Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 214: Samfunds- og sektorøkonomisk analyse af vandmiljøindsatsen i Landdistriktsprogrammet (LDP) og Fiskeriprogrammet (EHFF)

Hasler, B., Dubgaard, A., Eberhardt, J.M., Koed, A., Martinsen, L., Nielsen, J., Støttrup, J. & Wisz, M. 2016. Samfunds- og sektorøkonomisk analyse af vandmiljøindsatsen i Landdistriktsprogrammet (LDP) og Fiskeriprogrammet (EHFF). Analyse af mulighederne for at opgøre de økonomiske effekter baseret på det eksisterende vidensgrundlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 104 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 214. http://dce2.au.dk/pub/SR214.pdf

 

Sammenfatning

Rapporten beskriver og sammenfatter eksisterende viden om effekter, værdier og omkostninger forbundet med etableringen af vådområder og udtagning i LDP (Landdistriktsprogrammet) og vandløbsindsatsen i EHFF (Europæiske Hav og Fiskeri Fond). Formålet med projektet og rapporten er, at gennemføre samfunds- og sektorøkonomiske analyser af indsatserne med anvendelse af eksisterende viden, og at beskrive vidensgrundlaget.

Beregningerne viser et forholdsvis klart og robust samfundsøkonomisk overskud af vådområde- og lavbundsindsatserne, idet gevinsterne overstiger omkostningerne for både de ”øvre” og ”nedre” værdiestimater. Forskellen mellem de nedre og øvre værdier er betydelige for både klimaeffekterne, kvælstof reduktionerne og rekreation. Størrelsen af det samfundsøkonomiske overskud afhænger således i høj grad af, hvilke antagelser vedr. værdien af de forskellige effekter, der lægges til grund for beregningen.

For vådområder viser analysen, at værdien af kvælstofreduktionen i sig selv er tilstrækkelig til at gøre indsatsen samfundsøkonomisk rentabel, uanset om det er det ”øvre” eller ”nedre” værdiestimat, der lægges til grund for beregningen. Værdien af drivhusgasemissioner, samt værdien af forbedrede rekreative muligheder, er begge betydelige for vådområder, men hvorvidt værdierne i sig selv er tilstrækkelige til at opveje implementeringsomkostningerne afhænger af, hvor i værdi intervallet man befinder sig.

For udtagning viser analysen at både værdien af kvælstofreduktioner og værdien af reduktioner i drivhusgasudledningen i sig selv tilstrækkelige til at opveje implementeringsomkostningerne uanset om man befinder sig i den øvre eller nedre ende af værdiintervallet. Ændringen i rekreative forhold bidrager også positivt til indsatsens værdi, men idet det anvendte værdispænd er stort, er der betydelig usikkerhed omkring den relative betydning af rekreation i forhold til størrelsen af det samlede samfundsøkonomiske overskud af indsatsen.

For vandløbsindsatsen har det ikke været muligt at værdisætte nogle af de forventede effekter. En opgørelse viser, at der kan forventes en tidobling af potentialet for at hjemtage vilde ørreder fra danske vandløb, men værdien heraf kan ikke opgøres på baggrund af det nuværende vidensgrundlag.. En tidobling af den potentielle hjemtagning af vilde ørreder ifm. lystfiskeri, indikerer dog, at der vil være en positiv samfundsøkonomisk effekt af vandløbsindsatsen; ved en tidobling vil der være en samfundsøkonomisk nettogevinst af vandløbsindsatsen ved en værdi på 115 kr./kg ørred, da denne værdi modsvarer omkostningerne ved indsatsen.

Resultaterne af den samfunds-og sektorøkonomiske analyse fremgår af tabellerne 0.1 og 0.2 i rapporten. Det bemærkes, at analyserne er baseret på det implementeringsomfang for de tre virkemidler, der er specificeret i Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 (Naturstyrelsen, 2014b,c,d,e). Det bemærkes ligeledes, at der for de effekter, hvor det ikke er muligt at opgøre værdierne, er der foretaget en kvalitativ vurdering af de potentielle effekter. På baggrund af disse kvalitative vurderinger konkluderes det, at de fleste af de effekter der ikke kan kvantificeres og/eller værdisættes på nuværende grundlag, fx effekterne på lystfiskeri og turisme samt biodiversitet, vil påvirke de samfundsøkonomiske effekter i positiv retning. De anførte gevinster i tabel 0.1 repræsenterer derfor formentlig minimumsstørrelser.

Tilskud

Etablering af vådområder og lavbundsudtagning er frivillige virkemidler og landmanden kompenseres ved, at der er tilskud til ordningerne. Kompensationen bidrager positivt til sektorøkonomien, men samfundsøkonomisk indebærer den tabte produktion en omkostning for samfundet. For vandløbsindsatsen yder staten tilskud til kommunerne, og omkostninger påført lodsejere i forbindelse med vandløbsrestaureringer erstattes i henhold til vandløbslovens bestemmelser. Lodsejerkompensationerne har sektorøkonomisk betydning. Tilskuddenes omfang fremgår af tabel 0.1, i alt og fordelt på de tre indsatser.

Sektorøkonomisk analyse

Den sektorøkonomiske analyse omfatter alene beskæftigelseseffekterne af de tre tiltag. Det skyldes, at indkomsteffekterne af vådområdeetablering og lavbundsudtagning er beregnet ifm. vandområdeplanerne, og disse er iht. projektets kommissorium ikke genberegnet her. Beregningerne omfatter de negative effekter på beskæftigelsen som følge af udtagning af landbrugsjord og de positive (engangseffekter) som følge af anlægsaktiviteter ved etablering af vådområder mm. Det konkluderes at både de negative og de positive beskæftigelseseffekter er beskedne, som det fremgår af tabel 0.2 i rapporten.

De beregnede beskæftigelsesændringer omfatter landbruget og entreprenørbranchen, såvel som de afledte beskæftigelseseffekter i andre sektorer. Relevansen af at analysere beskæftigelseseffekterne ved udtagning af landbrugsjord og vandløbsrestaurering skal ses på baggrund af en antagelse om, at samfundet ønsker at begrænse affolkningen af landdistrikter og udkantsområder. Dette formål tillægges således væsentlig betydning i Landdistriktsprogrammet samt i Fiskeriprogrammet.

For landbruget er der beregnet en (permanent) negativ beskæftigelseseffekt som følge af udtagning af i alt 14.250 ha landbrugsjord til vådområder og ekstensivering/natur. Der er ikke taget højde for evt. jordfordeling i beregningerne. Effekten på beskæftigelsen afhænger af, om både planteavl og husdyrproduktion påvirkes, eller om det alene er planteavlen, der reduceres. Som det fremgår af tabel 0.2, er beskæftigelsesreduktionen beregnet til 174 mandår, hvis det alene er planteproduktionen, der påvirkes. Hvis både planteavl og husdyrproduktion reduceres proportionalt med nedgangen i landbrugsarealet, udgør beskæftigelsesreduktionen 542 mandår. Da der er tale om udtagning af en lille del af det samlede landbrugsareal, virker det sandsynligt, at husdyrbrugere vil kunne finde erstatningsjorder for de fleste af de udtagne arealer. Det virker derfor rimeligt at antage, at beskæftigelseseffekten ikke vil være væsentligt højere end den beregnede beskæftigelsesreduktion i planteproduktionen.

Etablering er vådområder er forbundet med anlægsaktiviteter af forskellig art. Som det fremgår af tabel 0.2 er den samlede engangseffekt på beskæftigelsen beregnet til 340 mandår. Der er ikke grundlag for at vurdere, hvordan denne engangseffekt vil være fordelt over tid.

For vandløbstiltagenes vedkommende, omfatter beregningerne beskæftigelseseffekter ved vandløbsindsats i ca. 1.800 km vandløb. Som det fremgår af tabel 0.2, er den samlede engangseffekt på beskæftigelsen beregnet til 574 mandår. Ud over engangseffekten, vil der være tilbagevendende aktiviteter ifm. vedligeholdelse. Beskæftigelsesvirkningerne heraf vurderes at være små. Der er som nævnt ikke fundet grundlag for at beregne effekterne på turismeerhvervet.

Rapportens indhold

Rapporten er inddelt i ti kapitler, hvor kapitel 2-5 beskriver de naturbetingede forudsætninger for og effekter af virkemidlerne: vådområder, lavbundsudtagning og vandløbsindsatsen. Dette grundlag er fælles for den samfunds- og sektorøkonomiske analyse.

I de tre efterfølgende kapitler præsenteres grundlaget for den økonomiske beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Den sektorøkonomiske analyse præsenteres i kapitel 9, og konklusionerne på rapporten findes i kapitel 10.