Aarhus Universitets segl

Udsigt til langsommere fald i farlige gasser

Fremskrivning tyder på mindre fald i udledningen af drivhusgasser i Danmark

Gasarter som kuldioxid og dinitrogenoxid (lattergas) lukker sollyset ind i jordens atmosfære, men forhindrer jordens varmeudstråling, hvilket leder til temperaturstigninger på jordoverfladen.

En ny videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi indeholder modeller og udregninger for fremskrivning af mængderne af flere forskellige forurenende drivhusgasser. Modelberegningerne rækker frem til 2035 og dækker blandt andet over CO2, CH4 og N2O.

Overordnet set går det fremad i kampen mod de skadelige emissioner. Hvor mængderne af drivhusgasser i 2016 blev beregnet til at være omkring 50,8 millioner tons, viser fremskrivningerne, at der i 2035 forventes udledt 49,3 millioner tons drivhusgasser i Danmark - i alt er det et fald på 5%.

Til sammenligning er der siden 1990 og frem til i dag sket et fald i de danske emissioner på hele 27%.

Fremskrivningen af de danske emissioner er i rapporten fordelt på forskellige kategorier. I 2016 fordelte udledningen af drivhusgasser fortrinsvis på disse kategorier:

  • Energiproduktion: 31%.
  • Transport: 24%.
  • Landbrug: 21%.
  • Andre sektorer: 10% (Hovedbestanddelen af ”andre sektorer”-udledningerne kommer fra forbrændinger i almindelige husholdninger, for eksempel brændeovne).
  • Fremstillingsindustri: 7%.

Udledning fra offentlig energi- og varmeproduktion udgør med 61% den største mængde drivhusgasser under kategorien Energiproduktion. Udledningen af drivhusgasser fra denne produktion forventes at falde med 2% indtil 2035, primært grundet det faldende brug af fossile brændstoffer til offentlig el-produktion. Dette fald vil ifølge rapporten især mærkes i slutningen af fremskrivningsperioden. Dog vil den danske fabriksindustris forbrug af fossile brændstoffer til energiproduktion stige med forventeligt 21%.

Fordi produktionen af olie og naturgas forventes at falde, er mængden af flygtige emissioner forventet til at falde med 38% indtil 2035. ”Flygtige emissioner” er de gasser, der udledes ved f.eks. fordampning.

Kigger man på fremstillingsindustrien, kan man i rapporten læse, at emissionerne herfra er faldet siden de nåede deres højdepunkt i 2000. Lukningen af Kemira-værket i Fredericia har spillet en betydelig rolle i faldet af industrielle drivhusgasudledninger, så der nu udledes 2,03 millioner tons drivhusgasser om året. Den vigtigste kilde til drivhusgasser fra fremstillingsindustrien er cementproduktion, der i 2016 stod for 55% af de udledte gasser i 2016. I 2035 forventes det, at den kommer til at stå for 82% af gasserne, da cementproduktionen forventes at stige, mens resten af kategorien – f.eks. produktion af kalk – forventes at falde.

Når man kommer til de drivhusgasser, der bliver udledt i forbindelse med transport, er vejtransport den største kilde med 71% af sektorens udledte drivhusgasser. 18% af gasserne kommer fra indenrigssøfart og –luftfart, jernbaner, landbrugsmaskiner og lignende, mens resten stammer fra maskiner der anvendes til skovbrug, landbrug og fiskeri. Sidste kategori forventes at stige til 12% i 2035, mens mængden af udledte gasser fra private køretøjer forventes at falde en smule.

Udledningerne fra danskernes affald er faldet med 35% fra 1990-2015. De nuværende emissioner forventes at falde med yderligere 7% i perioden 2016-35. Gasserne herfra kommer mest fra lossepladser, der står for 55% af udledningerne, men ifølge rapporten vil mængderne falde med 47% frem til 2035, da forskerne bag rapporten forudser, at danskerne vil deponere mindre affald. Til gengæld vil mængderne af gas fra håndtering af spildevand være nogenlunde konstante i det beregnede tidsrum.

Læs rapporten ” PROJECTION OF GREENHOUSE GASES 2016-2035” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst specialkonsulent Ole-Kenneth Nielsen, okn@envs.au.dk, tlf.:  +4587158478