Aarhus Universitets segl

Trængt naturtype hjælpes bedst med masser af rent grundvand

Stop for flere næringsstoffer og sikring af masser af rent grundvand er de væsentligste virkemidler til at give en første hjælpende hånd til orkideen mygblomst og de øvrige plantearter i den særegne, men stærkt skrantende mosetype rigkær.

Mygblomst
Mange af de typiske rigkærsarter er enten sjældne, truede eller begrænsede til netop denne naturtype. Inden for de sidste 200 år har eksempelvis orkideen mygblomst været kendt fra 105 forskellige voksesteder, men er i dag kun kendt fra 21 voksesteder. Her mygblomst fra Orø. Foto: Erik Vinther

Det viser en omfattende undersøgelse af hvilke ændringer i afgørende vilkår, der vil gavne og fremme orkideen og med den en række andre rigkærsarter og naturtypen selv.

Undersøgelsen udstikker i rapporten ’Forvaltning af rigkær - udgangspunkt i voksesteder for mygblomst’ veje mod en målrettet forvaltning af rigkær med orkideen mygblomst som ’repræsentant’ for den sårbare rigkærsvegetation. Desuden er der i rapporten konkrete anbefalinger til forvaltningstiltag, der kan fremme forekomsten af mygblomst på den lavtliggende Helnæs Made på halvøen Helnæs sydvest for Faaborg og i mosen Urup Dam ved Kerteminde.

Undersøgelsen er udført af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i samarbejde med Naturstyrelsen Fyn og Københavns Universitet.

Rapportens hovedforfatter er postdoc Dagmar Kappel Andersen. Hun fortæller, at analyser af data fra det nationale overvågningsprogram for naturtyper og af data fra yderligere otte lokaliteter med mygblomst viser, at  næring, pH, fugtighed og lys  er væsentlige vilkår for plantens forekomst og trivsel.

”Og det er stort set de samme vilkår, der er væsentlige for de øvrige typiske rigkær-planter. Disse vilkår er i særdeleshed påvirket af de hydrologiske forhold - såsom mængden og kvaliteten af det opstigende grundvand på de enkelte voksesteder, men også af påvirkninger fra omgivelserne og af en eventuel pleje i form af for eksempel græsning og høslæt,” siger Dagmar Kappel Andersen.

Medforfatter, seniorforsker Rasmus Ejrnæs tilføjer:

”Det vil nok komme bag på nogle naturforvaltere, men vores undersøgelse viser, at det er et skråplan at afvande moser og enge med render og grøfter for at kunne gennemføre en græsningspleje – det kalkrige grundvand er ganske enkelt vigtigere for naturtypen end græsningen. Vores anbefaling lyder: Først og fremmest masser af grundvand, dernæst meget gerne græssende dyr eller høslæt, og hér må man leve med at naturen er våd og sumpet.”

Markant tilbagegang

De lavtliggende rigkær, såkaldte alkaliske lavmoser, er afhængige af fremvældende, kalkholdigt grundvand, men er gået markant tilbage i areal i det danske landskab i de seneste 200 år på grund af dræning, opdyrkning og tilgroning med mere næringskrævende plantearter.

Fremvældende grundvand vil naturligt være mere næringsrigt end regnvand, men i egne, hvor undergrunden er kalkrig, vil grundvandets indhold af kalk binde næringsstoffet fosfor, så det bliver utilgængeligt for planterne. Ved en samtidig lav forekomst af næringsstoffet kvælstof er forudsætningen for et næringsfattigt og dermed mygblomst- og rigkær-fremmende miljø til stede.

I en undersøgelse af de hydrologiske forhold i Urup Dam fandt man, at mygblomsts hovedudbredelse i området ret nøje stemmer overens med udbredelsen af kalkholdigt dynd, der er dannet ved tilførsel af store mængder kalkholdigt grundvand. De store kalkmængder i grundvand og jordbund og dermed utilgængelighed af fosfor er sandsynligvis årsagen til, at der kan eksistere en vegetation tilpasset meget næringsfattige forhold i moseområdet, der ellers er omgivet af intensivt dyrkede marker.

Kontakt: Postdoc Dagmar Kappel Andersen, tlf. 6130 8089, dka@bios.au.dk 
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 

Forvaltning af rigkær - udgangspunkt i voksesteder for mygblomst. Andersen, D.K., Ejrnæs, R., Vinther, E., Svendsen, A., Bruun, H.H., Buchwald, E. & Vikstrøm, T. 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. – Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 150

Sammenfatning  Summary Hele rapporten i pdf-format (MB)