Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 259: Søer 2016. NOVANA

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L. & Windolf, J. 2018. Søer 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 259. http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf

Sammenfatning

Overvågningsprogrammet

Det nuværende overvågningsprogram for søer (NOVANA) omfatter overvågning i forhold til EU’s vandrammedirektiv (Den Europæiske Union 2000) og EU’s habitatdirektiv (Den Europæiske Union 1992). Jf. vandrammedirektivet gennemføres der to overordnede typer af overvågning; kontrolovervågningen og den operationelle overvågning. Jf. habitatdirektivet foregår der kontrolovervågning og kortlægning af habitatnaturtyper i søer. For kontrolovervågningen og kortlægningen af habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha findes der et særskilt program. Placeringen af søerne omfattet af de forskellige overvågningstyper i henhold til vandrammedirektivet er vist i figur 0.1. Placering af vandhuller og småsøer, der er overvåget i henhold til habitatdirektivet, er vist i figur 9.1.

Kontrolovervågningen af søer jf. vandrammedirektivet inddeles i to typer: overvågningen af den generelle tilstand i søer (repræsenteret ved de såkaldte KT-søer, som omfatter 180 søer >5 ha, hvor hver sø bliver undersøgt hvert andet år, og hvor der i 2016 påbegyndtes en ny runde omfattende 35 af de 180 søer), samt overvågningen af udviklingen i søer (de såkaldte KU-søer, der omfatter 18 søer >5 ha). I den operationelle overvågning (de såkaldte OP-søer), der er rettet mod søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet for deres tilstand, er der i perioden 2011-2016 undersøgt i alt 426 søer >5 ha (heri er ikke medregnet de søer i kontrolovervågningen, som også overvåges operationelt). Kontrolovervågningen af habitatnaturtyper i søer <5 ha jf. habitatdirektivet omfatter i alt 411 søer. Kortlægning af 3023 søer er foretaget i perioden 2011-2016, hvoraf de fleste ligger inden for Natura 2000-områder. Dermed er der kortlagt knap 1/3 af de ca. 10.000 vandhuller og småsøer, der findes i Natura 2000-områder i Danmark. I tabel 0.1 ses en oversigt over søer, der repræsenteres i denne rapport, og hvilke(t) år undersøgelserne er foretaget.

Miljøstyrelsen (MST) forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling.

En oversigt over to nøgleparametre i de undersøgte overvågningssøer er givet i tabel 0.2.  Medianværdien for indholdet af klorofyl ligger for søerne i alle tre overvågningstyper omkring 40 µg/l. Sigtdybden i søerne i kontrolovervågningen ligger omkring 1,3 m, mens den i søerne i den operationelle overvågning ligger omkring 0,8 m.  

I forhold til implementeringen af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandområdeplaner arbejdes der i Danmark med 11 forskellige søtyper, der afgrænses i forhold til vanddybde (dyb, lavvandet), kalkholdighed (kalkrig, kalkfattig), brunfarvning (brunvandet, ikke brunvandet) og saltholdighed (fersk, brak). Præsentationen af data i denne rapport følger i de fleste tilfælde denne inddeling.

Kontrolovervågning af udvikling

De 18 KU-søer, der indgår i kontrolovervågningen af udvikling, dækker et bredt spektrum både morfometrisk (størrelse og dybde) og næringsstofmæssigt. Det sommergennemsnitlige indhold af klorofyl a varierer eksempelvis mellem 3 og 180 µg/l og sigtdybden mellem 0,3 og 4,3 m. Alle værdier er fra 2015-2016.

Indholdet af opløst fosfor (orthofosfat) er som sommergennemsnit reduceret i 11 søer siden 1989 og er uændret i fire af de 15 søer, der er undersøgt i hele overvågningsperioden. Der er kun sket få ændringer i de seneste 10 år. Indholdet af uorganisk kvælstof (nitrit+nitrat) er som sommergennemsnit reduceret signifikant i ni søer siden 1989 og er uændret i de øvrige søer. De seneste 10 år har der ikke været nogen signifikant ændring i nogen af søerne.

Udviklingen siden 1989 er generelt gået i retning af mindsket indhold af klorofyl a og øget sigtdybde. Således er sommergennemsnittet af klorofyl reduceret i seks søer og øget i tre søer, mens den sommergennemsnitlige sigtdybde er øget i otte søer og mindsket i én sø. De største ændringer er sket i den første del af perioden, mens ændringerne i de seneste 10 år har været beskedne.

Kontrolovervågning af tilstand

De 35 KT-søer repræsenterer fem forskellige søtyper, hvoraf søtype 9 (lavvandede) og søtype 10 (dybe) er de to mest almindelige. De fleste af søerne har et højt indhold af klorofyl (median af sommergennemsnit er 38 µg/l) og en relativ lav sigtdybde (median af sommergennemsnit er 1,3 m).

De 35 KT-søer er nu undersøgt gennem tre perioder (2004-2009, 2010-2015 og 2016). For søtype 10 og i mindre omfang søtype 9 er der tendens til en reduktion i indholdet af klorofyl a og en forøgelse af sigtdybden. For 17 af KT-søerne er der også målinger fra før 2004, og her viser udviklingen siden 1989, at klorofylkoncentrationen er faldet signifikant i syv søer, mens sigtdybden er signifikant øget i syv søer og reduceret i én sø. Undervandsplanternes udbredelse og antallet af arter er øget lidt set over hele perioden siden 2004-2009 i søtype 9, mens der har været færre ændringer i søtype 10. Fiskesamfundet er ikke ændret meget over perioderne, men fangsten i antal pr. garn er dog øget i søtype 10.

Miljøfarlige forurenende stoffer

I perioden 2011-2016 er der indsamlet sedimentprøver fra 101 søer til analyse af op til 53 miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Stofferne er fordelt på de syv stofgrupper metaller, pesticider, aromatiske kulbrinter, phenoler, polyaromatiske hydrocarboner (PAH), blødgørere og organotinforbindelser.

Set over hele perioden 2011-2016 er stofferne fundet i meget varierende koncentrationer. Eksempelvis er der fundet metaller i alle søer, phenoler er påvist i 4-50 % af de undersøgte søer og blødgørere i 4-65 %, mens pesticider er fundet i få søer (0-4 %).

Fra 25 af de undersøgte søer er der udtaget sedimentprøver to gange i perioden 2011-2016. Ved sammenligning af de fundne koncentrationer ses der ved det seneste prøvetagningsår signifikant højere koncentrationer af de aromatiske kulbrinter naphtalen og trimethylnaphtalener, af PAH’erne phenanthren, benz(ghi)perylen, benz(a)anthracen, indeno(1,2,3-cd)pyren og fluoren samt af organotinforbindelsen monobutyltin. Derudover var indholdet af nonylphenoler signifikant lavere i det andet prøvetagningsår. Det skal understreges, at disse udviklingstendenser alene bygger på to målinger af de pågældende stoffer, og at data repræsenterer højst 25 søer.

For enkelte af de undersøgte stoffer er der fastsat miljøkvalitetskrav (MKK) i sediment. Bly og cadmium blev fundet i koncentrationer højere end MKK i henholdsvis 5 % og 7 % af de undersøgte søer. Naphthalen og methylnaphthalener blev fundet i koncentrationer højere end MKK i 10 % og 83 % af de undersøgte søer. Der er også fastlagt MKK for nonylphenoler og octylphenol, men her blev der ikke fundet koncentrationer højere end MKK.

Kviksølv i fisk

Kviksølvindholdet i fisk er undersøgt ved at måle indholdet i muskelvæv fortrinsvist hos aborre med en længde på 20-25 cm. De undersøgte søer er stort set de samme, som er undersøgt for miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet.

Indholdet af kviksølv i fiskene er varierende, og der ser ikke ud til at være nogen entydig sammenhæng mellem kviksølvindhold og søtype. For fisk med de højeste kviksølvkoncentrationer er nogle af de mest næringsfattige og/eller kalkfattige søer repræsenteret. Indholdet af kviksølv (pr. tørvægtenhed) øges med øget fiskelængde.

For størstedelen af fiskene oversteg kviksølvkoncentrationen vandrammedirektivets miljøkvalitetskrav, mens det generelle fødevarekrav blev overskredet i få tilfælde.

Operationel overvågning af søernes tilstand

I perioden 2011-2016 er der i den operationelle overvågning undersøgt 426 søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet. Disse søer omfatter ikke det udvalg af de kontrolovervågede søer, som også indgår i den operationelle overvågning. Søerne er udvalgt med henblik på at vurdere, om der er målopfyldelse i søerne, eller om der er behov for indsats, og de er således ikke repræsentative for tilstanden i de danske søer. Overvågningen omfatter 10 søtyper, hvoraf søtype 9 og 10 er de mest almindeligt undersøgte og til sammen udgør 56 % af alle søerne omfattet af den operationelle overvågning.

Den mest næringsrige søtype, både hvad angår indhold af totalfosfor og totalkvælstof, er søtype 15 (kalkrig, brunvandet, saltholdig, lavvandet), og det er også her, der ses de højeste klorofylkoncentrationer og den laveste sigtdybde. De to øvrige brunvandede søtyper (søtype 5 og 13) er ligeledes forholdsvis næringsrige. Søer af type 1 og 2 (kalkfattig, ikke brunvandet, fersk) er generelt blandt de mest næringsfattige, der også har de laveste koncentrationer af klorofyl.

Undervandsplanterne er undersøgt i hovedparten af de operationelt overvågede søer, og resultaterne viser en meget stor variation i mængden af planter inden for de enkelte søtyper.

Klima og afstrømning

Klimatisk set var 2016 varmere end gennemsnittet for de seneste 26 år – årsmiddeltemperaturen for hele Danmark var 9 °C i 2016 mod 8,6 °C i perioden 1990-2016. Især i månederne september og december var temperaturen markant højere end normalt. I forhold til perioden 1961-1990 var temperaturen 1,3 °C højere i 2016.

Nedbørmængden i 2016 var lidt lavere end normalt, 701 mm mod et gennemsnit på 714 mm for perioden 1961-1990 og 763 mm for perioden 1990-2016. Især månederne april, juni og juli var nedbørsrige. Den arealspecifikke ferskvandsafstrømning var i 2016 på 353 mm, hvilket er lidt højere end normalen for 1990-2016.

Habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha

Kortlægning af sønaturtyper omfattede i perioden 2011-2016 i alt 3023 vandhuller og småsøer <5 ha. Søer af naturtype 3150 (næringsrige søer) og type 1150 (kystlaguner og strandsøer) var de mest almindelige typer, idet de udgjorde henholdsvis 33 % og 26 % af søerne. Lobeliesøer (naturtype 3110) var den mest sjældne naturtype (udgjorde 2 % af søerne), mens søer af type 3130 (ret næringsfattige søer med små amfibiske planter ved bredden), søer af type 3160 (brunvandede søer) og type 3140 (kransnålalgesøer) udgjorde 5-11 % af de undersøgte søer. 9 % af søerne kunne ikke henføres til en habitatnaturtype.

Det beregnede naturtilstandsindeks var i de fleste af de undersøgte søer over 0,6, som svarer til ”god” eller ”høj” tilstand. Størstedelen af søer af type 3110 og 3160 havde et naturtilstandsindeks på over 0,8, svarende til ”høj” tilstand.

Kontrolovervågningen af naturtypesøerne omfattede i alt 411 søer. Fordelingen af naturtyperne var her nogenlunde den samme som i den totale kortlægning; dog var der lidt flere af type 3130 og tilsvarende færre af type 1150. Også her var naturtilstanden for de fleste søers vedkommende ”god” eller derover.

De vandkemiske analyser, som indgår i kontrolovervågningen af naturtypesøer, viser overordnet, at søer af type 1150 og søer, der ikke kan henføres til nogen naturtype, er de mest næringsrige.

Der er fortaget sammenligning af naturtilstanden mellem to undersøgelser foretaget i samme sø, og hvor naturtypen er bestemt til at være den samme. Det foreliggende datamateriale er sparsomt og giver ikke nogen indikation af udviklingen i perioden 2007-2016. Sammenligning af dækningsgraden på tværs af sønaturtyperne viser, at der generelt er sket en forbedring i flere af søerne på 1-5 ha end i søerne med et areal <1 ha.

Fejlanalyser

Der har i 2016 været fejl i analyserne af totalkvælstof og totalfosfor. Derfor indgår de to parametre ikke i rapportering af data fra 2016. Analyser af de uorganiske fraktioner (f.eks. nitrat+nitrit, ammonium og fosfat) er ikke omfattet af denne fejl.