Aarhus University Seal

Bedre vilkår for ålegræs og tang i danske farvande i 2014

Der er nu flere tegn på, at reduktionen i næringsstofudledningen fra Danmark nu også har den forventede positive effekt på planter og dyr i fjorde og kystnære områder.

Ålegræs
Ålegræs.

Således fortsatte de seneste års positive udviklingstendenser for ålegræssets dybdeudbredelse og dækningsgrad i Limfjorden og enkelte øvrige kystområder i 2014. Den samme positive og markante udvikling kan ses for udbredelsen af tang (store alger) i farvandene.

Det fremgår af rapporten ”Vandmiljø og Natur 2014” fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten sammenfatter resultaterne fra NOVANA for 2014 og bygger på rapporter for de enkelte delprogrammer af det nationale overvågningsprogram. DCE offentliggør rapporten i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen.

Prøver af bundfauna fra en række stationer, primært i Natura 2000-områder, blev også analyseret i 2014. Der er stor forskel i biodiversiteten på disse stationer, men i et område i Kattegat blev der fundet den højeste biodiversitet målt på bunddyr i de seneste 30 år i danske farvande.

Udbredelsen af iltsvind var i 2014 stort set den samme som i 2013. Både i 2013 og 2014 var iltsvindet mere udbredt end i årene 2010-12. Udbredelsen af iltsvind i hele perioden 2010-14 var dog mindre end i årene 2005-09.

iltsvind_figur

Udviklingen i arealet af moderat iltsvind (2-4 mg O2/l) og kraftigt iltsvind (

Andre resultater fra NOVANA-rapporteringen 2014

Kvælstof og fosfor i overfladevand 
Generelt er der sket en betydelig reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet siden 1989.

Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket større ændringer i tilførslen af fosfor fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet siden slutningen af 1990’erne. Tages der højde for klimatiske forhold (især nedbøren) er der sket et fald i kvælstofudledningen fra et niveau over 100.000 ton N/år omkring 1990 til i de senere år 55-59.000 ton N/år. Heraf stammer ca. 6.000 ton N fra spildevandsudledninger. Der er dog sket en ændring i den diffuse normaliserede tilførsel (dvs. uden spildevandsbidraget) fra ca. 49.000 ton N i 2012/2013 til ca. 52.000 ton N i 2013/2014. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det vand, der løber til havet, har dog i de seneste 5 år været det laveste siden 1990, dog med en lille stigning i både 2013 og 2014.

Luft 
Overvågningen af luften i perioden 1990-2014 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2014. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 35 procent. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.

Ved måling af pesticider i nedbør blev der som i de seneste år fundet størst bidrag fra prosulfocarb, pendimethalin og et nedbrydningsprodukt af terbutylazin. Tidspunktet på året, hvor der blev fundet størst deposition, var sammenfaldende med sprøjtetidspunkterne for de tre pesticider.

Spildevand 
Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof var i 2014 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år. Den særdeles effektive rensning, der er i dag på de større rensningsanlæg (inkl. industrien), betyder, at de mindre kilder som fx regnbetingede udledninger eller enkeltejendomme nu udgør en relativt stor andel af den samlede spildevandsudledning for især organisk stof og fosfor.

Zink var det tungmetal, der i 2014 blev fundet i de højeste koncentrationer i spildevand. Andre metaller, aluminium og bor, som ikke hører til gruppen af tungmetaller, blev fundet i højere koncentrationer end zink. Blandt de organiske stoffer var enkelte lægemidler og perfluorerede forbindelser blandt de stoffer, der blev fundet med størst hyppighed. Enkelte stoffer, heriblandt PFOS fra gruppen af perfluorerede forbindelser og det naturlige hormon 17-beta-østradiol er fundet i spildevandet med middel- og maksimumkoncentrationer, der er mere end 10 gange højere end miljøkvalitetskravet for stofferne i vandløb og søer. Koncentrationerne er dog ikke direkte sammenlignelige med miljøkvalitetskravene, da der ud over fortyndingen også er andre faktorer, som skal inddrages ved en sammenligning.

Grundvand 
I det iltede grundvand dannet i slutningen af 1980’erne og frem kan der ses effekt af indsatser af vandmiljøplaner. Effekten afspejler sig i nitratindholdet i iltet grundvand, og det gennemsnitligt højeste nitratindhold i iltet grundvand findes i grundvand, der blev dannet i perioden fra 1970’erne til midten af 1980’erne. Nitratindholdet i iltet grundvand, der blev dannet i den efterfølgende periode, var faldende, men med antydning af at det gennemsnitlige niveau nu er stagneret på omkring 50 mg/l.

Der blev i 2014 fundet et eller flere pesticider i 38 procent af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Grænseværdien for pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider i grundvand var overskredet i 12 procent af de undersøgte indtag. Pesticidfundene skyldes primært stoffer, som er forbudte, eller hvis anvendelse er blevet reguleret efter, at de blev godkendt.

I de senere år har der i det øvre grundvand i grundvandsovervågningen været tegn på, at andelen af indtag med pesticidkoncentrationer over kvalitetskravet har været faldende. Det kan være tegn på, at udvaskningen af pesticider har toppet.

Vandløb og søer 
Godt 6 ud af ti af de omkring 250 vandløb, der undersøges for at beskrive den generelle tilstand og udvikling i danske vandløb under det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, NOVANA, var i 2014 i god økologisk tilstand.

Vandløbenes økologiske tilstand måles i de gældende vandplaner på deres indhold af smådyr, og i 6 ud af 10 kontrollerede vandløb blev der målt smådyr svarende til faunaklasse 5. Faunaklasse 5 er sammen med de to højere faunaklasser 6 og 7 udtryk for en god økologisk tilstand.  De omkring 250 vandløb er dog ikke repræsentative for alle danske vandløb.

Vandløb_figur_NOVANA
Figuren viser udviklingen i fordeling i faunaklasser i vandløb (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) undersøgt igennem perioden 1994-2014. Niveauet for vandløb i god økologisk tilstand har været stabilt de seneste fem år.

I søerne har der ikke været betydelige ændringer i de centrale parametre i 2014. Det betyder, at de forbedringer, der gennem perioden fra 1989 er påvist i de intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder

  • markante lavere koncentrationer af kvælstof og fosfor 
  • øget sigtdybde
  • lavere indhold af alger målt som klorofyl a

Naturtyper 

Overvågningen af terrestriske naturtyper omfattede i 2014 syv naturtyper inden for de to overordnede grupper: strandenge og klitter. Fire af de syv rapporterede naturtyper har ikke tidligere været overvåget.

Rapporten om terrestriske naturtyper 2014 er for første gang udarbejdet som en internetbaseret rapport med opslag for de enkelte naturtyper: novana.au.dk

 

Arter, herunder fugle 
Overvågningen af arter omfatter udvalgte planter- og dyrearter, som er om-fattet af habitatdirektivet. I 2014 er der overvåget i alt 17 arter fordelt på artsgrupperne pattedyr, padder, fisk, insekter, mosskorpioner og muslinger samt planter.

Overvågningen af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1-arter eller tilbagevendende trækfugle omfattede i 2014 19 ynglefugle samt 28 trækfugle på i alt 49 vandfuglelokaliteter.

Centrale elementer i habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets overvågning er arternes udbredelse og bestandsstørrelse.

Om NOVANA 

Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser samt nationale overvågningsbehov og dokumenterer herunder effekterne af forskellige planer som eksempelvis vandmiljøplanerne. Naturstyrelsen har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.  
NOVANA-programmet for 2011-2015

Kontakt: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, tlf. 8715 8793, pnj@dce.au..dk  
                chefkonsulent Susanne Boutrup, tlf. 8715 8794, sub@dce.au.dk.dk 
                DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Vandmiljø og Natur 2014. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 92 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 170
Sammenfatning  Rapporten (5,64 MB)

Atmosfærisk deposition 2014. NOVANA. Ellermann, T., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 88 s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 163.
Sammenfatning  Rapporten (6,22 MB)

Landovervågningsoplande 2014. NOVANA. Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 150 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 164
Sammenfatning  Rapporten (6,18 MB)

Vandløb 2014. NOVANA. Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Tornbjerg, H., Ovesen, N.B., Nielsen, A., Kronvang, B., & Kjeldgaard, A. 2015. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 165
Sammenfatning  Rapporten (3,47 MB)

Søer 2014. NOVANA. Johansson, L.S., Søndergaard, M., Nielsen, A., Landkildehus, F., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L. Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 166
Sammenfatning  Rapporten (6,18 MB)

Marine Områder 2014. NOVANA. Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 167
Sammenfatning  Rapporten (11,82 MB)

Arter 2014. NOVANA. Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Galatius, A. & Teilmann, J. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 74 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 168
Sammenfatning  Rapporten (7,89 MB)

Fugle 2014. NOVANA. Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. 2015. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 106 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 169.
Sammenfatning  Rapporten (16,55 MB)

Naturtyper 2014. Terrestriske habitatnaturtyper. Nygaard, B. et al. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
http://novana.au.dk/.

Grundvand. Status og udvikling 1989-2014.
www.grundvandsovervaagning.dk

Punktkilder 2014. Naturstyrelsen 2015. Nst.dk