Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 206: Vandløb 2015

Thodsen, H., Windolf, J., Rasmussen, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Tornbjerg, H., Ovesen, N.B., Kjeldgaard, A. & Wiberg-Larsen, P. 2016. Vandløb 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 68 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 206. http://dce2.au.dk/pub/SR206.pdf

 

Sammenfatning

 

Dette års rapport behandler emner som udviklingen i miljøtilstand (økologisk tilstand) i udvalgte vandløb, samt i afstrømningen af vand, kvælstof og fosfor til de kystnære havområder. Samtlige data er indsamlet via det Nationale program for Vandmiljø og Natur (NOVANA).

 

Økologisk tilstand

 

Den økologiske tilstand i vandløb beskrives på baggrund af forskellige, såkaldte biologiske kvalitetselementer: smådyr, fisk og planter. For smådyrene anvendes Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), der har været benyttet i mere end 20 år, mens indices for fisk (DFFVa og DFFVø) og planter (DVPI) kun har været i brug i få år. Kun med DVFI er det muligt at ”måle” udviklingen i økologisk tilstand over en længere periode og på et relativt begrænset antal stationer (250). Her er tilstanden blevet væsentlig forbedret siden 1994. Således er andelen af faunaklasserne 1-3 (”dårlig” til ”ringe” tilstand) reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 5-11 % i perioden 2010-2015. Andelen med faunaklasse 4 (”moderat” tilstand) er reduceret fra 45-58 % til 27-37 %. Tilsvarende er andelen med faunaklasse 5-7 (”god” til ”høj” tilstand) øget fra 19 % i 1994 til 56-65 % i 2011-2015. Specielt er andelen med faunaklasse 6 eller 7 øget markant. Baseret på de to fiskeindices var andelen af stationer med mindst ”god” økologisk tilstand på 15-38 % gennem perioden 2004-2015, mens 59-71 % af stationerne havde mindst ”god” økologisk tilstand baseret på DVPI.

 

Overordnet var den økologiske kvalitet dårligst i de mindste vandløb og stigende med stigende vandløbsstørrelse, set ud fra DVFI og DFFV. Tilsvarende var vandkemiske parametre (især kvælstof- og fosforforbindelser, pesticider og enkelte metaller, fx zink) forekommende med de højeste koncentrationer i de mindste vandløb og aftagende med stigende vandløbsstørrelse. Den fysiske tilstand i vandløbene, vurderet med Dansk Fysisk Indeks (DFI), var derimod ikke signifikant forskellig imellem vandløbenes størrelseskategorier. Overordnet var DFI stabil hen over perioden 2004-2015, hvor 40-41 % af stationerne havde mindst ”god” fysisk tilstand og 24-25 % højst ”dårlig” fysisk tilstand. Der var ingen signifikant udvikling i DVPI eller DFFV i perioden 2004-2015.

 

Årsagen til den markante fremgang i DVFI er entydigt forbedret spildevandsrensning, primært ved de kommunale renseanlæg, ligesom belastningen fra dambrug er reduceret. Man kan imidlertid ikke rense sig til en forbedring af den økologiske tilstand, hvis ikke også de fysiske forhold i vandløbene er ”i orden”. Der er god dokumentation for, at dårlige fysiske forhold nu er det væsentligste miljøproblem i danske vandløb, og at forholdene ikke er signifikant forbedret inden for de seneste ca. 10 år. Effekten af forbedret spildevandsrensning (eller fysiske forbedringer) slår i øvrigt ikke altid hurtigt igennem. Det er veldokumenteret, at indikatorarter for god og høj miljøtilstand i mange tilfælde skal have god tid til at indvandre til nye, egnede levesteder, men at arternes evne til spredning varierer betydeligt. Den fysiske tilstand samt forurening med næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og metaller forventes at være bagvedliggende årsager til den manglende udvikling i fiske- og plantesamfund.

 

Kvælstof- og fosfortransport

 

Indholdet af kvælstof og fosfor i vandløbene er faldet markant siden 1989. Reduceret udvaskning fra dyrkede arealer har hovedansvaret for, at kvælstofindholdet i gennemsnit er reduceret med ca. 43 %, mens reduktionen for fosfors vedkommende på ca. 40 % skyldes forbedret spildevandsrensning i byområder og for virksomheder. Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i vandløbene er dog stadig henholdsvis ca. fire og ca. to gange så høje som dem, man finder i upåvirkede naturvandløb.

 

Der blev fundet lignende reduktioner i den samlede tilførsel fra land af kvælstof og fosfor til de danske kystvande for perioden 1990-2015. Reduktionen i kvælstof- og især fosforudledningen er dog endnu større, henholdsvis 44 og 61 % beregnet for den vandføringsvægtede koncentration. For kvælstof er der alene for den såkaldt diffuse tilførsel (tilførsel fra dyrkede og udyrkede arealer samt bidrag fra ejendomme, som ikke er tilkoblet offentlige renseanlæg) tale om en reduktion på ca. 36 %.

 

Udledningen fra land er for 2015 beregnet til hhv. ca. 78.000 tons kvælstof og ca. 3.100 tons fosfor. Disse udledninger er for de fleste af årets måneder mindre end gennemsnittet for perioden 1990-2014, dog har månederne januar, november og december en højere udledning. Samtidig var vandafstrømningen i 2015 ca. 31 % større end gennemsnittet for 1990-2014. For vandafstrømningen ses også markant høje værdier for månederne januar, november og december, hvilket er hovedforklaringer på de høje udledninger i disse måneder. 2015 er det næstvådeste år siden 1874, hvor nedbørsregistreringen begyndte.

 

Eftersom det ikke er muligt at måle på alt vand (hverken rumligt eller temporalt), som transporteres til havet, er der en vis usikkerhed på de beregnede tal.