Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 215: Havfugle og havpattedyr i det sydøstlige Grønland II

Boertmann, D. & Rosing-Asvid, A. 2017. Seabirds and Marine Mammals in Southeast Greenland II, Results from a survey between Scoresby Sound and Tasiilaq in July and August 2016. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 40 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 215 http://dce2.au.dk/pub/SR215.pdf

 

Sammenfatning

 

Denne rapport beskriver resultaterne af et skibsbaseret togt, der havde til formål at kortlægge ynglekolonier for havfugle og forekomsten af havpattedyr (med fokus på kystsæler) i Sydøstgrønland langs kysten mellem Scoresby Sund og Tasiilaq. Der var tale om den anden og afsluttende del af et to-årigt projekt, der skulle dække hele den sydøstgrønlandske yderkyst. Første del blev gennemført i 2014. Hele projektet blev finansieret af den danske miljøstyrelse (’DANCEA’) og af den grønlandske miljøstyrelse for råstofområdet. De indsamlede data skal indgå i regulering af eventuel fremtidig olieefterforskning og ved kortlægning af områder der er følsomme overfor oliespild, ligesom de kan bruges som en 'base-line' hvis effekter af klimaændringerne skal vurderes.

 

I alt blev 116 havfuglekolonier besøgt og optalt, og af disse var 92 nye i forhold til det tidligere kendskab til området. Området var generelt fattigt på ynglende havfugle, med tejst og gråmåge som de mest talrige og udbredte arter. Tejst var dog særdeles talrig langs Blosseville Kyst. En væsentlig undtagelse fra dette indtryk, var dog kysten mellem Kap Brewster og Manby Halvø. Her har polynyet i mundingen af Scoresby Sund indflydelse, og her er et meget rigere fugleliv, både i forhold til antal arter og i antal. Et andet lidt mere rigt område (dog ikke tilnærmelsesvist så rigt som Kap Brewster-området) var mundingen af Kangerlussuaq og skærgårdene herfra mod syd til Patulajaviit, hvor der var ederfugle og havterner.

 

Der blev fundet to nye kolonier med ynglende rider, den ene en lille aflægger af en af de velkendte kolonier, den anden en hidtil ukendt, som den eneste på hele strækningen fra Manby Halvø til Tasiilaq. Sildemåger blev fundet ynglende flere steder, med en koloni på 35 par som den største. Svartbag var derimod forbløffende fåtallig. Fældende grågæs blev set to steder (i alt fem) ved Manby Halvø, og sammen med observationen af en tilsvarende fældende grågås i 2014 syd for Tasiilaq, antyder de et regelmæssigt fældningstræk fra Island.

 

I alt fire storkjover blev observeret i området nord for Manby Halvø. Arten er set her flere gange tidligere (under de flybårne optællinger i 2008 of 2009) og må antages at yngle i området.

 

Blandt havpattedyrene var det særligt kystsælerne (spættet og grå), der var i fokus, jvf. rapporten fra den første del af undersøgelsen i 2014. Der foreligger enkelte gamle observationer af spættet sæl på den kyststrækning der blev undersøgt i 2016, men ingen blev set, ligesom der ikke blev observeret gråsæl.

 

Der blev observeret et større antal (n = 50) isbjørne på Blosseville Kyst, heriblandt mange hunner med unger (n = 10). Alle opholdt sig på land eller i fjorde med tæt gletsjeris på vandet, da havis var fraværende under hele turen. I et område med tæt gletsjeris ud for yderkysten syd for Kangerlussuaq sås en koncentration af klapmydser. Dette område var det eneste længere stræk (ca. 100 km) langs yderkysten, hvor isforholdene umuliggjorde sejlads tæt på land, og her 5-10 km fra kysten var der også mange svømmende grønlandssæler i alle aldre.

 

Det kan konkluderes (ligesom i 2014), at bortset fra strækningen mellem Kap Brewster og Manby Halvø er fuglelivet langs den undersøgte kyst relativt fattig med få arter og med spredt liggende kolonier.