Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 248: Kortlægning af levesteder med forslag til målsætning og tilstandsvurdering for rastende vandfuglefuglearter

Clausen, P., Therkildsen, O.R., Nielsen, R.D. & Holm, T.E. 2017. Kortlægning af levesteder med forslag til målsætning og tilstandsvurdering for rastende vandfuglefuglearter. Arter tilknyttet bundvegetation, enge og moser. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 120 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 248. http://dce2.au.dk/pub/SR248.pdf

Sammenfatning 

I denne rapport videreudvikles metoderne til vurdering af naturtilstand i fuglebeskyttelsesområderne til også at kunne anvendes på levesteder for rastende vandfuglearter tilknyttet bundvegetation, enge og moser i Danmark. Baggrunden for det udførte arbejde beskrives i det indledende kapitel 1.  

I kapitel 2 beskrives for pibeand: udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområderne, overvågning, antalsudvikling og fænologi i områderne samt artens adfærds-, habitat- og fødeøkologi. Derefter beskrives effekten af menneskelige forstyrrelser, særligt jagt, på fuglenes forekomst og den positive effekt af reservater på fuglenes fordeling og antal; principper for kortlægning af artens levesteder; og metoder til beregning af, hvor store arealer der er behov for, hvis der skal være et tilstrækkeligt fødegrundlag for en given mængde fugle (målsatte antal af fugle og derfra beregnede fugledageantal). Pibeand er udpræget herbivor (planteæder) og fouragerer primært på bundplanter, men benytter terrestriske planter, især græsser, på våde enge som alternative fødekilder. Det påpeges at en levestedskortlægning og beregning af fødebehov bør omfatte alle herbivore arter, da de i udpræget grad lever af de samme planter og dermed er fødekonkurrenter.  

I kapitel 3 beskrives de tilsvarende forhold for krikand, der især lever af frø og smådyr de finder i tilknytning til bundplanter, på strandenge eller i moser.   

Rapportens kapitel 4 præsenterer i 10 afsnit en levestedskortlægning i de 12 fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for pibeand og/eller krikand, hvoraf tre beliggende i Vadehavet beskrives samlet. Da de berørte områder alle er udpeget for en eller flere andre arter tilknyttet bundvegetationen, omfatter levestedskortlægningen også knop- og pibesvaner, knortegæs, øvrige arter af svømmeænder og blishøne, og i alt 54 udpegninger for artsgruppen i de 12 fuglebeskyttelsesområder. For hvert område beskrives dets udpegningsgrundlag (alle bundvegetationstilknyttede arter), en karakteristik af området, dets bundvegetation og en levestedskortlægning af enge, søer og moser i området. Der gives også en status for områdets reservatforvaltning. Derefter fremsættes der forslag til måltal og deraf beregnede fødebehov af bundplanter, alternativt engplanter.  

I kapitel 5 beskrives et forslag til et naturtilstandsvurderingssystem for bundvegetationen i de lavvandede områder som fuglene benytter til at fouragere i. Der argumenteres for at tre parametre bør indgå i dette, hvor de to er henholdsvis areal og bunddække af vandplanter i dybdeintervallet 0-1 meter i fjorde, laguner og søer. Den tredje er en parameter, der beskriver arealoverlap mellem udbredelsen af bundplanter og eventuelle reservater i fuglebeskyttelsesområdet. I lighed med de øvrige naturtilstandssystemer har naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste. 

Det udviklede forslag afprøves derefter på to områder, Tippergrunden i Ringkøbing Fjord og Nibe-Gjøl Bredning i Limfjorden. De er beliggende i to fuglebeskyttelsesområder hvorfra vi ved, at der har været perioder med vidt udbredt bundvegetation, hvor der årligt observeredes mange fugle og området derfor havde en høj bærekapacitet. Men der har også været perioder med reduceret udbredelse af bundvegetation og som følge deraf færre fugle pga. den lavere bærekapacitet. For Tippergrunden resulterer den foreløbige tilstandsvurdering i scorerne 0,91 i 1995 (Høj naturtilstand); 0,30 i 1999 (Ringe naturtilstand) og 0,83 i 2014 (Høj naturtilstand). For Nibe-Gjøl Bredning beregnes scorer på 0,84 i 1993 (Høj naturtilstand); 0,41 i 2001 (Moderat naturtilstand) og 0,75 (God naturtilstand) i 2014.  

Efterfølgende beregnes en foreløbig tilstandsvurdering af levestederne for de bundvegetationstilknyttede vandfuglearter i de øvrige områder, baseret på de nyeste data som DCE har kendskab til. Der er ofte tale om data som er flere år gamle (fra 1995-2000), oftest fordi der ikke er foretaget kortlægninger af arealudbredelsen af bundplanterne i de senere år.  

Sammen med de nyeste vurderinger fra Tippergrunden og Nibe-Gjøl resulterer den foreløbige naturtilstandsvurdering i klassen Høj i tre, God i fire, Moderat i en (det samlede Vadehavsområde) og Ringe i en. Ingen klassificeres som værende i Dårlig tilstand. For et enkelt område kan der ikke foretages en bedømmelse på grund af utilstrækkeligt datagrundlag.   

For Vadehavet bemærkes det, at der ses langt større antal af græssende vandfugle end det observerede fødegrundlag kan begrunde, men også at såvel beregning af fødebehov og kortlægningen af bundvegetationen er udført efter standardiserede og internationalt anerkendte metoder. En mulig forklaring på dette skisma kan enten være at større andele af fuglene, der raster ved højvande i den sydlige del af det danske Vadehav, måske søger føde ved lavvande i den nordlige del af det tyske Vadehav og/eller at større andele af fuglene trækker ind til fouragering på strandenge på forlandet eller vådområder i baglandet for at fouragere.  

Kapitel 5 afsluttes med et afsnit, der giver et forslag til en strategi og prioriteret rækkefølge for dataindsamling og tilstandsvurdering for de resterende 58 udpegninger for artsgruppen i fuglebeskyttelsesområderne.   

I kapitel 6 gives et forslag til et naturtilstandsvurderingssystem for de alternative levesteder som de to behandlede pilotarter benytter i enge og moser (især sumpe med kogleaks og siv). Det foreslåede system lægger sig tæt op ad det allerede implementerede tilstandsvurderingssystem for to ynglende engfuglearter, engryle og brushøne, der er omfattet af Bilag 1 i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Derudover benyttes en parameter med arealoverlap mellem udbredelsen af enge og sumpe samt eventuelle reservater i fuglebeskyttelsesområdet.   

Det udviklede forslag afprøves derefter på to områder, de Østlige Vejler og Nibe-Gjøl Bredning i Limfjorden. For de Østlige Vejler gives en foreløbig tilstandsvurdering med scoren 0,915 i 2014 (Høj naturtilstand) og for Nibe-Gjøl Bredning 0,595 i 1998 (Moderat naturtilstand).