Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 260: Vandløb 2016. Økologisk tilstand, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt naturtyper og arter. NOVANA

Rasmussen, J.J., Andersen, D.K. & Alnøe, A.B. 2018. Vandløb 2016. Økologisk tilstand, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt naturtyper og arter. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 260
http://dce2.au.dk/pub/SR260.pdf

Sammenfatning 

Dette års rapport behandler økologisk tilstand i vandløb, herunder udviklingen i økologisk tilstand på udvalgte vandløbsstationer. Derudover indgår også status for miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt tilstandsvurderinger for de arter og naturtyper i vandløb, der er omfattet af habitatdirektivet. Samtlige data er indsamlet via det Nationale Program for Vandmiljø og Natur (NOVANA) i 2016. 

Økologisk tilstand 

Den økologiske tilstand i vandløb beskrives på baggrund af forskellige biologiske kvalitetselementer: smådyr, fisk og planter. For smådyrene anvendes Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), der har været benyttet i mere end 20 år, mens indices for fisk (DFFVa og DFFVø) og planter (DVPI) kun har været i brug i få år. Kun med DVFI er det muligt at beskrive udviklingen i økologisk tilstand over en længere periode og på et relativt begrænset antal stationer, hvor der indsamles smådyrsprøver hvert år (250 stationer). Antallet af stationer, hvor der er indsamlet data til DVPI og DFFV i 2016, var hhv. 61 og 111. 

De årligt overvågede stationer viser, at den økologiske tilstand generelt er blevet afgørende forbedret siden 1994. Således er andelen af faunaklasserne 1-3 reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 5-10 % i perioden 2011-2015, ligesom andelen med faunaklasse 4 er reduceret fra 45-58 % til 27-37 %. Modsat er andelen med faunaklasse 5-7 (god til høj tilstand) øget fra 19-32 % i 1994-1998 til 56-65 % i 2011-2015. Specielt er andelen med faunaklasse 6 eller 7 øget markant. I 2016 ses et mindre fald i stationer med faunaklasse 7 og en mindre stigning i stationer med faunaklasse 4. Ved sammenligning af DVFI for de enkelte stationer mellem 2015 og 2016 ses, at der har været en negativ udvikling, hvor faunaklassen er faldet fra 5-7 til 4 på 18 stationer. Denne udvikling er dog baseret på DVFI målinger for kun to år, og derfor kan der ikke drages konklusioner om den generelle udvikling i DVFI, da der kan forekomme almindelige år til år variationer. Endvidere skal det nævnes at den faldende andel af stationer med DVFI 7 primært et udtryk for at en række stationer der i tidligere år havde en faunaklasse 7 ikke er blevet prøvetaget i 2016. 

Den overordnede forklaring på den observerede økologiske forbedring målt med DVFI er forbedret spildevandsrensning ved kommunale renseanlæg og dambrug. Efterhånden som den vandkemiske tilstand er blevet forbedret, kan rekoloniseringen af fysisk egnede vandløbsstrækninger gradvist foregå med arter af smådyr, som er indikatorer for god-høj økologisk tilstand. Denne rekolonisering foregår med en naturlig forsinkelse ift. stigningen i antallet af egnede levesteder, idet smådyrenes etablering på nye levesteder til dels afhænger af spredning over land i dyrenes voksne livsstadier. Stagnationen i væksten af antallet af stationer med faunaklasse 5-7 gennem de seneste ca. fem år skyldes sandsynligvis, at andre miljømæssige forhold, herunder dårlige fysiske forhold i mange regulerede vandløb, sætter den nedre grænse for, hvor mange arter af smådyr som er indikatorer for god-høj økologisk tilstand, der kan etablere bæredygtige populationer på strækningerne. 

Baseret på DFFVa og DFFVø var andelen af stationer med mindst ”god” økologisk tilstand hhv. 47 og 28 %. DFFVa blev beregnet for alle vandløb, hvor der mindst blev fanget tre eller flere arter, mens DFFVø blev anvendt på restmængden af stationer. Baseret på DVPI var andelen af stationer med mindst ”god” økologisk tilstand 64 %. Mens hele kontrolovervågningsnettet af NOVANA-vandløbsstationer er udvalgt med henblik på at være repræsentative for de dominerende påvirkningsfaktorer i danske vandløb, kan det imidlertid ikke antages, at de stationer, der indgik i overvågningen i 2016 (ca. 1/6 af det samlede stationsnet), er repræsentative for gradienterne i disse påvirkningsfaktorer. Således kan resultaterne for disse stationer ikke ekstrapoleres til at beskrive den generelle økologiske tilstand målt med DFFV og DVPI i danske vandløb. 

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller 

For 2016 er der data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på to vandløbsstationer. De fleste metaller blev fundet med detektionsfrekvenser på 100 % i vandløbsvand, og miljøkvalitetskravene blev overskredet på begge vandløbsstationer for zink samt for én vandløbsstation for kobber og nikkel. For de miljøfremmede stoffer var der, i det omfang der er fastsat miljøkvalitetskrav for enkeltstoffer i vandløbsvand, ingen overskridelser af de gældende miljøkvalitetskrav. 

For vandløbssedimenter findes miljøkvalitetskrav for få stoffer. Af disse blev miljøkvalitetskravet overskredet i det ene af de to vandløb for bly og antracen (PAH). 

Naturtyper og arter 

NOVANAs program for naturtyper og arter har til formål at give et repræsentativt billede af tilstand og udvikling i naturtyper på Habitatdirektivets Bilag I og arter på bilag II og IV, samt beskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling. Data herfra skal anvendes som grundlag for udarbejdelse af basisanalyser og Natura 2000-planer samt i den afrapportering, der skal laves til EU hvert 6. år (artikel 17-afrapportering). 

Årets rapport omfatter en præsentation af status og udvikling for tre naturtyper baseret på kontrolovervågningsdata og tre arter tilknyttet vandløb baseret på kortlægnings- og kontrolovervågningsdata. For to naturtyper (”Vandløb med tidvis blottet mudder og enårige planter” og ”Bræmmer med høje urter langs vandløb”) og arterne flodlampret og havlampret præsenteres kun status, da disse kun er overvåget i den seneste overvågningsperiode, mens der for naturtypen ”Vandløb med vandplanter” og bæklampret, både præsenteres status og udvikling, da disse er overvåget både i perioden 2005-2009 og i perioden 2010-2016. 

Rapporten retter særligt fokus på status og udviklingstendenser i udvalgte indikatorer for tilstanden på de tre vandløbsnaturtyper samt på udbredelsen af de tre arter af lampretter. 

Udbredelsen af bæklampret ser ud til at være stabil mellem de to perioder, mens der ikke kan vurderes på udviklingen for de to øvrige lampretarter, der er sjældne på landsplan og kun er overvåget i den seneste periode. 

Urtebræmmerne er udbredt i hele landet og er dominerede af almindelige, konkurrencestærke arter og en stor andel af græsser, mens vandløb med tidvis blottet mudder kun er registreret ganske få gange i perioden.

Vandløb med vandplanter er en almindelig naturtype i hele landet. Der er registreret invasive arter på over 1/3 af alle stationer, hvor naturtypen er fundet. Der er registreret et lille fald i værdien for Dansk vandløbsplanteindeks og en lille stigning i Ellenbergs indikatorværdier for fugtighed og reaktionstal/pH fra perioden 2004-2009 til perioden 2010-2016. Der er ikke fundet ændringer for de øvrige indikatorer.