Aarhus University Seal

Miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Resultaterne fra overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand, luft og punktkilder i perioden 2008-2019 er samlet i en ny rapport, som netop er udgivet.

Rapporten gennemgår stofgruppevis stoffernes forekomst i de forskellige dele af miljøet i perioden 2008-2013 og 2014-2019. Endvidere er resultaterne vurderet i forhold til miljøkvalitetskrav, grænseværdier eller andre kravværdier. (Foto: Colourbox).

Metaller, medicin, pesticider og perfluorerede forbindelser. Det er blot nogle af de forurenende stoffer, som finder vej til vandmiljøet, og hvis udbredelse nu er beskrevet i den nye rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Miljøfarlige forurenende stoffer er organiske og uorganiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende, eller som forekommer i koncentrationer, der er højere end de naturligt forekommende, og som kan være skadelige for natur, miljø og menneskers sundhed. De miljøfarlige uorganiske stoffer er primært tungmetaller.

Rapporten beskriver resultaterne fra overvågningen i NOVANA af miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand, regnbetingede udledninger, vandløb, søer, marine områder samt nedbør og deposition fra luften over to perioder mellem årene 2008 og 2019.

Bly og kviksølv i fisk
I fisk fra marine områder er bly fundet i fiskekød i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet i mere end halvdelen af de undersøgte prøver før 2014 i perioden 2014-2019 i 10-50 % af de undersøgte prøver.  Zink er det metal, der er fundet på det højeste koncentrationsniveau i muslinger og fisk fra marine områder, og kobber er fundet på næsthøjest koncentrationsniveau i fiskelever.

Rapporten beskriver desuden, at kviksølv er fundet i fisk fra vandløb og søer i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet i mere end 90% af de undersøgte prøver.

Forfatterne bag rapporten peger på at tidligere undersøgelser, der viser, at tab af zink og kobber fra landbrugsjorder formodes at udgøre en væsentlig kilde til forekomsten af de to metaller i det danske vandmiljø, samt at langt den største kilde (80-90%) til zink og kobber i de danske jorder stammer fra landbruget, primært gennem tilførsel med svinegylle.

Andre undersøgelser peger ifølge rapporten på, at kobberkoncentration i den atmosfæriske deposition sandsynligvis kan tilskrives en stigning i udledninger fra slid på bremser som følge af øget vejtransport.

Flourstoffer i afløbet
 Fluorstoffer bliver blandt andet brugt til vand- og fedtafvisende produkter og har haft udbredt anvendelse i brandslukningsskum. Deres langsomme nedbrydning og dermed ophobning i miljøet betyder, at stoffernes uønskede effekter på både sundhed og miljø vil bestå i lang tid.

Fluorstofferne er sat i forbindelse med øget risiko for kræft blandt andet bryst- og leverkræft, nedsat immunforsvar, nedsat frugtbarhed og fosterskader, forøget indhold af kolesterol i blodet og hormonforstyrrende effekter.

De såkaldte perfluorerede forbindelser er ved overvågning undersøgt i spildevand, vandløb og marine områder. I spildevand fra renseanlæg er perfluoroktansyre (PFOA), perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og perfluornonansyre (PFNA) de hyppigst påviste blandt de undersøgte perfluorerede forbindelser.

I spildevand fra regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder, det vil sige en blanding af overfladisk afstrømning og overløb fra renseanlæg i forbindelse med regnhændelser, er PFOS den af de undersøgte fluorstoffer, der er fundet med størst hyppighed.

Ved udledning af spildevand til overfladevand antages det, at der sker en fortynding med en faktor 10. Ved nogle renseanlæg er PFOS fundet i spildevand i koncentrationer, der med den beskrevne antagelse om fortynding var højere end miljøkvalitetskravet i det overfladevand, der udledes til.

Flere smertestillere, men mindre antibiotika
Lægemidler indgår også i overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer. Der er ifølge rapportens opgørelser ikke tegn på, at de undersøgte lægemidler i udløb fra renseanlæg eller regnbetingede udløb har medført koncentrationer, der var højere end fastsatte miljøkvalitetskrav i det overfladevand, der udledes til.

Tre af de i alt 19 undersøgte lægemidler er fundet med signifikant lavere koncentrationer af visse antibiotika i udløb fra renseanlæg med avanceret rensning i 2014-2019 end i 2008-2013. Det drejer sig om antibiotikamidlerne sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim.

Til gengæld er to smertestillende lægemidler fundet i højere koncentrationer i 2014-2019 end i 2008-2013 ved henholdsvis renseanlæg med avanceret rensning (salicylsyre) og mindre avanceret rensning (paracetamol).

I vandløb er der undersøgt for otte forskellige lægemidler. Antibiotikaene sulfadiazin og florfenicol, som er blandt de lægemidler, der er fastsat miljøkvalitetskrav for, er fundet i udløb fra ferskvandsdambrug i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravenes maksimumkoncentrationer. Der vil imidlertid, ifølge rapporten, ske en fortynding ved udledning i vandløbet, så eventuel højere koncentration i vandløbet end miljøkvalitetskravet vil afhænge af fortyndingszonen.

Dokumentation og viden om miljøfarlige stoffer
Hundredevis af miljøfarlige stoffer er medtaget i overvågningen. Overvågning af såvel miljøfarlige forurenende stoffer som andre dele af overvågningen er tilrettelagt med det formål målrettet at tilvejebringe det nødvendige dokumentations- og vidensgrundlag til at understøtte Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen, dansk lovgivning og forvaltningsmæssige behov samt internationale konventioner.

Rapporten er udarbejdet af DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE). Data fra overvågning af punktkilder, altså spildevand fra renseanlæg og regnbetingede udledninger, er leveret af Miljøstyrelsens fagdatacenter for punktkilder. Data fra overvågning af luft, vandløb, søer og marine områder er leveret af de respektive fagdatacentre ved DCE.

Rapporten medtager ikke data fra overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i grundvand. Disse er beskrevet af GEUS i de årlige rapporter om overvågning af grundvand, som kan findes på GEUS’ hjemmeside. Den seneste rapport er Grundvandsovervågning 1989-2020

Projektet har været fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og DCE. Følgegruppen har på møder drøftet opbygningen af rapporten samt problemstillinger, der er opstået undervejs i projektforløbet, og er kommet med anbefaling til håndtering af disse. Miljøstyrelsen har haft mulighed for at kommentere et udkast til rapporten.

Læs rapporten ” Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved chefkonsulent Susanne Boutrup, tlf.: 87158794 eller mail: sub@dce.au.dk