Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 242: Review af det videnskabelige grundlag for færdselsregler i følsomme områder for dyrelivet i Grønland

Frederiksen, M., Boertmann, D., Labansen, A., Laursen, K., Loya, W.M., Merkel, F., Mosbech, A. & Aastrup, P. 2017. Review af det videnskabelige grundlag for færdselsregler i følsomme områder for dyrelivet i Grønland. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 242.  http://dce2.au.dk/pub/SR242.pdf 

Sammenfatning 

Der findes i Grønland flere forskellige regelsæt, som regulerer færdsel og aktiviteter i områder som er særligt vigtige for dyrelivet med henblik på at undgå eller reducere forstyrrelser. Der er to landsdækkende regelsæt: ét specifikt for råstofrelaterede aktiviteter med færdsel (råstofmyndighedernes ’Regler for feltarbejde og rapportering vedrørende mineralske råstoffer (excl. kulbrinter) i Grønland’, herefter omtalt som ’råstofmyndighedernes feltregler’), og ét i Fuglebekendtgørelsen (Bekendtgørelsen om beskyttelse og fangst af fugle, nr. 8 af 2. marts 2009) der indeholder en række relevante bestemmelser. Ud over de to landsdækkende regelsæt er der forskellige lokale regler, fx i Nationalparken i Nord- og Østgrønland (Bekendtgørelsen om Nationalparken i Nord- og Østgrønland, nr. 7 af 17. juni 1992). Bestemmelserne i de forskellige regelsæt er ikke altid sammenfaldende. Formålet med denne rapport er at sammenfatte det videnskabelige grundlag for regulering af forstyrrelser samt de gældende regler, og vurdere behovet for justeringer og muligheden for forenklinger af de eksisterende regelsæt. 

Forstyrrende menneskelige aktiviteter påvirker grundlæggende dyr fordi de opfattes som farlige, på samme måde som rovdyr. De kan derfor have en stor effekt på dyrenes adfærd, og dermed på deres mulighed for at finde tilstrækkelig føde. Omfattende forstyrrelser kan føre til at dyrene ikke udnytter områder som ellers er rige på føde, og dermed føre til bestandsnedgang. Mindre omfattende forstyrrelser kan påvirke enkeltindividers fødeindtag og dermed fx føre til nedsat frugtbarhed. Jagt er i Grønland ofte den menneskelige aktivitet som forårsager de største forstyrrelser, men også anden færdsel kan have kraftige effekter, især færdsel med hurtige og støjende transportmidler ad uforudsigelige ruter. Dyr kan i nogle situationer vænne sig til forstyrrelser og dermed blive mere tolerante, især hvis forstyrrelserne ikke er forbundet med egentlig fare. Det modsatte kan imidlertid også forekomme, altså at dyr bliver mere og mere følsomme overfor forstyrrelser, jo oftere de forekommer. Følsomheden overfor forstyrrelser er generelt størst i perioder, hvor dyrene er samlet i små områder ved høj tæthed, og når deres mobilitet er nedsat (fx fældende fugle). Desuden er følsomheden overfor forstyrrelser ofte høj og effekterne markante når dyr har plejekrævende afkom. 

De følgende arter eller artsgrupper er omfattet af beskyttelse overfor forstyrrelser, reguleret enten af råstofmyndighedernes feltregler, fuglebekendtgørelsen eller begge regelsæt. Nedenfor angives de vigtigste anbefalinger i forbindelse med en eventuel fremtidig revision af de eksisterende regelsæt. For flere detaljer, se rapportens kapitel 4. 

  • Gæs er generelt meget følsomme overfor forstyrrelser, især i yngle- og fældeperioden.  
    • Råstofmyndighedernes feltregler regulerer færdsel i vigtige områder for gæs, og disse bestemmelser vurderes generelt som fyldestgørende til at beskytte mod væsentlige effekter af forstyrrelser. Mindre justeringer af områderne kan dog være relevante, især i forhold til blisgås.
    • Fuglebekendtgørelsen indeholder ikke særlige bestemmelser for gæs (ud over jagt). Det bør overvejes at regulere ikke-råstofrelateret færdsel. 
  • Fældende ederfugle og andre dykænder er på tilsvarende måde følsomme overfor forstyrrelser, da de er ude af stand til at flyve.
    • Råstofmyndighedernes feltregler indeholder generelle bestemmelser som vurderes som fyldestgørende.
    • Fuglebekendtgørelsens bestemmelser vurderes ikke som tilstrækkelige til at give en god beskyttelse mod forstyrrelser,
    • desuden er der for begge regelsæt behov for en opdatering af datagrundlaget mht. vigtige fældeområder. 
  • Kolonier af havfugle er følsomme overfor forstyrrelser, specielt fordi fuglene er højt koncentrerede og mange individer derfor påvirkes på én gang. 
    • Råstofmyndighedernes feltregler indeholder bestemmelser for ynglende havfugle som ikke er sammenfaldende med de tilsvarende bestemmelser i Fuglebekendtgørelsen. Derudover vurderes bestemmelserne i Råstofmyndighedernes feltregler som fyldestgørende
    • Fuglebekendtgørelsens beskyttelsesperioder bør for visse arter justeres efter arternes yngletid. Mindsteafstanden som krydstogtturister skal holde til polarlomviekolonier vurderes som for restriktiv. Endelig er der voksende evidens for at skud afgivet i forbindelse med jagt på fx sæler kan påvirke havfuglekolonier på stor afstand (over 5 km), og der er derfor behov for en strengere regulering af jagt end almindelig færdsel omkring havfuglekolonier, hvis der skal opnås en god beskyttelse mod forstyrrelser fra jagt. 
  • Rensdyr er særligt følsomme i kælvningsperioden. 
    • Råstofmyndighedernes feltregler indeholder bestemmelser der vurderes som stort set fyldestgørende, men tilsvarende regler bør indføres for andre aktiviteter hvis der skal opnås en generel beskyttelse mod forstyrrelser. 
  • Moskusokser forekommer primært i områder med meget få menneskelige forstyrrelser, og det vurderes ikke at der er behov for yderligere regulering. 
  • Hvalrosser er særligt følsomme overfor forstyrrelser når de opholder sig på land eller is.
    • Råstofmyndighedernes feltregler indeholder bestemmelser der vurderes som fyldestgørende.
    • I Nationalparken kunne man med fordel indføre bestemmelser, som svarer til de der gælder på Svalbard, dvs. at forskellige typer færdsel reguleres forskelligt ud fra potentialet for forstyrrelser. I fremtiden skal man være opmærksom på, at de gamle landgangspladser i Vestgrønland kan blive genindtaget, og hvis de skal sikres, skal en regulering af jagt og forstyrrende aktiviteter hurtigt kunne indføres. 
  • Isbjørne er særligt følsomme i forbindelse med ynglehi. De eksisterende regler vurderes som tilstrækkelige. 
  • Narhvaler er særligt følsomme overfor støj. 
    • Råstofmyndighedernes feltregler bør udbygges med bestemmelser der beskytter narhvaler mod støj fra fly og skibe, ligesom andre aktiviteter af samme art bør reguleres. 
  • Hvidhvaler og grønlandshvaler er ikke omfattet af de gældende bestemmelser på råstofområdet i Grønland. Det bør overvejes at indføre regler til at beskytte disse to arter mod forstyrrelser, specielt støj fra fly og skibe. 

Sammenfattende vurderes det, at det grønlandske regelsæt giver en udmærket beskyttelse mod væsentlige forstyrrelser, men at der med fordel kan ske forenklinger og visse stramninger. For at forenkle reglerne bør de samme aktiviteter udført i forskellig sammenhæng reguleres ens. Så vidt muligt bør der altså ikke gælde forskellige regler for den samme type færdsel udført henholdsvis i forbindelse med råstofrelaterede aktiviteter, og i anden sammenhæng. I forhold til de andre arktiske lande er det karakteristisk for Grønland at de fleste bestemmelser er fastsat centralt, med relativt få lokale begrænsninger. Det gør de grønlandske regler betydeligt enklere at sætte sig ind i og administrere, og denne styrke kan med fordel fastholdes.