Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 220: Kildesortering i etageejendomme. Husholdninger og affaldsansvarlige

Petersen, L.K. & Kristiansen, T.N.B. 2017. Kildesortering i etageejendomme. Husholdninger og affaldsansvarlige. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 68 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 220. http://dce2.au.dk/pub/SR220.pdf

 

Sammenfatning

Giver det mening at bede private husholdninger sortere deres affald i en række forskellige fraktioner? Det er det grundlæggende spørgsmål i denne rapport, som fremlægger resultater fra et forskningsprojekt vedrørende affaldshåndtering i københavnske etageejendomme med fokus på dels normer og praksis i husholdningerne, og dels gårdmænds/viceværters og andre ejendomsserviceteknikeres rolle.

Når dette emne er vigtigt, beror det på, at husholdningsaffald rummer værdifulde ressourcer, som med fordel kan genanvendes og således indgå i en mere cirkulær økonomi. Netop udviklingen af en mere cirkulær økonomi er både nationalt og internationalt defineret som en af tidens store opgaver.

Øget genanvendelse kræver imidlertid, at man behandler affaldet med omtanke i hele dets forløb, fra man i husholdningerne smider affaldet ud, til man oparbejder affaldet og får nye ressourcer, råvarer og produkter ud af det. Netop kildesortering af husholdningsaffaldet er et væsentligt element i denne fornødne omtanke, og her er det vigtigt at forstå, hvordan man i husholdningerne forholder sig til og praktiserer affaldssortering. Rapporten bidrager med fornyet viden om, hvilke normer der gør sig gældende i husholdningerne vedrørende affald, og hvordan normerne omsættes i praksis.

Når projektet fokuserede på etageejendomme, skyldes det, at knap 40 % af landets boliger og godt 92 % af boligerne i Københavns og Frederiksberg kommuner befinder sig i etagebyggeri, og at der er nogle særlige betingelser for affaldshåndtering i netop den del af boligmassen. Affaldet bliver typisk opsamlet forskellige steder på ejendommens fællesarealer og ofte håndteret af et ekstra mellemled i form af lønnede ejendomsserviceteknikere eller ulønnede affaldsansvarlige, inden det bliver hentet af skraldemænd og transporteret videre i processen. Rapporten bidrager med ny viden om dette mellemled, dvs. om ejendomsserviceteknikernes rolle i affaldshåndteringen.

Projektets empiriske undersøgelser blev gennemført i efteråret 2015 og bestod af fire dele:

  • Interview med lønnede ejendomsserviceteknikere, dvs. gårdmænd, viceværter og varmemestre samt ulønnede beboere, som havde påtaget sig opgaven som affaldsansvarlige.
  • Interview med beboere i etageejendomme, fordelt på forskellige lejlighedsstørrelser, husstandsstørrelser, alder og bydele mv.
  • Et spørgeskema udsendt til bestyrelsesmedlemmer i andelsboligforeninger i København og på Frederiksberg.
  • Et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udvalg af beboere i etageejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

 

Analyserne af projektets empiriske resultater tyder på, at beboerne i de københavnske etageboliger for størstedelen er velvilligt indstillede overfor kildesortering af deres husholdningsaffald. Er der mulighed for at frasortere en bestemt fraktion og komme af med den på en nem og forståelig måde, så benytter de fleste sig af den mulighed det meste af tiden. Denne velvilje er forankret i en udbredt norm om, at man bør sortere sit affald, og at man har et personligt medansvar for korrekt sortering.

Denne norm er på sin side knyttet til forskellige overlappende rammeforståelser: For det første et princip om at ting og materialer ikke bør gå til spilde, for det andet et alment miljøhensyn og for det tredje et ønske om orden og gode omgivelser i ejendommen. Omfanget og kvaliteten af folks kildesortering beror dog ikke alene på eksistensen og udbredelsen af denne norm, men også på de fysiske rammer og på beboernes viden og kompetencer.

Tilgængelighed synes at være en vigtig faktor. En velfungerende, let tilgængelig og let forståelig mulighed for at komme af med de genanvendelige fraktioner synes at være en vigtig forudsætning for, at man kildesorterer i husholdningerne; også i den forstand at selve fremkomsten af specialcontainere til en bestemt fraktion kan bevirke, at beboere begynder at sortere. Ligeledes er viden og kompetencer en kritisk faktor. Man skal f.eks. vide, hvad der adskiller hård fra blød plastik; man skal vide, at kasserede metal-, glas- og plastikbeholdere skal tømmes og renses for fødevarerester, inden man smider dem ud, og man skal indarbejde nogle rutiner, så disse fraktioner renses uden at man spilder varmt vand på det.

Andre studier peger også på plads – eller manglende plads – i hjemmet som en vigtig faktor, dvs. plads til at anbringe de genanvendelige fraktioner, inden de bæres ud af hjemmet. Men det lader ifølge nærværende studie ikke til at være helt så vigtig en faktor. Det lader til, at hvis man ønsker at sortere sit affald, så er det nogenlunde ligetil at finde løsninger i form af poser på dørhåndtag, små dedikerede bunker og andre mellemstationer til midlertidig opbevaring af de genanvendelige fraktioner, selv når der ikke er så meget plads i hjemmet.

På trods af den almene velvilje overfor kildesortering er affaldshåndteringen i byens etageejendomme dog langt fra problemfri. Der forekommer mangelfuld og ukorrekt sortering og andre former for uhensigtsmæssig affaldshåndtering, bl.a. i form af misbrug af affaldsskakte, pizzabakker med madrester i papcontainerne, dagrenovation bortkastet på standpladser til storskrald, papkasser der ikke er foldet sammen og derfor tager al pladsen i papcontainere samt flasker placeret på jorden i stedet for i glascontaineren. Disse problemer manifesterer sig i de forskellige dele af ejendommenes infrastruktur til affaldshåndtering, dvs. i skraldeskure og på andre standpladser i gårdanlægget samt i kældre for enden af affaldsskaktene.

Problemerne skyldes for det første, at affaldet bliver håndteret forkert af en del af beboerne, enten fordi de er ligeglade, fordi de sløser og ikke har tid i den konkrete situation, hvor de har båret affaldet ud af lejligheden og vil smide det i nedfaldsskakten eller i containerne i gården, eller fordi det for visse typer affald er svært at gennemskue, hvad der er korrekt bortskaffelse. På baggrund af ejendomsserviceteknikernes vurderinger og det øvrige empiriske materiale kan man anlægge det skøn, at op mod en femtedel af beboerne i byens etageejendomme ikke deltager i kildesorteringen, enten fordi de ikke vil, eller fordi de mangler den fornødne viden. I socialt belastede ejendomme kan det være op mod halvdelen af beboerne som håndterer affaldet på en uhensigtsmæssig måde.

For det andet tillader de fysiske rammer ikke altid den nødvendige kapacitet og de nødvendige faciliteter såsom containere til alle de genanvendelige fraktioner, storskraldsrum og giftskabe, hvilket i kombination med afhentningsfrekvensen skaber overfyldte containere, ukorrekt sortering, affald på jorden, samt lugt- og skadedyrsgener. Derudover er nedfaldsskakte problematiske, fordi de er uhygiejniske, kræver uforholdsmæssigt meget og tungt arbejde for gårdmænd/varmemestre og tilsyneladende inviterer til skødesløshed i beboernes affaldshåndtering. Endelig bliver problemerne med affaldet skabt af udefrakommende klunsere, som roder gennem ejendommenes containere og ikke rydder op efter sig.

De problemer, der dermed bliver skabt, handler ikke alene om korrekt sortering og dermed korrekt viderelevering til genanvendelse af affaldsressourcerne; de handler også om at opretholde god hygiejne samt pæne, indbydende og behagelige omgivelser i ejendommen.

Det er ofte lønnede ejendomsserviceteknikere eller ulønnede affaldsansvarlige – det ekstra mellemled i etageejendommenes affaldshåndtering – som arbejder med at løse disse problemer. Nogle går så langt som til at eftersortere, når beboerne har sorteret forkert. Den væsentligste funktion udfylder disse mellemled dog ved at vedligeholde ejendommens infrastruktur til affaldshåndtering. De fjerner alt det, der blokerer nedfaldsskakte, skraldesug, storskraldsrum og de andre dele af infrastrukturen, de rydder op, når beboerne har sløset og svinet, og ved hjælp af opslag og andre former for kommunikation, orienterer de om retningslinjer for ejendommens affaldshåndering. Dermed bidrager de til at optimere kildesorteringen og effektivisere ressourceudnyttelsen, idet de simpelthen sørger for at affaldsstrømmen flyder og når frem til dens forskellige destinationer.

Lønnede teknikere, ulønnede affaldsansvarlige, aktive bestyrelser og somme tider blot engagerede beboere fungerer samtidig som mellemled mellem ejendommen og den kommunale affaldsadministration. De kommunale ordninger og retningslinjer bliver oversat til opslag og beskeder via mail og hjemmesider mv.

Alt i alt giver nærværende rapport anledning til følgende anbefalinger:

  • Der er generelt brug for en anerkendelse af ejendomsserviceteknikernes og de affaldsansvarliges indsats. Denne anerkendelse skal komme fra beboere, kommune og beboerbestyrelser (hvor sådanne findes).
  • Der er brug for, at dem der arbejder med affaldet i det daglige kan komme i kontakt med kommunen på en mere direkte måde end via en hjemmeside.
  • Man bør anerkende, at introduktion af nye affaldsordninger, herunder nye fraktioner der skal kildesortes, kan kræve mere tid i en overgangsperiode, ikke så meget af beboerne som af ejendomsserviceteknikerne.
  • Man skal være opmærksom på, at det i visse ejendomme kan være svært at få plads til alle de nødvendige containere, hvilket dog kan afhjælpes gennem hyppigere afhentning af både dagrenovation og genanvendeligt affald.
  • Man skal være opmærksom på, at borgerne ikke kender til kravene om rensning af plastik-, glas- og metalbeholdere med madrester.

Man bør revurdere den praktiske værdi af affaldsskakte, når man bygger nyt eller renoverer gamle ejendomme. De synes ikke altid at være en hensigtsmæssig løsning, idet de potentielt inviterer til ansvarsforflygtigelse, er uhygiejniske og kræver en uforholdsmæssig stor indsats under dårlige arbejdsvilkår for ejendomsserviceteknikerne.