Danmark, idet et igangværende projekt for MFVM udarbejder økonomiske minimeringsmodeller for alle danske oplande. Skyggepriserne er baseret på en konkret miljømålsætning per vandopland og omkostningerne ved at opnå en samlet målsat reduktion af kvælstofudledninger fra landbrugsjorde. De er en approksimering af nytten ved et bedre vandmiljø efter en second-best metode.

Nøgletallet vedrørende rekreation i naturen kan forbedres fra det nuværende, baseret på et simpelt gennemsnit af værdierne for de enkelte naturområder omregnet til gennemsnitlig værdi per ha, til at tage hensyn til forskelle mellem hvor attraktive områderne er differentieret efter forskellige former for rekreation, samt områdernes størrelse og beliggenhed i forhold til befolkningstætheden. Dette kan gøres ved at udvikle en egentlig benefit transfer funktion baseret på det oprindelige datasæt. Desuden kunne rekreationsnøgletallet suppleres med værdien af vand- og kystkvalitet for rekreation. På kort sigt vil det således være muligt at fastlægge mere retvisende nøgletal på dette område på basis af eksisterende – samt også planlagte - undersøgelser.

Analyser af den velfærdsøkonomiske værdi af de danske kyster for turismen har til dato været mangelfulde og kan blive væsentligt forbedret, fx gennem en belysning af den økonomiske betydning af turisme inden for en 3 km zone fra kysten.

Der eksisterer til dato ikke nøgletal på delområderne naturens sundhedseffekter eller biodiversitet. Rapporten vurderer at det på kort sigt vil være muligt at udvikle nøgletal for en approksimering af sundhedseffekten ved ophold og aktiviteter i naturen ved at estimere det forøgede aktivitetsniveau ved adgang til naturområder. Et ideelt nøgletal på dette område vil forudsætte mere sikker viden om kausaliteten mellem på den ene side etableringen af nye grønne områder eller bedre adgang til natur i befolkningens nærområde og øget fysisk aktivitet og dermed bedre sundhed. I forhold til biodiversitet vurderes det, at der med det nuværende vidensgrundlag ikke uden videre kan udvikles et egentligt nøgletal. På trods af mange studier i Danmark gennem de seneste 15 år, som påviser at biodiversitet har en høj værdi hos den danske befolkning, mangler vi viden om de underliggende biofysiske sammenhænge mellem habitater og overlevelse af arter. Dette vil være nødvendig for at kunne udvikle et brugbart og relevant nøgletal.