Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 249: Nye og opdaterede tidstendenser af svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer og deres virkninger på æg af vandrefalk (Falco peregrinus) fra Sydgrønland

Vorkamp, K., Falk, F., Møller, S., Rigét, F.F., Bossi, R. & Sørensen, P.B. 2017. New and updated time trends of persistent organic pollutants and their effects on eggs of peregrine falcons (Falco peregrinus) from South Greenland. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 80 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 249 http://dce2.au.dk/pub/SR249.pdf 

Sammenfatning

Vandrefalken (Falco peregrinus) er en rovfugl, der forekommer på alle kontinenter på nær Antarktis og hovedsageligt lever af andre fugle. Vandrefalke, der opholder sig på Grønland i ynglesæsonen om sommeren, trækker langs gennem Nordamerika til vinterlokaliteten i Latinamerika. Dens høje placering i den terrestriske fødekæde medfører en ophobning af sværtnedbrydelige, organiske kontaminanter (persistent organic pollutants, POPs). Et kendt eksempel er DDT, som sammen med nedbrydningsprodukterne DDE og DDD bevirkede tynde æggeskaller, med alvorlige konsekvenser for reproduktionen og populationerne.

Formålet med dette projekt var at undersøge en række POP’er og nye organiske kontaminanter i vandrefalkeæg fra Sydgrønland indsamlet i perioden mellem 1986 og 2014, samt udviklingen i æggeskaltykkelsen.  Projektet er en fortsættelse af den tidligere undersøgelse ”Persistent organic pollutants (POPs) in the Greenland environment – long-term temporal changes and effects on eggs of a bird of prey” (Sørensen et al., 2004). Det nye projekt har udvidet tidligere tidsserier for polychlorerede biphenyler (PCB), DDT og nedbrydningsprodukterne, hexachlorcyclohexan (HCH), hexachlorbenzen (HCB), chlordan-relaterede pesticider, toxaphen, flammehæmmerne polybromerede diphenyl ethere (PBDE), hexabromcyclododecan (HBCDD) og hexabrombiphenyl (BB)-153 samt skaltykkelsen. Derudover er der etableret nye tidsserier for polychlorerede naphthalener (PCN), perfluorerede alkylerede substanser (PFAS) og forskellige alternative halogenerede flammehæmmere, inkl. dechloran plus.

PCB’erne og DDT-gruppen (specielt nedbrydningsproduktet DDE) udgjorde fortsat de højeste koncentrationer i æggene fra de grønlandske vandrefalke og lå fortsat på µg/g niveau. Indholdet i enkelte prøver overskred tærskelværdier for effekter, dog var det primært de ældste prøver fra 1980’erne. Koncentrationen var faldende for PCB’er, DDT og andre organochlorforbindelser, med undtagelse af α-HCH og toxaphen. Deres trends var positive, dog ikke signifikante. Generelt var variabiliteten stor mellem de enkelte prøver, hvilket sandsynligvis relaterer sig til vandrefalkenes lange træk til vinterområder i Sydamerika. Her kan kontaminanteksponeringen variere betydeligt, både mellem enkelte lande/regioner og mellem by- og landområder. Vandrefalken opsøger i reglen det samme vinter-territorium år efter år, således at der nemt kan opstå individforskelle i kontaminanteksponering.

I lighed med andre organochlorforbindelser var indholdet af PCN’er på et højt niveau i vandrefalkene (median 21 ng/g lipidvægt), i forhold til andre arter, men koncentrationen var faldende. Til gengæld er der fundet en signifikant stigning for den bromerede flammehæmmer BDE-209, som først er blevet tilføjet til Stockholm Konventionen i 2017. Andre PBDE’er og HBCDD er også steget, men ikke signifikant. Et signifikant fald i koncentrationen blev til gengæld fundet for BB-153, hvis produktion ophørte i USA i 1970’erne. De alternative flammehæmmere blev fundet i generelt lavere koncentrationer end PBDE’erne (< 5 ng/g lipidvægt), men kunne også påvises i de gamle prøver fra 1980’erne. Dechloran plus viste en stigende (dog ikke statistisk signifikant) tendens, mens 2,4,6-tribromphenyl 2,3-dibromopropyl ether (DPTE eller TBP-DBPE) faldt i koncentrationen i undersøgelsesperioden. Undersøgelser på den beslægtede amerikanske tårnfalk (Falco sparverius) viste en række effekter for miljørelevante PBDE- og HBCDD-koncentrationer, heriblandt adfærdsændringer.

PFOS var klart det vigtigste enkeltstof i PFAS-gruppen (median 65 ng/g vådvægt), men uden signifikant koncentrationsændring igennem undersøgelsesperioden. Til gengæld var indholdet af perfluoralkylsulfonaterne PFHxS og PFHpS faldende, mens nogle af de lang-kædede perfluoralkylcarboxylater (PFCA) blev fundet i signifikant stigende koncentrationer. PFOS-koncentrationen lå på et niveau, der har vist effekter i andre fuglearter.

Æggeskallerne er blevet tykkere med tiden, samtidig med at koncentrationen for DDT og nedbrydningsprodukterne har været faldende. Der er derfor grund til at formode, at det faldende indhold af DDT, DDE og DDD betyder en mindre påvirkning af falkene og dermed en æggeskalstykkelse, der nærmer sig præ-DDT niveauet. En fremskrivning viste, at præ-DDT niveauet vil kunne nås omkring 2034. Dette er senere end for europæiske rovfugle, som generelt var tilbage på præ-DDT niveauet efter årtusindskiftet. Selvom skaltykkelsen ligger over det kritiske niveau og har været stigende, har de grønlandske vandrefalke haft ringere ynglesuccess siden ca. 2010, muligvis relateret til klimafaktorer. Derudover kan andre, mere subtile kontaminant-relaterede effekter være mulige forklaringer, heriblandt cocktail-effekter af de mange kontaminanter, som hver især ligger tæt på kendte effektniveauer. Dette er dog ikke undersøgt i projektet, som primært har undersøgt koncentrationer og tidstrend for en lang række regulerede og ikke-regulerede organiske kontaminanter.