Større klarhed i vandet som følge af især mindre algevækst tillader sollyset at nå længere ned i vandsøjlen og blandt andet gavne stenrevenes fastvoksende tangplanter og dermed det samlede økosystem på revene.

Den større vandklarhed understøtter sammen med en fortsat positiv udviklingstendens i 2013 for udbredelsen af ålegræs – også ud på dybere vand – i Limfjorden og i enkelte andre kystområder, at udviklingen for fjorde og kyst- og åbne farvande kan være ved at vende i gunstigere retning. Den positive tendens for iltsvindet i 2012 holdt imidlertid ikke i 2013, hvor iltsvindet var kraftigere end i årene 2010-2012.

Det fremgår af rapporten ”Vandmiljø og Natur 2013” fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Rapporten sammenfatter resultaterne fra det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA) for 2013 og bygger på rapporter for de enkelte delprogrammer af NOVANA. DCE offentliggør rapporten i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen.

Vandløb og søer 

Knap 60 procent af ca. 250 vandløb, der undersøges for at beskrive den generelle tilstand og udvikling i danske vandløb, kunne i 2013 placeres i faunaklasse 5, der sammen med de to højere faunaklasser 6 og 7, er udtryk for en god økologisk tilstand. Antallet holder således niveauet fra de fem foregående år

For søerne er der ikke observeret betydelige ændringer i 2013 set i forhold til de seneste foregående år. Det betyder, at de forbedringer, der gennem perioden fra 1989 er påvist i en række intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres. Forbedringerne er blandt andre markant lavere koncentrationer af kvælstof og fosfor i søvandet, øget sigtdybde, at planter vokser på dybere vand end i begyndelsen af 1990’erne og at indholdet af alger målt som klorofyl a er lavere. 

Luft 

Overvågningen af luften i perioden 1990-2013 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2013. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 35 procent. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.

Spildevand og miljøfremmede stoffer 

Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof var i 2013 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år. Den særdeles effektive rensning, der er i dag på de større rensningsanlæg – både offentlige og i industrien - betyder, at de mindre kilder som for eksempel regnbetingede udledninger eller enkeltejendomme nu udgør en relativt stor andel af den samlede spildevandsudledning for især organisk stof og fosfor.

Tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer blev i 2013 målt ved 31 renseanlæg, som tilsammen udleder 30 procent af den samlede spildevandsmængde fra renseanlæg. Blandt tungmetallerne var det zink, som i 2013 blev fundet hyppigst og i de højeste koncentrationer. Blandt de organiske stoffer blev humane antibiotika, perfluorerede forbindelser og P-triestere ligesom i 2011 og 2012 fundet med størst hyppighed i 2013. I det omfang der er fastsat miljøkvalitetskrav, indikerer målingerne, at kravene har været overholdt, dog med enkelte undtagelser, heriblandt LAS (et vaskeaktivt stof) og det naturlige hormon 17-beta-østradiol. Disse to stoffer blev fundet i koncentrationer, som betyder, at det ikke kan udelukkes, at de er forekommet i overfladevand i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravene.

De perfluorerede forbindelser anvendes eksempelvis i tekstiler for at gøre dem vand- og smudsafvisende men har også været omtalt i forbindelse med at stofferne anvendes i bl.a. pizzabakker. Mest kendt blandt de perfluorerede forbindelser er PFOS, der i 2013 er fundet i fisk i koncentrationer over EU’s kvalitetskrav.

I nedbør konstateres de højeste indhold af pesticider i de perioder af året, hvor der sprøjtes med pesticider. Prosulfocarb, som i stigende grad anvendes til ukrudtsbekæmpelse i kornmarker, er fundet i størst mængde.

Om NOVANA 

Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser samt nationale overvågningsbehov og dokumenterer herunder effekterne af forskellige planer som eksempelvis vandmiljøplanerne. Naturstyrelsen har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.  

NOVANA-programmet for 2011-2015

Kontakt: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, tlf. 8715 8793, pnj@dce.au..dk  
              chefkonsulent Susanne Boutrup, tlf. 8715 8794, sub@dce.au.dk.dk 
              DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet