Modelberegningerne af helbredseffekter som følge af luftforurening viser, at der i 2019 var omkring 4.600 for tidlige dødfald. Antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforureningen er aftaget med omkring 40% siden 1990.

I 2019 blev grænseværdierne for kvælstofdioxid ikke overskredet. Koncentrationerne af kvælstofdioxid ved gademålestationerne faldt med omkring 15% fra 2018 til 2019, og dermed ligger luftkoncentrationerne nu tydeligt under grænseværdien. Luftkoncentrationerne for kvælstofdioxid er faldet med omkring 50% på gademålestationerne siden 2005.

Det fremgår af den seneste NOVANA-rapport fra luftovervågningsprogrammet om luftkvaliteten i Danmark, som er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Rapporten indeholder resultater for 2019 fra den nationale overvågning af luftkvalitet med særligt fokus på den helbredsskadelige effekt af luftforureningen. Overvågningsprogrammet dækker hele Danmark, men der er særligt fokus på forholdene i byerne, hvor luftforureningen er højest, og hvor der bor flest mennesker. I 2019 blev luftkvaliteten målt i de fire største byer og ved fire målestationer i baggrundsområder uden for byerne.

Ud over kvælstofoxider og partikler indeholder rapporten årets målinger og modelberegninger for luftens indhold af de øvrige sundhedsskadelige luftforureningskomponenter herunder ozon.

Stort fald i partikelforureningen.
I 2019 blev der ikke målt overskridelser af EU’s grænse- og målværdier i Danmark. Endvidere blev der gennemført modelberegninger for luftkvaliteten i Aalborg og København.  Modelberegningerne viste heller ingen overskridelser.

Målingerne i 2019 dækker  antallet af partikler i intervallet fra 41 – 478/550 nm. Antallet af partikler var omkring 3.400 partikler per cm³ på gademålestationen H. C. Andersens Boulevard, hvilket var dobbelt så højt som ved forstadsstationen i Hvidovre og ved by- og landbaggrundsstationerne ved henholdsvis H. C. Ørsted Instituttet og Risø.

Siden 2002 viser rapporten et fald på ca. 65 % i antal partikler med diameter mellem 41 – 478/550 nm på gademålestationen på H.C. Andersens Boulevard. Faldet er blandt andet sket som følge af skærpede udledningskrav, som har medført brug af partikelfiltre på alle nye dieselkøretøjer.

Luftkoncentrationerne for de fine partikler (PM_2,5) overholdt grænseværdien på 25 µg/m³ som årsmiddelværdi på alle målestationer. Gennemsnitligt er koncentrationen af fine partikler  faldet med omkring 30 % siden 2010. Dermed blev Danmarks nationale reduktionsmål i forhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv allerede nået i 2019, selv om det først skal være opfyldt i 2020.

Mere nøjagtige data afslører højere effekt af luftforurening
Modelberegningerne af helbredseffekterne viser, at luftforureningen i 2019 var skyld i omkring 4.600 for tidlige dødsfald og en lang række andre negative helbredseffekter. Antallet af for tidlige dødsfald er omkring 10% højere end angivet ved den seneste årsrapportering.

Dette højere antal skyldes anvendelse af opdaterede opgørelser over udledningerne, ændring i de anvendte meteorologiske data og en forbedret kalibreringsmetode. Det højere antal er derfor ikke begrundet i højere luftforurening. Genberegning af hele tidsserien viser et fald i helbredseffekterne fra omkring 8.200 for tidlige dødsfald per år i 1990 til omkring 4.600 for tidlige dødsfald pr år i 2019. Dette svarer til en reduktion på omkring 40%.

De samlede eksterne omkostninger relateret til luftforurening i Danmark er estimeret til omkring 85 milliarder kr. (2016-priser) for år 2019. De samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger var omkring 115 milliarder kr. (2016-priser) som middel over årene 1988-1990, og er altså faldet med omkring 25% siden da.

Deler luftforureningens konsekvenser med vores naboer
Forskerne bag rapporten har foretaget omfattende beregninger af kilderne til helbredseffekterne og de eksterne omkostninger relateret til luftforureningen i Danmark. Disse beregninger viser, at omkring 1.100 tilfælde af for tidlige dødsfald kan tilskrives udledninger fra danske kilder, hvilket svarer til omkring 25% af det samlede antal for tidlige dødsfald. De resterende omkring 75% stammer fra udenlandske udledninger. Beregningerne viser også, at danske udledninger er ansvarlige for omkring 2.000 for tidlige dødsfald i udlandet.

De vigtigste danske kilder til for tidlige dødsfald er ikke-industriel forbrænding, der navnlig dækker udledninger fra brændefyring, som er ansvarlig for omkring 440 tilfælde. Det svarer til omkring 39% af antal tilfælde af for tidlige dødsfald fra danske luftforureningskilder. Landbrug og vejtransport bidrager som de næst vigtigste danske kilder med omkring 20% og 19% af antallet af for tidlige dødsfald.

Der er i rapporten også lavet en særskilt opgørelse af helbredseffekterne som følge af udledninger fra krydstogtsskibe i København og Aarhus. Krydstogtsskibene bidrager med tre for tidlige dødsfald per år og eksterne omkostninger på omkring 50 millioner kr.

Læs hele rapporten ” Luftkvalitet 2019 - Status for den nationale luftkvalitetsovervågning i Danmark” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved viceinstitutleder Thomas Ellermann, tel@envs.au.dk, 51 48 95 84.