Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 264: Atmosfærisk deposition 2016

Ellermann, T., Bossi, R., Nygaard, J., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L., Geels, C., Nilesen, I. E., & Poulsen, M. B., 2017: Atmosfærisk deposition 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 67s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 264. http://dce2.au.dk/pub/SR264.pdf 

Sammenfatning

Rapporten sammenfatter de vigtigste konklusioner fra Baggrundsovervåg-ning af luftkvalitet og atmosfærisk deposition fra 2016. Overvågningen indgår som en del af det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Na-turen (NOVANA). Rapporten opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af atmosfæriske koncentrationer og depositioner af kvælstof- og svovlforbindelser, udvalgte tungmetaller og miljøfremmede or-ganiske forbindelser samt koncentrationer af ozon.

Kvælstofdepositionen til danske farvandsområder (105.000 km2) er for 2016 beregnet med luftforureningsmodellen DEHM (Dansk Eulersk Hemispherisk Model) til 73 ktons N (6,9 kg N/ha) og til landområderne (areal 43.000 km2) til 57 ktons N (13 kg N/ha). Den samlede kvælstofdeposition til vand- og landområderne er på basis af overvågningsresultaterne vurderet til at være faldet med ca. 35 % i perioden 1990-2016. Faldet i kvælstofdepositionen er størst i den første del af perioden, mens den målte deposition har ligget på omtrent samme niveau i de sidste knap ti år. Dog ses variationer fra år til år på grund af ændringer i de meteorologiske forhold. Årsagen til faldet er reduktion i emissionerne på europæisk plan, herunder i Danmark.

Rapporten præsenterer resultater fra målinger af ammoniak på udvalgte naturmålestationer. Disse viser, at der ikke er sket målbare ændringer i ammoniakkoncentrationerne på naturmålestationerne i løbet af de sidste 10 år. Endvidere udføres detaljerede beregninger af kvælstofdeposition til udvalgte naturområder med lokalskalamodellen kaldet OML-DEP.

Depositionen af svovlforbindelserne til danske landområder er for 2016 beregnet med DEHM til ca. 8,5 ktons S. Baseret på signifikante fald i koncentrationer og våddeposition vurderes det, at svovldepositionen er faldet med ca. 75 % siden 1990. Faldet i svovldepositionen er fortrinsvist sket i perioden frem til 2001, hvorefter depositionen har været forholdsvis konstant indtil 2007, hvor der igen observeres en tendens til en faldende svovldeposition. Faldet i depositionen følger udviklingstendensen for de europæiske emissioner af svovl. Faldet siden 2007 er for en stor del forårsaget af den faldende udledning af svovl fra skibstrafik i danske farvande og et mindre fald i udledningerne fra de landbaserede kilder. Modelberegninger har vist, at faldet i udledningerne fra skibstrafik efter 1. januar 2015 har resulteret i et ca. 15% fald i depositionen til danske landområder, og målinger har vist et fald i koncentratio-nerne af svovldioxid på omkring 50 %.

Depositioner og koncentrationer af ni tungmetaller (krom (Cr), mangan (Mn), Jern (Fe), Nikkel (Ni), kobber (Cu), zink (Zn), arsen (As), cadmium (Cd), og bly (Pb)) i 2016 adskiller sig ikke væsentligt fra de seneste år. Over de seneste 26 år er der sket et fald i tungmetalniveauerne til mellem 15 og 60 % af niveauet i 1990. Størst fald ses for bly og cadmium. For de fleste af tungmetal-lerne har faldet været størst i perioden frem til sidste halvdel af 1990’erne, hvorefter ændringerne har været forholdsvis små.

Ozonkoncentrationen i baggrundsområderne har ligget på omtrent samme niveau siden slutningen af 1980’erne. Middel af AOT40 (mål for beskyttelse af vegetation mod skader fra ozon) for perioden fra 2012-2016 ligger under 6.000 ppb·timer på alle baggrundsmålestationer (Ulborg, Keldsnor, Lille Valby/Risø). I 2016 er der dermed ingen overskridelse af EU’s målværdi for beskyttelse af vegetation mod skader forårsaget af ozon. EU’s langsigtede mål for beskyttelse af vegetation (3.000 ppb·timer) er dog overskredet, men denne er endnu ikke trådt i kraft.

Måling af våddeposition af miljøfremmede organiske stoffer ved Sepstrup Sande og Risø viser, at våddeposition af pesticider i 2016 lå på henholdsvis omkring 170 µg/m2 og 140 µg/m2 (19 udvalgte stoffer), hvoraf over 60 % alene stammer fra prosulfocarb. Våddepositionen af prosulfocarb i 2016 lå på ni-veau med de tidligere år, og der kan ikke observeres en udviklingstendens. Depositionen af nitrophenoler (6 stoffer) ved Sepstrup Sande og Risø lå på hhv. 1500 µg/m2 og 1100 µg/m2, og depositionen af PAH (Polycykliske Aro-matiske Hydrocarboner, 18 stoffer) lå på hhv. 35 µg/m2 og 62 µg/m2.