Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 254: Kortlægning af luftforureningens helbreds- og miljøeffekter i Region Hovedstaden

Jensen, S.S., Brandt, J., Christensen, J.H., Geels, C., Ketzel, M., Plejdrup, M. S., Nielsen, O.-K. (2018): Kortlægning af luftforureningens helbreds- og miljøeffekter i Region Hovedstaden, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 127 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 254
http://dce2.au.dk/pub/SR254.pdf

Sammenfatning

Baggrund og formål

Luftforurening har signifikante negative effekter på menneskers helbred og velbefindende, og dette har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom luftforureningen har negative effekter for miljøet.

Denne rapport søger at svare på følgende spørgsmål:
Hvordan er luftkvaliteten i Region Hovedstaden i dag og i fremtiden? Hvordan er luftkvaliteten i forhold til gældende grænseværdier for luftkvalitet samt WHO’s retningslinjer for luftkvalitet? 
Hvilke kilder bidrager til luftkvaliteten, og hvor meget stammer fra Region Hovedstaden og uden for regionen? 
Hvad er helbredseffekterne af luftforureningen og de tilhørende samfunds-mæssige omkostninger? 
Hvad er miljøeffekterne af luftforureningen? 
Hovedformålet er at kortlægge helbreds- og miljøeffekter i Region Hovedstaden i 2014 og 2025. Dette gøres gennem en række aktiviteter:

  • En luftkvalitetsvurdering, som beskriver koncentrationsfordelingen af baggrunds- og gadekoncentrationer, samt sammenholde dette med gældende grænseværdier for luftkvalitet samt WHO’s retningslinjer for luftkvalitet.
  • En kildeopgørelse som beskriver totale emissioner og deres fordeling på kilder, og hvordan de er fordelt geografisk. Endvidere redegøres for kildebidragene til bybaggrundskoncentrationen, hvorved der skabes et overblik over, hvor meget de forskellige emissionskilder bidrager til koncentrationen for de forskellige stoffer. Der redegøres også for kildebidragene for 98 gader i København.
  • Estimering af helbredseffekter og eksterne omkostninger relateret til luftforurening i Region Hovedstaden. De eksterne omkostninger er de samfundsmæssige omkostninger.
  • Beskrivelse af miljøeffekter af ozon, deposition af kvælstof og svovl samt niveauer af tungmetaller, og sammenholde dette med tålegrænser og grænseværdier.

Undersøgelsen

Luftkvalitetsvurdering

Undersøgelsen er indledt med en luftkvalitetsvurdering, som beskriver den geografiske fordeling af baggrundskoncentrationer med en opløsning på 1 km x 1 km samt gadekoncentrationer på adresseniveau i Region Hovedstaden. Denne beskrivelse er baseret på data fra et nationalt datasæt, som hedder Luften på din vej (http://luftenpaadinvej.au.dk). Datasættet indeholder udvalgte helbredsrelaterede luftforurenende stoffer med modelberegnede års-middelkoncentrationer i 2012 for tre stoffer, NO2 (kvælstofdioxid) og massen af luftbårne partikler angivet ved PM10 og PM2.5, som er den samlede masse af partikler med en diameter under 10 og 2,5 mikrometer. Endvidere opsummeres resultater af målinger fra målestationer i Region Hovedstaden, og sammenlignes med gældende grænseværdier for luftkvalitet samt WHO’s ret-ningslinjer for luftkvalitet.

Kildeopgørelse

Der er gennemført en kildeopgørelse for Region Hovedstaden. Den indehol-der en emissionsopgørelse, hvor totale emissioner og deres fordeling på kildetyper vises, samt hvordan de er fordelt geografisk. Endvidere redegøres for kildebidragene til bybaggrundskoncentrationen, hvorved der skabes et overblik over, hvor meget de forskellige emissionskilder bidrager til koncentrationen for de forskellige stoffer. Der redegøres også for kildebidragene for 98 gader i København.

Helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger

Helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger er beregnet for den totale luftforurening i Region Hovedstaden. I den totale luftforurening indgår kilder fra Region Hovedstaden, alle øvrige kilder i Danmark og udlandet. Dette giver et billede af, hvad al luftforurening betyder helbredsmæssigt, uanset om det er lokale kilder eller øvrige kilder. 


Endvidere er beregninger gennemført for hver hovedkildetype i Region Hovedstaden, således at det er muligt at opgøre bidraget fra de enkelte kilder, som Region Hovedstaden i princippet har mulighed for at regulere. Kildetyperne er de emissionssektorer, som indgår i den nationale emissionsopgørelse.


Beregningerne er gennemført med det integrerede modelsystem EVA (Economic Valuation of Air Pollution (Brandt et al., 2011a,b; 2013a,b), som er baseret på den såkaldte ”impact-pathway” metode. EVA-systemet beregner hebredseffekter og relaterede eksterne omkostninger baseret på informationer om forureningskilder og deres placering, spredning af luftforurening samt eksponering af befolkningen, dosis-respons sammenhænge mellem eksponering og helbredseffekter samt værdisætning af helbredseffekterne. Denne værdisætning kaldes også de eksterne omkostninger relateret til helbredseffekter fra luftforurening. 

Beregningerne af luftkvaliteten er baseret på den regionale luftforurenings-model DEHM og bybaggrundsmodellen UBM, sådan at beregninger kan udføres på 1 km x 1 km opløsning i bybaggrunden for Region Hovedstaden. By-baggrundsforureningen er den generelle luftforureningen i byen, og afspejler koncentrationen, som man vil opleve den i en park, en baggård eller på taget af bygninger. Bybaggrundskoncentrationer afskiller sig således fra gadekoncentrationer, som repræsenterer koncentrationerne i 2 meters højde ved husfacaden. Gadekoncentrationerne er bestemt af bybaggrundskoncentrationen plus bidraget fra trafikken i den konkrete gade samt bygningernes indflydelse på spredningsforholdene. Bidraget fra trafikken i gader er beregnet med gadeluftkvalitetsmodellen OSPM.
Beregningsåret er 2014, som er det seneste år, hvor der findes opdaterede emissioner for Danmark på 1 km x 1 km opløsning. Endvidere er der lavet beregninger for 2025 baseret på den forventede emissionsudvikling.

I EVA-systemet indgår befolkningsdata med en geografisk opløsning på 1 km x 1 km. Der er fremskaffet et nyt datasæt baseret på CPR fra 2017, som er fremskrevet til 2025 ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik for de aldersgrupper, som indgår i EVA-systemet.

Miljøeffekter

Mulige miljøeffekter relateret til luftforurening i Region Hovedstaden beskrives indirekte. Der fokuseres på eutrofiering som følge af kvælstofdeposition; forsuring som følge af især svovldeposition; afgrødetab, som følge af ozon eksponering; samt bioakkumulering af og effekter af tungmetaller. Deposition og niveauer sammenholdes med tålegrænser og grænseværdier.

Hovedkonklusioner

Luftkvalitetsvurdering for modellerede bybaggrundskoncentrationer

For bybaggrundskoncentrationer af NO2 har Region Hovedstaden relativt høje koncentrationer og i store sammenhængende områder sammenlignet med bybaggrundskoncentrationer i de andre større byer i Danmark. De højeste koncentrationer er i København, men hele Storkøbenhavn har relativt høje koncentrationer. De store transportkorridorer har også forhøjede koncentrationer. 

Lokale kilder som vejtrafik udgør en væsentlig kilde til NO2, og det regionale bidrag er beskedent, og stammer fra langtransporteret luftforurening fra kilde r i Danmark og udlandet. Skibstrafikkens i Øresund giver også et bidrag.

Region Hovedstaden ligger i et område med nogle af de højeste bybaggrundskoncentrationer af PM2.5. PM2.5 er domineret af langtransport med en tydelig gradient op gennem landet fra syd til nord pga. kilder syd for Danmark, men lokale kilder spiller også en rolle.

For bybaggrundskoncentrationer af PM10 ligger Region Hovedstaden i et mellemområde i forhold til Danmark som helhed. PM2.5 er indeholdt i PM10, men der er også et væsentligt bidrag fra havsalt fra havsprøjt, som er tydeligt på nordkysten af Region Hovedstaden.

Modelberegningerne for 2025 viser en reduktion i koncentrationerne fra 2014 til 2025. Bybaggrundskoncentrationen som middel over Region Hovedstaden forventes at falde 27% for NO2, 13% for PM2.5 og 17% for PM10 pga. forventede emissionsreduktioner i Europa som følge af bl.a. EU’s regulering af de nationale emissionslofter frem mod 2030 (NEC direktivet).

Ozonkoncentrationen forventes at stige med omkring 4%. Ozonkoncentrationen i Danmark stiger som følge af reduktion af NOx emissionerne i Danmark, da der dermed er mindre NO til at omdanne ozon til NO2.

Luftkvalitetsvurdering for modellerede gadekoncentrationer

Grænseværdien for årsmiddelkoncentrationerne er 40 µg/m3 for NO2. Beregningerne udført som del af Luften på din vej kan give et fingerpeg om grænseværdierne er overskredet. Derfor kaldes beregnede overskridelse for indikative overskridelser. Den officielle udmelding om overskridelser af grænseværdier foretages dog i forbindelse med den årlige rapportering under luftovervågningsprogrammet, som er baseret på målinger fra de danske målestationer (Ellermann et al., 2016).

Som det fremgår af sammenligningen mellem modelresultater og målinger, er der en vis usikkerhed på modelresultaterne (se Tabel 5.1 i rapporten). Derfor vil der også være betydelig usikkerhed på antallet af overskridelser. Langt hovedparten af alle beregnede indikative overskridelser for NO2 i Danmark er i Region Hovedstaden, og disse ligger i København og omegn. Der er i alt 1.066 overskridelser i regionen. Da der er 454.259 adresser i regionen har 0,2% af adresserne beregnede indikative overskridelser af NO2 grænseværdien.

Af de 1.066 overskridelser i København og omegn er der 88 steder, som overskrider 50 µg/m3, som kun forekommer i København, og 6 af disse, som overskrider 60 µg/m3. De højeste koncentrationer forekommer typisk ved meget trafik og lave rejsehastigheder samt gadeslugter (lastbilprocent er antaget ens for alle bygader).

I det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet gennemføres hvert år luftkvalitetsberegninger for 98 udvalgte gader i København baseret på bedst tilgængelige trafikdata i form af trafiktællinger. Siden 2012 har der været en faldende tendens i antallet af overskridelser af NO2-grænseværdien fra 19 til 9 i 2015 (Ellermann et al., 2016).

Der er ikke beregnet overskridelser af grænseværdierne for PM2.5 og PM10.

Luftkvalitetsvurdering ud fra måleprogram

I overvågningsprogrammet følges udviklingen i luftkvaliteten på en række permanente målestationer. I Region Hovedstaden er der følgende målestationer: to gadestationer ved hhv. H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej i København, en bybaggrundsstation på taget af H.C. Ørsted Instituttet i København, en bybaggrund/forstadsstation i Hvidovre, samt en regional baggrundsstation i Lille Valby-Risø.

Miljøstyrelsen har ansvaret for at grænseværdierne overholdes. Såfremt grænseværdierne overskrides, skal der udarbejdes en luftkvalitetsplan, som anviser, hvordan og hvornår overskridelsen bringes til ophør.

Der er en faldende tendens i NO2-koncentrationerne for både gade-, bybaggrund- og regionalstationerne fra 2012 og frem. Den faldende tendens skyldes for gadestationer især den løbende udskiftning af bilparken, som resulterer i lavere NOx-emissioner. Lavere danske og udenlandske emissioner bidrager også til den faldende tendens for de regionale baggrundsstationer. Det er kun målingerne på H.C. Andersens Boulevard, der overskrider grænseværdien på 40 µg/m3. 

Der er også en faldende tendens i PM2.5 og PM10 koncentrationerne, og grænseværdierne er ikke overskredet. Grænseværdien for PM2.5 er 25 µg/m3 og 40 µg/m3 for PM10 begge som årsmiddelværdi.

Antallet af partikler måles også på udvalgte stationer, selvom der ikke er en grænseværdi for antallet af partikler. Når man tæller partikler, får man et mål for ultrafine partikler (PM0.1 - dvs. partikler med en diameter under 0,1 mikrometer). Der er en faldende tendens i koncentrationerne for både gade-, by-baggrund- og regionalstationerne. Koncentrationerne er omkring halveret over måleperioden for gade- og bybaggrundskoncentrationen fra 2002 til 2015. Den faldende tendens skyldes for gadestationerne især den løbende udskiftning af bilparken, hvorved flere køretøjer fx får partikelfilter. Introduktion af miljøzoner i 2008 for tunge køretøjer har også bidraget.  

Sammenligning med grænseværdier og WHO retningslinjer

EU’s grænseværdier er gældende lovgivning i Danmark via implementering i danske bekendtgørelser. Verdenssundhedsorganisation (WHO) har fremsat nogle retningslinjer for luftkvalitet (air quality guidelines). Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende. WHO’s retningslinjer er halvdelen af EU’s grænseværdier for PM2.5 (dvs. 10 µg/m3) og PM10 (dvs. 20 µg/m3), mens de er ens for NO2 (40 µg/m3).

I forhold til WHO’s retningslinjer for PM2.5 ses, at retningslinjerne er overskredet i gadeniveau, tangeret i bybaggrund men ikke overskredet i landområder. Ved at reducere emissionen af PM2.5 fra trafikken ville det derfor være muligt at overholde WHO’s retningslinjer for PM2.5. Partikeludledningen fra udstødningsrøret kan reduceres teknologisk, men reduktion af ikke-udstødning (vejslid, dækslid og bremseslid) kan først og fremmest ændres ved mindre trafik.

WHO’s retningslinjer for PM10 er kun overskredet i gaderne. Også her ville en reduktion af emissionen af PM10 i gaderne muliggøre overholdelse af WHO’s retningslinjer for PM10. Mht. reduktion af partikeludledningen fra udstødningsrøret og ikke-udstødning gælder det samme som for PM2.5.

Målte værdier overskrider også WHO’s retningslinjer for NO2 på H.C. Andersens Boulevard. Reduktion af NOx fra trafikken ville muliggøre overholdelse af WHO’s retningslinjer for NO2.

Emissionsopgørelse

For NOx-emissionen er den største kilde vejtransport, mens det for partikler er brændeovne og pillefyr mv. Dette gælder i både 2014 og 2025. Dette er baseret på den nationale emissionsopgørelse, som er fordelt på 1 km x 1 km. De totale emissioner forventes at blive reduceret for NOx, PM10 og PM2.5 med hhv. 33%, 12% og 18%.

Den internationale søfart inden for 25 km af regionen er en betydelig kilde, da den for NOx-emissionen er omkring 2/3 af alle NOx-emissionerne i Region Hovedstaden i 2014, og samme størrelsesorden i 2025. For partikler udgør kategorien International søfart derimod en mindre del i forhold til emissionerne i Region Hovedstaden i både 2014 og 2025. Kildebidraget til bybaggrundskoncentrationen er imidlertid ikke tilsvarende stort pga. den dominerende sydvestlige vindretning, som blæser forureningen væk fra regionen, og pga. afstanden fra skibsruterne til landområderne. For den internationale skibstrafik forventes NOx-emissionerne at stige lidt (2%), mens både PM10 og PM2.5 forventes at falde med 31% fra 2014 til 2025.

Kildebidrag til bybaggrundskoncentrationen

Kildebidraget er koncentrationsbidraget fra emissionskilder i Region Hovedstaden til gennemsnitskoncentrationen af bybaggrundsforureningen over Region Hovedstaden. Det er altså hvor mange mikrogram pr. kubikmeter, de enkelte emissionskilder bidrager med.

Samlet set for NO2 bidrager alle kilder i Region Hovedstaden med 37% og nabokommuner med 6%. Dvs. lokale kilder bidrager med omkring 43%, mens den anden halvdel er det regionale bidrag og international søfart indenfor 25 km.  

De to største lokale emissionskilder i Region Hovedstaden er vejtransport og brændeovne. Hvis vi alene ser på den procentvise fordeling af de lokale emissionskilder inden for Region Hovedstaden, så bidrager vejtransport med omkring 59% for NO2 samt 19% og 17% for hhv. PM10 og PM2.5. Tilsvarende bidrager brændeovne med omkring 4% for NO2 og 49% og 63% for hhv. PM10 og PM2.5. Vejtransport bidrager således mest til NO2 og brændeovne mest til partikler.

Bybaggrundsforureningen af PM10 og PM2.5 er domineret af det regionale koncentrationsbidrag. Det regionale bidrag er bestemt af kilder i hele Danmark og Europa. Hvis vi ser på de bidrag, der blæser ind over den ydre regionsgrænse af Region Hovedstaden, vil det omfatte det modellerede DEHM bidrag, nabokommuner og international søfart indenfor 25 km. Sammenlagt udgør disse bidrag omkring 90% af PM10 og 91% af PM2.5 af bybaggrundsforureningen i Region Hovedstaden. Omvendt er hhv. 10% og 9% fra emissionskil-der i Region Hovedstaden. 

Brændeovne er den største lokale bidragsyder til partikelforurening med 0,7 µg/m3 svarende til hhv. 5% og 6% af bybaggrundskoncentrationen for PM10 og PM2.5.

Vejtransport er den anden største lokale bidragsyder til partikelforurening med 0,25 µg/m3 og 0,18 µg/m3 svarende til hhv. 1,8% og 1,6% af bybaggrundskoncentrationen for PM10 og PM2.5.

Beregningerne for 2025 viser, at med den forventede udvikling i emissioner vil vejtransportens andel til kildebidragene falde for NO2, og der er også en mindre reduktion for PM10 og PM2.5. Det procentvise bidrag for brændeovne i 2014 og 2025 ændrer sig ikke meget.

Kildebidrag til gadekoncentrationer

Der er gennemført beregninger af kildebidrag til NO2-koncentrationen fordelt på køretøjskategorier for 98 gader i København i 2014 - dvs. samme gader, som indgår i den nationale overvågning af luftkvalitet. For hver gade er beregnet gadekoncentrationen, som består af et bidrag fra regional baggrund (beregnet med DEHM), et bidrag fra byens emissioner (beregnet med UBM) og et bidrag fra trafikemission i de pågældende gader (beregnet med OSPM). Det koncentrationsbidrag som trafikken i en gade giver anledning kaldes gadebidraget, dvs. gadekoncentrationen minus bybaggrundskoncentrationen.

Størrelsen af gadebidraget afhænger primært af årsdøgntrafikken, men også af køretøjsfordelingen, rejsehastigheden og gadegeometrien. Den gennemsnitlige køretøjsfordeling for de 98 gader er 80% personbiler, 15% varebiler, og 5% lastbiler og busser. Da køretøjsfordelingen er forskellig fra gade til gade vil der også være forskelle i kildefordelingen fra gade til gade.

Hvis vi betragter gadebidraget er det generelle billede for NO2, at personbiler bidrager mest. Herefter bidrager hver af køretøjskategorierne: varebil, lastbil og bus med omtrent lige meget, men det svinger fra gade til gade afhængig af køretøjsfordelingen for især den tunge trafik. I gennemsnit bidrager personbiler 48% af gadebidraget, varebiler med 20%, lastbiler med 15% og busser med 17%. Den tunge trafik (lastbiler og busser) bidrager således med omkring 33%. På trods af at lastbiler og busser kun udgør 5% af trafikken bidrager de relativt meget, da emissionsfaktorerne for lastbiler og busser er omkring 10 gange højre end for person- og varebiler.    

Bidraget fra busser er faldet siden 2014 med eftermontering af SCRT (kombineret NOx-katalysator og partikelfilter) på omkring 300 bybusser i København (Jensen et al., 2016). 

For Jagtvej ved målestationen blev der gennemført en detaljeret opgørelse af trafikkens bidrag til PM10 og PM2.5 underopdelt på udstødning og ikke-udstødning. Ikke-udstødning omfatter mekanisk dannede partikler fra vejslid, dækslid, bremseslid samt ophvirvling heraf. Ikke-udstødningsdelen udgør langt den største del af partikelmassen fra trafikken. For PM10 udgør udstødning omkring 21% og ikke-udstødning omkring 79%. For PM2.5 er det hhv. omkring 38% og 63%. Hvis eksempelvis al udstødning kunne fjernes (fx ved 100% elbiler) ville dette fjerne al udstødning, men ikke-udstødningsdelen må formodes at være den samme.

For tidlige dødsfald og sygelighed

Det totale årlige antal tilfælde af for tidlige dødsfald i 2014 er omkring 1.150 i Region Hovedstaden på baggrund af udendørs luftforureningsniveauer baseret på både danske og udenlandske emissionskilder. Dette kan forventes at falde med omkring 4% til omkring 1.010 i 2025, som en kombination af lavere PM2.5-koncentrationer, som kompenserer for lidt højere ozonkoncentrationer og en større og ældre befolkning. 

For tidlige dødsfald skyldes næsten udelukkende dødsfald forårsaget af langtidspåvirkning af partikelforurening. En mindre del af dødsfaldene skyldes kortere tidsperioder med forhøjede koncentrationer (episoder) af primært ozon.

Skadevirkningerne af langtidspåvirkning af partikelforurening ophobes gennem hele livet fra fødsel til død hos alle, der er udsat for den. Langtidspåvirkningen kan være med til at fremkalde hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Derfor ses dødsfaldene især hos personer, der har været udsat i mange år, dvs. hos ældre og personer der er særligt følsomme pga. forud bestående sygdomme. Spædbørn er også særligt følsomme, men dødsfald blandt spædbørn udgør en meget lille del.

Antallet af for tidlige dødsfald er en beregnet indikator ud fra antallet af tabte leveår. Et for tidligt dødsfald svarer til 10,6 tabte leveår.

Der mange flere tilfælde af sygelighed end der er af for tidlige dødsfald. I beregningerne gælder det kronisk bronkitis og gener for børn og voksne med astma (brug af bronkodilatator, hoste, og luftvejssymptomer), hospitalsindlæggelser i forbindelse med luftvejslidelser og blodprop i hjernen, tilfælde af hjertesvigt, lungekræft, samt mange med nedsat aktivitet (sygedage). Også andre sygdomme påvirkes af luftforureningen, men er ikke medtaget i beregningerne, fordi der endnu er for stor usikkerhed om hvilke sygdomme, og det præcise omfang af disse sygdomme.
Beregninger for hele Danmark viser, at bidraget fra udlandet til Danmark af for tidlige dødsfald udgør omkring 75% af det samlede antal tilfælde i Danmark, mens bidraget fra danske emissioner bidrager 25%. 

Bidrag fra danske emissioner til antallet af for tidlige dødsfald i Europa (ekskl. Danmark) anslås til omkring 2.280 tilfælde pr. år i 2016. "Import" af luftforurening (2.730) relateret til helbredsvirkninger er lidt større end "eksport" (2.280). Danske emissioner forårsager knap tre gange så mange for tidlige dødsfald i udlandet som i Danmark (Ellermann et al., 2017).

Der vil også være et bidrag fra indendørs luftforurening fra indendørs kilder. Verdenssundhedsorganisationen WHO har for højindkomstlande i Europa skønnet dette til 3 for tidlige dødsfald pr. 100,000 indbyggere (WHO, 2014), dvs. omkring 171 for Danmark. 

Da befolkningstallet i Region Hovedstaden udgør 31,1% af hele landet vil det være omkring 53 i Region Hovedstaden. Dette er omkring 4% af de totale for tidlige dødsfald som følge af udendørs og indendørs luftforurening.

Selvom gældende grænseværdier for partikler og ozon ikke er overskredet, er der stadigvæk en betydelig helbredsbyrde, da der også er helbredseffekter under grænseværdierne, som det fremgår af ovenstående.

Helbredseffekter i Region Hovedstaden fordelt på lokale emissionskilder

Det er undersøgt, hvor meget de lokale emissionskilder i Region Hovedstaden bidrager til helbredseffekterne i Region Hovedstaden. Formålet med disse beregninger er at kvantificere, hvor meget de lokale emissionskilder i Region Hovedstaden betyder for helbredseffekterne i Region Hovedstaden.

Der er 122 for tidlige dødsfald, som kan tilskrives emissionskilder i Region Hovedstaden i 2014, og 105 i 2025. Sættes dette i forhold til det totale antal for tidlige dødsfald pga. al luftforurening fra danske og udenlandske kilder bidrager kilder i Region Hovedstaden til omkring 11% af alle for tidlige dødsfald i 2014 (122/1150) og omkring 10% (105/1010) i 2025. Dette betyder også, at omkring 90% af alle for tidlige dødsfald i Region Hovedstaden skyldes emissioner uden for Region Hovedstaden.

De to største lokale kilder til for tidlige dødsfald er brændeovne (77 i 2014 og 67 i 2025) og vejtransport (23 i 2014 og 18 i 2025).

Da danske emissioner forårsager knap tre gange så mange antal for tidlige dødsfald i udlandet som i Danmark, kan det også forventes at de lokale emissionskilder i Region Hovedstaden bidrager med flere for tidlige dødsfald uden for Region Hovedstaden, end de gør inden for Region Hovedstaden.

Eksterne omkostninger pga. al luftforurening

De totale eksterne omkostninger i Region Hovedstaden pga. al luftforurening fra både danske og udenlandske emissionskilder er omkring 9,5 milliarder kr. i 2014, som falder til 8,2 milliarder i 2025. 

De eksterne omkostninger skyldes næsten udelukkende partikler, som her omfatter primært emitterede partikler, sekundært dannede uorganiske partikler (nitrat, sulfat, ammonium), sekundært dannede organiske partikler (SOA) og havsalt. For at modelberegningerne skal passe med målingerne, er der på baggrund af målingerne tilføjet et bidrag for ”ukendt masse”, som for-modes bl.a. at være vand bundet til partiklerne. De eksterne omkostninger relateret til partikler er 8,4 mia. kr. i 2014 og 7,4 mia. kr. i 2025.

De eksterne omkostninger relateret til ozon er omkring 0,8 mia. kr. i Region Hovedstaden i 2014 og omkring 0,9 mia. kr. i 2025. Ozon er ikke direkte emitteret men dannes i atmosfæren ud fra emissioner af NOx, kulbrinter og CO.

Ozon er helbredsskadeligt, og er derfor også forbundet med ekstern omkostning. De eksterne omkostninger stiger fra 2014 til 2025, da ozonkoncentrationerne stiger som følge af lavere NOx-emission.
Bidrag fra CO til de eksterne omkostninger er helt ubetydelige i forhold til de andre stoffer med omkring 0,0031 mia. kr. i Region Hovedstaden i 2014 og 0,0029 mia. kr. i 2025.

Hovedparten af de eksterne omkostninger skyldes for tidlige dødsfald, da værdisætningen for disse er relativt høj i forhold fx til sygelighed og sygedage.

Eksterne omkostninger af lokale emissionskilder

De totale eksterne omkostninger i Region Hovedstaden er 0,85 mia. kr. i 2014 og 0,74 mia. kr. i 2025 pga. lokale emissionskilder i Region Hovedstaden. De totale omkostninger er knyttet til helbredseffekter af ozon og PM2.5. Bidraget for ozon er negativt, da lokale NOx-emissioner reducerer ozonkoncentrationen, og de samlede omkostninger er domineret af PM2.5.

De lokale emissioner i Region Hovedstaden bidrager med omkring 9% i 2014 og 2025 af de totale eksterne omkostninger fra alle danske og udenlandske kilder. Det betyder omvendt, at omkring 91% af alle eksterne omkostninger i Region Hovedstaden stammer fra emissionskilder uden for Region Hovedstaden.

Der er også eksterne omkostninger uden for Region Hovedstaden af de lokale emissionskilder, som ikke er medregnet, idet fx NOx-emissioner vil omdannes til sekundære partikler og forårsage helbredseffekter. Disse helbredseffekter vil finde sted uden for modelområdet, idet denne omdannelse tager tid. Mo-delområdet er en firkant omkring Region Hovedstaden og dækker minimum 25 km udover regionsgrænsen.

De vigtigste lokale kilder i Region Hovedstaden til helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Region Hovedstaden er brændeovne, som står for omkring 66% i 2014 og 65% i 2025 af de eksterne omkostninger efterfulgt af vej-trafik med 15% i 2014 og 2025.

Miljøeffekter

Den gennemsnitlige kvælstofdeposition er på 10 kg N/ha i 2014, hvilket overskrider eller er på niveau med tålegrænsen for visse følsomme naturtyper. Beregninger af depositionen i 2025 viser, at det nederste tålegrænseinterval for de mest følsomme naturtyper som lobeliesøer og højmoser stadig er over-skredet. Men for den resterede andel af §3-naturen i Region Hovedstaden, indikerer beregningerne, at hvis emissionerne følger den anvendte fremskrivning, vil tålegrænserne ikke være overskredet i 2025. 

I Danmark er svovldepositionen faldet med ca. 70 % siden 1989 og niveauet i Region Hovedstaden i 2014 og 2025 er under de generelle tålegrænser for typiske naturtyper. 

Beregninger for 2014 og 2025 af ozon (AOT40 værdien) viser, at denne er under målværdien for beskyttelse af vegetation.

Der gennemføres målinger af en række tungmetaller i det nationale overvågningsprogram for luftkvaliteten. Fælles for de målte tungmetaller er, at de alle er under grænseværdien eller vejledende grænseværdi. 

Usikkerheder

EVA-systemet er baseret på ”Impact-pathway” kæden, som dækker alle leddene fra udslip af kemiske stoffer fra specifikke kilder, over spredning og kemisk omdannelse i atmosfæren, eksponering af befolkningen, beregning af helbredseffekter, til den økonomiske værdisætning af disse helbredseffekter. Der er usikkerheder i alle disse led, som er diskuteret nærmere i kapitel 10 i rapporten.

Vigtige forudsætninger er antagelserne om, at alle partikler er lige farlige, hvor massen af partikler (PM2.5) er anvendt som mål for helbredseffekterne. Dette er indtil videre også WHO’s anbefaling (WHO, 2013).

Der ikke inddraget en selvstændig effekt af NO2, og hvis dette inddrages vil de samlede antal for tidlige døde øges, men dog ikke meget, baseret på WHOs anbefalinger til dosis-respons sammenhænge for NO2. Dosis-respons sammenhænge for NO2 er ved at blive implementeret i EVA-systemet. 

Beregningsmetoden i EVA-systemet kan undervurdere betydningen af lokale kilder som vejtrafik og brændeovne, hvilket har betydning for, hvor meget disse kilder tillægges af helbredseffekter og eksterne omkostninger på lokalskala. Et svensk studie har forsøgt at kvantificere helbredseffekterne i Sverige med en opdeling i bidraget fra regionale kilder og fra lokale kilder, hvor lokale kilder er vejtrafik og brændefyring (Gustafsson et al., 2014). Med studiets antagelser om, at lokale kilder har højere relativ risiko end regionale kilder får de omkring 50% flere for tidlige dødsfald (5.300 mod 3.500). Med samme forudsætninger ville man sandsynligvis få noget tilsvarende for Danmark, men der mangler yderligere dokumentation for at lokale kilder skal tillægges højere relativ risiko, før vi med tilstrækkelig sikkerhed kan inddrage dette i EVA systemet.

Antagelserne for værdisætningen af et for tidlig dødsfald har også væsentligt påvirkning på estimering af de totale eksterne omkostninger. Finansministeriet har i august 2017 udmeldt nye værdier for statistisk liv, som er væsentligt højere end de værdier, som ligger til grund for nærværende rapport. De nye værdier er ved at blive implementeret i EVA-systemet, og forventes at give omkring 50% højere eksterne omkostninger end beregningerne beskrevet i nærværende rapport.