Aarhus University Seal

Status over den danske ulvebestand for 4. kvartal 2019

Der opholdt sig tolv ulve i Danmark i løbet af 4. kvartal i 2019. Fire enlige hanner, parret i Ulfborg og deres seks hvalpe udgjorde den danske ulvebestand i årets sidste måneder.

Den nordjyske ulv er en hanulv, som i et par år nu har holdt til i Råbjerg-reviret. (Foto: DCE/ Naturhistorisk Museum, Aarhus).

Kameraovervågning, DNA-analyser og ikke mindst en række frivilliges ulveobservationer og indsamling af ulvelort tyder på tilstedeværelse af i alt 12 ulve i Danmark i slutningen af 2019.

Det viser et netop udgivet statusnotat fra Naturhistorisk Museum, Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som hvert kvartal samler observationer og genetiske spor som et led i overvågningen af de danske ulve for Miljøstyrelsen.

Forskerne vurderer i notatet ud fra observationer, billeder fra vildtkameraer og dna-prøver, at der i perioden 1. oktober-31. december 2019 har befundet sig seks voksne ulve og seks hvalpe i Danmark. Tallet er dog behæftet med den usikkerhed, at ulve kan vandre over lange distancer, og have opholdt sig i Danmark en kort tid, uden at der er fundet spor efter dem.

I efteråret formodede forskerne, at én af ungerne i det vestjyske ulvekobbel var død i løbet af sommeren, da der i forbindelse med flere længerevarende iagttagelser af de selvstændige hvalpe igennem september kun sås fem unger og der samtidig kun optrådte fem unger på billedmateriale fra vildtovervågningskameraer sammen med de voksne ulve. Men ud fra de seneste DNA-spor indsamlet henover vinteren, er seks forskellige dna-profiler af unger af Ulfborgparret blevet identificeret, hvilket viser at alle seks hvalpe fortsat var i live i 4. kvartal.

Alle ulve DNA-registreres
En række frivillige samler for www.ulveatlas.dk prøver, som de finder i naturen og sender til Naturhistorisk Museum. På Aarhus Universitet leder forskere efter DNA-spor i prøverne. DNA-spor findes typisk i væv, hår, ekskrementer, urin eller blodspor fra ulv.

Der kan også findes DNA i spytprøver fra nyligt nedlagt bytte, hvor der er mistanke om, at en ulv har været på spil. Prøver i forbindelse med angreb på husdyr indsamles af Naturstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen. Som alle andre sportegn fra ulv eller formodet ulv registreres alle prøver med DNA-spor fra ulv af Naturhistorisk Museum med oplysninger om prøvetype, indsender, dato og findested.

Hvis prøver indeholder DNA fra ulv, forsøges dyrets køn og individidentitet fastslået ud fra DNA fra cellekerner. Bestemmelse af køn og individ foretages ved hjælp af henholdsvis to kønsmarkører (X- og Y-kromosom) og 13 mikro-satellitmarkører, som hver især udviser genetisk variation og som på tværs af alle markører udgør en unik DNA-profil (genotype), som identificerer den enkelte ulv.

Da det er de samme genetiske markører, som anvendes til analyse foretaget på Senckenberg Research Instituttet i Tyskland og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, kan en identificeret ulv spores i det Centraleuropæiske ulveregister, og på den måde kan forskerne bestemme for eksempel ulvens fødested, vandringer og slægtskab med andre ulve.

Læs mere om ulvenes udbredelse i notatet ”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2019” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30
Seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Peter Sunde, psu@bios.au.dk / +45 20 63 07 04.