Aarhus Universitets segl

Usikre effekter af luftrensende overflader

Ved at benytte belægninger med titaniumdioxid på for eksempel veje eller pladser kan man opnå en såkaldt fotokatalytisk effekt, hvor man kan omdanne giftige kvælstofoxider i luften til nitratpartikler. Nyt litteraturstudie kan dog ikke finde nævneværdige effekter for luftkvaliteten.

Der mangler et konsistent videngrundlag, som dokumenterer, at katalytiske belægninger kan anses som effektivt virkemiddel til forbedring af luftkvaliteten af NOx. (Foto: Colourbox).

I teorien er det en glimrende ide: Ved at anvende belægninger med titaniumdioxid på vejbaner eller fortove burde luftens indhold af sundhedsskadelige kvælstofoxider (NOx)kunne omdanne kvælstofoxiderne til nitratpartikler, som bliver skyllet væk af regnen.

Men endnu foreligger der ikke et konsistent videngrundlag, som dokumenterer, at katalytiske belægninger kan anses som effektivt virkemiddel til forbedring af luftkvaliteten af NOx i udemiljøet. 

Det viser en gennemgang af internationale, videnskabelige artikler, som nu er samlet i en rapport af forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

International viden gennemtrawlet
Det aktive stof i fotokatalytisk reduktion er titaniumdioxid (TiO2) som indlejret eller påført belægninger kan omdanne NOx til nitrat i en katalytisk proces. Nitrat er et fast stof, som afsættes på belægningen og udvaskes ved nedbør.

Rapporten er baseret på 115 videnskabelige artikler, som behandler laboratoriestudier, feltstudier, beregningsstudier og review-artikler, som alle har behandlet brugen af fotokatalytiske overflader.

Målet med rapporten har derfor været at skabe et opdateret videnskabeligt grundlag for rådgivning af myndigheder om fotokatalytiske belægningers effekt for luftkvaliteten, som en del af virkemidler over for reduktion af luftforurening.

Ikke et effektivt virkemiddel
Brugen af fotokatalytiske overflader er et eksempel på et virkemiddel, som reducerer forureningen i luften. Det er derfor et virkemiddel, der ikke er kildebaseret. Det vil sige, som ikke reducerer selve emissionen fra eksempelvis en bil, men i stedet efterfølgende reducerer indholdet i udendørsluften.

Rapporten påpeger, at skal man sammenligne med andre virkemidler til at nedbringe sundhedspåvirkningen fra luftforureningen, så er der ikke megen gevinst i fotokatalytiske belægninger. Et grundlæggende problem ved fotokatalytiske belægninger som virkemiddel er, at effekten er meget beskeden, meget varierende og først og fremmest usikker. Ud fra de undersøgte studier er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at de fotokatalytiske materialer kan give en langsigtet effekt til forbedringen af luftkvaliteten mht. reduktion af NOx i udendørsmiljøer.

Resultaterne bag rapporten er også afrapporteret i en videnskabelig review-artikel, som er udgivet i et internationalt anerkendt tidsskrift (Russell et al., 2021).

Læs rapporten ”Effekt for luftkvaliteten af fotokatalytiske belægninger” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk, tlf. 30183127.