Aarhus Universitets segl

Træbehandling kan øge Forsvarets biodiversitet

Ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved AU klarlægger, om Forsvarets brug af behandlingsmetoder på skovarealer kan øge arealernes og dermed Forsvarets biodiversitet.

Væltede og beskadigede træer skaber god grobund for svampe og planter. Det danner grundlag for større artsrigdom blandet insekter og dyr og øger dermed skovens biodiversitet.

Forsvaret er en stor jordbesidder og er interesseret i muligheden for at følge udviklingen af naturen på deres træningsarealer. I en ny teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beskriver forskerne Toke Thomas Høye og Peter Wind fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, hvordan forskellige behandlinger af træer kan skabe en større variation i skovene på Forsvarets træningsarealer, som vil være til gavn for de militære uddannelser.

Det vil ifølge rapporten være tilfældet, da en større variation på Forsvarets øvelsesterræn betyder mere realistiske øvelsesforhold, som bedre afspejler de vilkår, danske soldater kan komme til at arbejde under. Derudover forventer forskerne fra AU at en større variation i skovene også vil øge biodiversiteten på Forsvarets arealer. Undersøgelserne blev igangsat i 2013.

”Etableringen af habitattrægrupperne kan være med til at gavne Forsvarets uddannelser. Nogle habitattrægrupper blev etableret gennem øvelser med plastisk sprængstof for ingeniørtropperne. Desuden vil de væltede stammer skabe gode betingelser for kampøvelser i skove, der ikke er så overskuelige, som mange plantager ellers er,” siger Catrina Kristensen, skovrider og faglig leder i Natursektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

En af måderne hvorpå forskerne har testet, om det vil være muligt at opnå en større variation i Forsvarets skove, var ved at etablere mindre skovarealer på 40x40 meter, hvor forskerne og Forsvarets folk aktivt skabte dødt ved også kaldet habitattrægrupper. Det døde ved blev skabt ved at sprænge, ringe, beskadige eller vælte levende træer. At ringe et træ vil sige at fjerne barken og vækstlaget i en ring rundt om træet, så det dør uden at træet væltes. Dermed skabes levested for en række specialiserede svampe, insekter og andre organismer.

I undersøgelsen af arealernes biodiversitet indgik også estimering af dødt ved inden etableringen af habitattrægrupperne. I forbindelse med kortlægningen af biodiversitet blev der foretaget registrering af følgende artsgrupper: karplanter, vedboende svampe og insekter i 48 prøvefelter fordelt på seks øvelsesterræner. Halvdelen af felterne udgjorde kontrolfelter og halvdelen behandlingsfelter, hvor der efterfølgende blev etableret habitattrægrupper i 2013.

”Fire af arealerne var dækket af nåletræer, på de to andre var der løvskov. Kontrolfelterne blev etableret for at vise forskellen mellem skovarealerne før og efter behandlingerne med sprængning, ringning, fældning og anden beskadigelse eller behandling af træerne. På den måde kan de fremtidige resultater af studiet sammenlignes med udgangspunktet,” siger seniorforsker i biodiversitet Toke Thomas Høye, som har ledt studiet.

Forundersøgelserne viste, at der ikke var forskelle i artsrigdom og artssammensætning mellem kontrol og behandlingsfelter, inden projektet blev igangsat. Gennem etableringen og kortlægningen af habitattrægrupperne er der også skabt gode forudsætninger for at afgøre, om der fremover vil være forskel på udviklingen i biodiversiteten mellem nåletræslokaliteter og løvtræslokaliteter. På baggrund af projektet vurderer forskerne, at der vil ske en fremgang i antallet af svampe- og insekt- og dyrearter i arealerne med dødt ved.       

Læs hele rapporten her.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst

Seniorforsker Toke Thomas Høye, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet på tlf.: +45 8715 8892, på mobil: +45 3018 3122 eller på mail: tth@bios.au.dk