Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 207: Søer 2015

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Landkildehus, F., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2016. Søer 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 90 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 207. http://dce2.au.dk/pub/SR207.pdf 

 

Sammenfatning

Overvågningsprogrammet

Det nuværende overvågningsprogram for søer (NOVANA) omfatter overvågning i forhold til EU’s Vandrammedirektiv og EU’s Habitatdirektiv. Jfr. Vandrammedirektivet foregår der to overordnede typer af overvågning - kontrolovervågningen og den operationelle overvågning. Jfr. Habitatdirektivet foregår der kontrolovervågning og kortlægning af sø-naturtyper. For kontrolovervågningen af sø-naturtyper og kortlægningen af disse i småsøer og vandhuller <5 ha findes der et særskilt program.

Kontrolovervågningen af søer inddeles i to typer; overvågningen af den generelle tilstand i søer (repræsenteret ved de såkaldte KT-søer, der i perioden 2010-2015 har omfattet 180 søer >5 ha) og overvågningen af udviklingen i søer (de såkaldte KU-søer, der omfatter 18 søer >5 ha). I den operationelle overvågning, der er rettet mod søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet for deres tilstand, er der i perioden 2011-2015 undersøgt i alt 362 søer >5 ha (heri er ikke medregnet de søer i kontrolovervågningen, som også overvåges operationelt). Kontrolovervågningen af sø-naturtyperne omfatter i alt 350 småsøer og vandhuller, mens kortlægningen har omfattet ca. 1800 i perioden 2011-2015.

Styrelsen for vand- og naturforvaltning (SVANA) forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling.

En overordnet oversigt over tilstanden i de undersøgte overvågningssøer for fire nøgleindikatorer er givet i tabel 0.1. Generelt er tilstanden bedre i de søer, som indgår i kontrolovervågningen end i de operationelt overvågede søer. Dette kan delvist forklares ved, at søerne i kontrolovervågningen er repræsentativt udvalgt, mens de operationelt overvågede søer for de flestes vedkommende er valgt, fordi de ikke forventes at opfylde målsætningen.

I forhold til implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv og udarbejdelsen af vandområdeplaner arbejdes der i Danmark med 11 forskellige søtyper, der afgrænses i forhold til vanddybde (dyb, lavvandet), kalkholdighed (kalkrig, kalkfattig), brunfarvning (brunvandet, ikke brunvandet) og saltholdighed (fersk, brak). Præsentationen af data i denne rapport følger i de fleste tilfælde denne inddeling.

Kontrolovervågning af udvikling

Generelt

De 18 KU-søer der indgår i kontrolovervågningen af udvikling dækker et bredt spektrum både morfometrisk (størrelse og dybde) og næringsstofmæssigt. Det sommergennemsnitlige indhold af totalfosfor varierer eksempelvis mellem 0,014 og 0,272 mg/l og indholdet af totalkvælstof mellem 0,3 og 3,7 mg/l. Klorofylindholdet varierer mellem 4 og 176 µg/l og sigtdybden mellem 0,4 og 3,9 m. Alle værdier er fra 2014.

Sediment

Sedimentet i de fleste KU-søer er undersøgt fem gange siden overvågningsperiodens start i 1989 og er typisk undersøgt i seks dybder ned til 50 cm’s dybde. Også sedimentet i KU-søerne er meget varierende, hvor eksempelvis tørstofindholdet i overfladesedimentet varierer mellem 3 og 38 %, jernindholdet mellem 3 og 137 mg Fe/g tv og fosforindholdet mellem 0,4 og 4 mg P/g tv.

Sedimentet har generelt kun ændret sig lidt gennem overvågningsperioden, og eventuelle ændringer drukner i den variation, der også findes mellem de tre prøvetagningsstationer i de enkelte søer. Dette gælder både, hvis man sammenligner overfladesedimentet og dybdeprofiler for henholdsvis lavvandede og dybe søer.

Vegetation

Undervandsplanterne er undersøgt siden 1993/94 i 10 af KU-søerne. Generelt har der været en svag positiv udvikling, hvor dækningsgraden, det plantefyldte vandvolumen og planternes dybdegrænse er øget. Blandt de enkelte KU-søer har der været en statistisk signifikant fremgang i dækningsgraden i otte ud af 15 søer, som har været fulgt gennem 6-18 år, mens der har været en reduktion i dækningsgraden i to søer. Også det plantefyldte vandvolumen og planternes dybdegrænse er øget i flere søer end de er reduceret i.

Fisk

Fiskeundersøgelserne i KU-søerne har været gennemført siden 1989. Analyserne peger på at, fiskebestanden er under ændring som følge af den generelt aftagende næringsstoftilførsel. Der er således en tendens til aftagende andel af karpefisk og en øget andel af rovfisk i en del af søerne, med de største ændringer i biomanipulerede søer og de søer som var mest næringsrige i starten af måleperioden.

Modsat forventningen fra de generelle relationer for danske søer, og det fiskeindeks, der bruges til at fastsætte til økologiske kvalitet på baggrund af fisk, er gennemsnitsvægten af fisk mindsket markant i mange af søerne, hvilket dog stemmer godt med resultater fra den intensivt studerede Søbygaard Sø. Formindskelsen tilskrives et varmere klima (bedre rekruttering i foråret og bedre vinteroverlevelse). Da små fisk er mere planktivore, vil det have negative effekter på dyreplankton og dermed på græsningstrykket på planteplankton. Det vil derfor i nogen grad modvirke tiltagene overfor næringsstoftilførslen.

Kontrolovervågning af tilstand

Generelt

De 180 KT-søer, der er undersøgt i perioden 2010-2015 er oprindeligt udvalgt tilfældigt under hensyntagen til geografisk stratificering og udgør som sådan et repræsentativt udsnit af de danske søer >5 ha. Størstedelen af søerne er relativt små (medianværdien for søareal er 22 ha) og lavvandede (medianværdien for middeldybden er 1,7 m). Søerne er gennemgående næringsrige med en medianværdi for totalfosfor (sommermiddel) på 0,075 mg/l og totalkvælstof på 1,1 mg/l. Tilsvarende er søerne gennemgående uklare med en medianværdi for sigtdybde (sommergennemsnit) på 1,1 m og et klorofylindhold med median på 32 µg/l (sommergennemsnit).

Vandkemi i ni søtyper

Der findes vandkemiske data fra ni af de 11 søtyper i henhold til Vandrammedirektivet (se tabel 2.1). Nogle af disse typer er kun repræsenteret ved ganske få søer. De fire almindeligste søtyper (søtype 9, 10, 11 og 13), udgør tilsammen 91 % af alle KT-søerne. Blandt disse er søtype 11 (kalkrig, ikke brunvandet, lavvandet og saltholdig) den mest næringsrige (median af sommer-totalfosfor er på 0,140 mg/l) og også den med højest indhold af klorofyl a (median af sommergennemsnit er 56 µg/l) og laveste sigtdybde (median af sommergennemsnit er 0,8 m).

De fleste KT-søer er undersøgt gennem to perioder (2004-2009 og 2010-2015) og sammenligninger viser, at der generelt kun er sket få ændringer mellem disse to perioder. Dog er der tendens til at de mest næringsrige søer generelt er blevet lidt mindre næringsrige. Dette slår også igennem, hvis man ser på de enkelte søtyper; for nogle af de almindelige søtyper, er næringsstofindholdet statistisk signifikant reduceret fra 2004-2009 til 2010-2015.

Sediment

Fra KT-søerne er der sedimentdata fra 140 søer undersøgt i perioden 2010-2015. Blandt alle søtyper er der stor variation i de fire målte variable (tørstofindhold, glødetab, totalfosfor, totaljern) og ofte ses en faktor 10 eller mere mellem højeste og laveste målte værdier. Især indholdet af jern er meget varierende indenfor alle søtyper. Det generelle billede for alle de almindelige søtyper er, at tørstofindholdet øges med dybden, mens glødetabet (et udtryk for organisk indhold) og indholdet af fosfor mindskes med dybden.

Kun et fåtal af KT-søerne er også undersøgt i perioden 2004-2009, men umiddelbart kan der ikke ses væsentlige ændringer til perioden 2010-2015. For de almindeligste søtyper kan der etableres empiriske sammenhænge med en relativ høj forklaringsværdi mellem indholdet af totalfosfor og indholdet af jern og/eller glødetab.

Vegetation

Undervandsvegetationen er undersøgt i 180 KT-søer omfattende i alt ni søtyper. De fire parametre (planternes dækningsgrad, det plantefyldte vandvolumen, planternes dybdegrænse og antallet af arter) varierer meget indenfor de enkelte søtyper. Både dækningsgrad og det plantefyldte volumen varierer fra 0 (laveste dækning i søer med planter er 0,14 %) til over 50 % og dybdegrænsen i den mest almindelige dybe søtype (søtype 10) varierer mellem 0,3 og >20 m i søer med planter. Også artsantallet er meget varierende, fra én til 46 arter.

Sammenlignet med perioden 2004-2009 er der ikke sket store ændringer til perioden 2010-2015. I den almindelige lavvandede søtype (søtype 9) er der dog en statistisk signifikant fremgang i både dækningsgrad, dybdegrænse og antal arter.

Fisk

Også i KT-søerne er fiskebestanden under ændring som følge af den generelt aftagende næringsstoftilførsel. Andelen af karpefisk (her defineret som skalle+brasen+hybrider) af den totale biomasse af fisk er aftaget fra perioden 2004-2009 til 2010-2015 i både de lavvandede og dybe søer (hhv. 6 % og 7 %), og samtidigt er andelen af rovfisk (her defineret som aborre, sandart og gedde, alle>10 cm) øget. Stigningen var i gennemsnit på 2,3 % for de lavvandede søer og 6 % i de dybe søer. Det er især skalle, som er gået tilbage i søer, som har en høj biomasse af denne og omvendt aborrens biomasse, som er øget i søer med lav biomasse. Der er altså tale om en positiv udvikling i mange af søerne.

Miljøfremmede stoffer og metaller i sedimentet

I perioden 2011-2015 er der indsamlet sedimentprøver fra 82 søer til analyse af op til 53 miljøfremmede stoffer og metaller (omfatter syv grupper: metaller, pesticider, aromatiske kulbrinter, phenoler, polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er), blødgørere og organotinforbindelser).

Næsten alle de undersøgte stoffer indenfor metaller, aromatiske kulbrinter, PAH’er og organotinforbindelser er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen i de fleste søer, men i meget varierende koncentrationer. Phenoler er påvist i 1-53 % og blødgørere i 6-62 % af søerne. Pesticider er kun fundet i få søer (0-8 %).

For et fåtal af de undersøgte stoffer er der fastsat miljøkvalitetskrav (MKK) i sedimentet. Bly, cadmium og naphtalen blev i enkelte søer fundet i koncentrationer, der oversteg MKK, mens koncentrationen af methylnaphtalener oversteg MKK i 79% af søerne.

Kviksølv i fisk

Kviksølvindholdet i fisk er undersøgt ved at måle indholdet i muskelvæv fortrinsvist hos aborre med en længde på 20-25 cm. De undersøgte søer er stort set de samme, som er undersøgt for miljøfremmede stoffer og metaller i sedimentet.

Indholdet af kviksølv i fiskene er varierende, og der ser ikke ud til at være nogen entydig sammenhæng mellem kviksølvindhold og søtype. Samtidig er det fiskene fra nogle af de mest næringsfattige og/eller kalkfattige søer, som har de højeste kviksølvkoncentrationer. Indholdet af kviksølv (pr. tørvægtenhed) øges med øget fiskelængde.

For størstedelen af fiskene oversteg kviksølvkoncentrationen Vandrammedirektivets miljøkvalitetskrav, mens det generelle fødevarekrav blev overskredet i få tilfælde.

Operationel overvågning af søernes tilstand

I perioden 2011-2015 er der i den operationelle overvågning undersøgt 362 søer (ekskl. de kontrolovervågede søer, som også indgår i den operationelle overvågning). Disse søer er udvalgt med henblik på at generere indsatsplaner for målopfyldelse, og er ikke repræsentative for tilstanden i de danske søer. Undersøgelsen har omfattet ni søtyper, hvoraf søtype 9, 10, 11 og 13 er de mest almindeligt undersøgte.

Den mest næringsrige søtype både hvad angår indhold af totalfosfor og totalkvælstof er søtype 15 (kalkrig, brunvandet, saltholdig, lavvandet), og det er også her, der ses de højeste klorofylkoncentrationer og den laveste sigtdybde. De to øvrige brunvandede søtyper (søtype 5 og 13) er ligeledes forholdsvis næringsrige. De mest næringsfattige søtyper er søtype 1 og 2 (kalkfattig, ikke brunvandet, fersk).

I hovedparten af de operationelt overvågede søer er undervandsplanterne også undersøgt. Disse viser også en stor variation i de undersøgte variable indenfor de enkelte søtyper.

Klima og afstrømning

Klimatisk set udmærkede 2015 sig ved at være lidt varmere - årsmiddeltemperaturen for hele Danmark var ½ grad højere end gennemsnittet for 1990-2014, og også nedbørsmængden var stor og tangerede rekorden på 902 mm fra 1999. I hele syv måneder var nedbøren højere end normalen. Tilsvarende var afstrømningen på 421 mm, hvilket er en af de højeste værdier i hele perioden 1990-2015. Vindforholdene lå på normalen.