I en videnskabelig rapport, der på baggrund af undersøgelserne er udarbejdet af forskere fra Institut for Bioscience ved AU, konkluderes det, at det er en dårlig idé at placere vindmøller i og nær skov- og vådområder, hvis man ønsker at passe på flagermusene, mens der for fuglenes vedkommende vurderes, at testcenteret vil have en begrænset negativ påvirkning af fuglebestandene i området.

De ekstensive undersøgelser af flagermus blev gennemført, fordi vindmøller udgør en kollisionsrisiko, især når de er placeret i skove. En af landets få kendte ynglekolonier for den sjældne damflagermus er desuden placeret nær Østerild, mens flere af de nærliggende Habitatområder er vigtige jagtområder for arten. I forbindelse med opførelsen af testcenteret har man endvidere etableret flere mindre vandhuller i den tidligere plantage, som kan være gode fourageringssteder for flagermus. De kan derfor trække flagermusene ind i området, hvilket øger sandsynligheden for at flagermusene opsøger møllerne.

Aktiviteten ved møllerne skyldes, at flagermusene om natten aktivt opsøger møllerne og jager insekter, som tiltrækkes af de store mølletårne. Observationer af jagende flagermus og tilfældige fund af to døde flagermus under en af møllerne viser, at risikoen for kollisioner er reel. Konklusionen lyder derfor, at det er en dårlig ide at placerer vindmøller nær skov- og vådområder, hvor flagermus holder til.

Undersøgelserne af træk- og ynglefugle fokuserede på arter, der er omfattet af internationale beskyttelsesinteresser.

Det blev beregnet, at der vil forekomme mere end én kollision med vindmøller om året for følgende arter: Skarv (7-15), sangsvane (2-5), kortnæbbet gås (14-31), grågås (19-44), tårnfalk (0,71-1,60), musvåge (1,2-2,7), trane (0,6-1,3), hjejle (7-15), ringdue (7-17) og småfugle (7-19). For de resterende arter forventes mindre end én kollision om året. Dette skyldes typisk, at en stor andel af fuglene trækker gennem området under vindmøllernes rotorhøjde og, at mange fuglearter aktivt undgår møller og master.

Under afsøgningerne med hunde blev der blot fundet en enkelt fugl (en duehøg), der kunne være død som følge af en kollision. Afsøgningerne understøtter derfor vurderingen, at kollisioner vil forekomme, men at de vil være forholdsvis få.

Samlet set vurderes testcenteret af have en begrænset negativ påvirkning af fuglebestandene i området. For trane, havørn og natravn, som er fåtallige eller sjældne ynglefugle, vil blot en enkelt kollision dog medføre en negativ påvirkning af ynglebestandene i området. Denne påvirkning anses dog for at være af midlertidig karakter.

Læs hele rapporten her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Seniorrådgiver Ole Roland Therkildsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet på tlf. 4020 3227 eller på mail: oth@bios.au.dk.